Danmark
Cykelferie for den magelige familie
I Kitzbüheler Alpen er el-cyklen, ebiken eller rettelig, das Elektrofahrrad, blevet den nye trend. På de 175 km afmærkede cykelruter i området er det ikke længere pinligt at tage det roligt med en elektrisk hjælpemotor monteret i bagnavet på sin cykel. Motoren yder den skønneste fremdrift og letter pedaltrådet med 30 procent, uanset om man er junior eller senior. Økonomisk, miljøbevidst og stadig sundt. Og bedst af det hele: Man er fri for at ligge og ralle, når turen er forbi.
Cykling i fire tempi
Det første niveau ”no assistance” kan, som navnet antyder, ikke anbefales på en dag som i dag, hvor temperaturen her i Kitzbüheler Alpen helt umotiveret har sneget sig op på 38 grader i skyggen. Næste trin er ”eco”, den kan heller ikke anbefales. Man risikerer at blive forpustet. Den tredje valgmulighed er ”standard”. Her begynder det at ligne noget. Man aner en rygvind, der så at sige kommer fra pedalerne selv. I starten en underlig fornemmelse, men man vænner sig til det og efterhånden er det ualmindelig behageligt.
Endelig er der ”high”: Her er effekten maksimal. Og familien er endelig flyvende.
Foryngende optur
Det er ren Tour de Force at suse lydløst af sted gennem klassiske tyrolerlandsbyer som Brixen im Thale, Westendorf og Kirchberg i det pelargonieelskende og evigt nypudsede Østrig, og det er nærmest foryngende at suse ned ad små bjergveje og op igen med samme fart. Pulsen forbliver på 60. Kom an, mountainbikers!
Det gør de også. Flere gange bliver vi overhalet af lokale bikers, der trods heden er på rugbrødsfremdrevet weekendtur. Mountainbiking er, udover vandring i bjergene, østrigernes store sommerpassion. Og Kitzbüheler Alpen her i det sydøstligste Tyrol tiltrækker nogle af de sejeste cykelryttere. Det føles lidt beskæmmende at sidde der på sin elcykel og få baghjul af de ”rigtige” cykler, man smiler stift, høfligt og lidt beklemt tilbage, idet de passerer. Men smilet bliver heldigvis hængende og forvandler sig hurtigt til ægte ved fornemmelsen af, hvor ubesværet det er at cykle op ad en bjergside, når man tramper i en el-cykel.
40 -80 km. på en opladning
Elmotoren virker kun, når pedalerne kører rundt. Så man kan ikke snyde. Man er nødt til at bevæge sig, så motion bliver det også til.
Batteriet (til at drive elmotoren) kan, påstås det, klare en cykeltur på 40 - 80 km. på en opladning. Til gengæld kan man få udskiftet det flade batteri med et fuldt opladet på restauranten, på hotellet eller i bjerghytten, hvor man så end passerer i Kitzbüheler Alpen. Vi nåede aldrig til en opladning. Der kom en lækker frokost i vejen.
Selvfølgelig trives der fordomme om at el-cyklen kun er for folk med slidt bentøj, hvidt hår på hovedet og hang til lækre frokoster. Man føler sig måske også lidt ældre og svagelig, når man sidder der med blød sadel i nærmest oprejst siddestilling. Men jo mere populær elcyklen bliver, jo flere moderne modeller bliver der også bygget. De fire, vi cyklede på, så ikke så moderne ud, men det gjorde heller ikke noget.
Vi tog kun en halv dag på el-cykel, men turen kunne godt have varet en uge for min skyld. For hvad er forskellen på en almindelig cykel og en el-cykel? Jo, på el-cyklen smiler man hele tiden.
Lignende artikler
En lise for fødderne
Kitzbüheler Alpen byder på alternativ reflekszoneterapi i 1200 meters højde. Prøv en ægte østrigsk ”Barfuss vandretur” som er særdeles velegnet for hele familien.
Læs den fortryllende beretning fra en dansk familie på vandretur uden sko
