Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Familieferie i SalzburgerLand

På vandretur i bjergene i Salzburgerland med børnene, giver mange store oplevelser undervejs i naturen både på stier og i vejkanten. Leg og lær mere om bjerget I vandrer på, de klare kilder og de mange dyr i naturen

Hiking in Salzburg © Tourismusverband Rauris

Salzburgerland

Salzburgerland på kortet

Rauris’ jungle

Turen gennem junglen er spændende og her er lærerig information for hele familien om den århundrede gamle flora og fauna. Den engagerede hyttevært fortæller levende om de historier og eventyr der har udspillet sig i området.
www.raurisertal.at
 

Vandretur i Teufelsgraben

Teufelsgraben i Seeham er en kløft med vådområder og det er sjovt og lærerigt at gå på opdagelse for børnene og lære om naturen og de mange dyr der holder til her.
www.salzburger-seenland.at


Trekking med hele familien i Alpenfloh i Großarltal

En tre dages trekking tur for familien bringer jer fra hytte til hytte på stier i 1300-2200 m.o.h. Her vandrer I to til fire timer om dagen på afmærkede stier, så børn fra fire år vil elske at være med og der er masser af tid og mulighed for at samle bær og svampe og lege sammen med hele familien.
www.grossarltal.info


På vandretur med dværgen Kodok og klovnen Montelino

2 spændende eventyrstier venter på de små eventyrere i Saalbach-Hinterglemm: På ekspedition Kodok gælder det om at finde de magiske krystaller hos den luskede dværg og snuppe hans kræfter. Udstyret med skattekort eller en GPS-enhed, finder børn og voksne vej til Reiterkogelbahn.
På Montelinos oplevelsessti (mellem top-og mellemstation på Kohlmaisgipfelbahn) er der mange små poster der fortæller historien om den triste klovn
www.saalbach.com
 

Eventyrlig børnevandring i Faistenau

I og omkring Faistenau er der mange sjove vandrestier for børn: På Bärenweg kan de små vandrere forsøge sig med at løse fem puslespil og får man alle rigtige venter der præmier fra det lokale turistkontor
www.faistenau.at


Leos legende trail

En børnevandresti ved Leogang går gennem Asitzmulde på Sonnkogel og derefter over Asitzbahn, forbi den nye smeltavandssø og tilbage igen til bjerget og gondolstationen. Her er masser af legepladser med en rutsjebane, svævebane osv.
Vandrestien er velegnet til familier og kan gøres på ca. 2 timer. Starten går øverst på Asitzliften
www.leoganger-bergbahnen.at
 

Floris’ oplevelsessti

Udgangspunktet for denne vandretur med masser af leg og gætterier, er Waldgasthof, lige ved mellemstationen på gondolliften Star Jet. For at nå hele vejen rundt i denne mytiske skov og prøve alle aktiviterne (Skywalk, vandlege, film mm) skal I beregne ca. 2 timer. For alle børn der gennemfører turen og svarer på alle gåder, venter der en overraskelse. Stien er også velegnet til klapvogne – og kan lånes ved Waldgasthof
www.flachau.com

 
Brunos bjerge i Russ Bach – på vandretur i Dachstein West

Hos bjørnen Bruno venter der jer et rigtigt b(j)ørneeventyr. Besøg bl.a. Brunos kæreste Emma, ​​den gigantiske myre og deres venner. I den alpine blomsterhave kan I gå på opdagelse blandt de alpine plantearter. Prøv klatretårnet eller test balancen på slackline.
www.dachstein.at

 
Vandring langs vandet Leisnitz - St. Margaret i Lungau

Udstyret med billedbog og skattekort går børn og voksne på vandring langs den gamle flod der førhen var kraftigere, men nu er mere rolig. Sæt kryds på kortet når hver enkelt post er fundet og find til sidst frem til endestationen med kæledyrs zoo, legeplads og vildtreservat. På vejen kan floden krydses – men pas på – man kan få våde tæer!
www.stmargarethen.at

 
Leg med verdens sødeste drage, Schmidolin

En dragende vandresti venter med oplevelser, sjov og action for familien med børn. Hvert år udvides stien med flere aktiviteter og poster med opgaver og mange overraskelser.
www.schmitten.at

 
På vandring ved Grafenberg i Wagrain

Hurtigt og nemt tager liften jer op til toppen af Grafenberg 1700 meters højde. Næppe er man bjergstationen, før eventyret begynder og tager store og små børn med på en vandretur på bjerget der kommer forbi mere end 30 stationer med information, opgaver og meget mere.
www.wagraini.info


Børnevandring til Moosalm

Børnene får en bog med på vandreturen og skal på turen finde alle dyrene i 'live' i de små hytter ved hver post. Når alle dyr er fundet og stemplet i bogen venter der en lille præmier når I ankommer og præsenterer resultatet for ejeren af Moosalm .
www.filzmoos.at