Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Når børn også synes det er sjovt at vandre

Kitzbüheler Alpen byder på alternativ reflekszoneterapi i 1.200 meters højde. Prøv en ægte østrigsk ”Barfuss vandretur” som er særdeles velegnet for hele familien.

Vandring i mudder i Kitzbüheler Alpen © Metha Loumann

Kitzbüheler Alpen

Kitzbüheler Alpen på kortet

Krontsj – krontsj - krontsj, lyder det regelmæssigt nede fra fødderne for hvert skridt, man tager. Fødderne er nøgne og undergrunden består af tørre grankogler. Gør det ondt? Ja, for pokker.  Det må svare nogenlunde til at gå opad et rivejern.

Nyd det. Det er gratis reflekszoneterapi” råber Regina Hockner, vores vandrefører højere oppe fra bjerget. Nyd det! Hun ER nået igennem grankoglerne og har prøvet det så mange gange før. På børnene gør det heller ikke ondt af den enkle grund, at de ikke vejer så meget. Men i de voksnes ansigter breder grimasserne sig og deres skuldre sidder helt oppe om ørerne, fordi de tror, at de dermed vejer mindre.

Selvom den skulle være så sund, varer torturen heldigvis ikke længe. Gang på grankogler er kun en lille del af en stor og smuk vandretur neden for bjergmassivet Hohe Salve i Kitzbüheler Alpen - uden vandresko på! I Østrig er fornuftige vandresko ellers uundværlige - men i Kitzbüheler Alpen binder man en dobbeltknude på snørebåndene, slynger skoene over skuldrene - og traver barfodet af sted.

Bæredygtig forkælelse
Det er salve for fødderne at gå gennem skoven på en blanding af flis og fyrretræsnåle og mærke undergrunden give efter - blødt, blødt, blødt. Østrigerne mener, at kroppen skal forkæles, og selvfølgelig skal fødderne også have det godt. De skal jo være bæredygtige hele livet.

Forestil dig at gå dèr - hele familien - i 1.300 meters højde, hvor solen glitrer ned mellem det grønne løv, akkompagneret af den klukkende og rislende lille flod, der løber langs med barfods-vandrestien. Ferie er at mærke noget, man aldrig har mærket før. Og som fladbjergs-opvokset dansker på høje hæle er dette zoneterapi, der virker helt op i hjernen og ud i smilehullerne.

Betænkeligt mange kokasser
En barfods-prøvelse inkluderer naturligvis også et mudderfodbad. ”Der er altså bekymrende mange køer i nærheden”, lyder det lakonisk fra den 13-årige, da vi er kommet til trækasserne fyldt med frisk, mørkebrunt mudder. Og hun har ret. De nysgerrige køer har lagt betænkeligt mange kokasser omkring os. Hun og vi andre i gruppen vover dog et øje, går ud i den svuppende masse og trøster os med, at mudderet ikke lugter, da vi træder igennem det og bliver smurt ind helt op til lårene.

Så er der mudderafskylning i rent vand, hvorpå man med en ny prøvelse igen føler sig som en fakir: Nu gælder det vandring på våde sten. Det er ikke så meget det, at stenene ligger våde i rislende koldt bjergvand, det må være størrelsen på stenene, der afgør sagen: Det gør ondt, men det virker!

Hiking i børnehøjde
Hvis man hører til den gruppe af forældre, der har svært ved at overbevise sine præ-teenagere om at ro, bjergvandring og fantastiske panoramaer er gjort af guld, så må dette være måden at få sit barn til at hike på. Her sker der virkelig noget for fødderne.

Vandreturen går nemlig også gennem Hexenwasser  - én af fem oplevelsesparker i Brixental  med forskellige temaer. Her er det så som så med roen, men til gengæld er det et prisværdigt forsøg på at glæde vandrende børn med et umætteligt behov for afveksling. I Hexenwasser kan børn og voksne gå på opdagelse i alle former for vandverber: Sprudle, boble, risle, strømme, flyde, hvile, glide, springe, dryppe, falde, synke og bruse.