Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Kitzbüheler Alpen for børn

Dyreparker, natur-parker med vand og mulighed for at aflevere ungerne hos MTB-guider, hvor de kan lære forskellige MTB-tricks og deltage i træningscamps. Kitzbüheler Alpen er et fantastisk sted for børn.

Mountainbike er sjovt og lærerigt i Kitzbüheler Alpen © Kitzbueheler Alpen Brixental

Kitzbüheler Alpen

Kitzbüheler Alpen på kortet

6-7-8 år og på mountainbike i bjergene. Kitzbüheler Alpen er et fantastisk område for børn, og vores tre drenge nød i den grad vores ophold. Dels på grund af de lige cykelstier mellem byerne, der gjorde det nemt for dem at komme rundt, men også fordi området har flere begyndersteder for mountainbikere. Mens vi var i Kitzbüheler Alpen fik drengene lært at køre over både hop, rødder og bakker.

Lokalt cykelløb
Vores drenge deltog også i et lokalt cykel-løb for børn, men de østrigske børn var rigtig dygtige. Drengene blev nummer sidst i alle 3 aldersgrupper, men fik da lært at køre vildt.

Guidede MTB-ture for børn
BikeAcademy , der er et MTB-træningscenter, har dagligt guidede MTB ture for børn om sommeren. De afholder desuden sommercamps  og når vi kommer til Kitzbüheler Alpen næste gang, har vores store drenge  på syv og otte år ønsket sig at komme camp. Det er 1-7 dages træning, leg og ferie. De kan være der alene hele dagen, og far og mor kan køre ture om dagen. Vi regner med at starte næste års ferie med 7 dages camp.

Dyrepark med fritgående dyr
Ud over de gode muligheder for cykelglade børn er der også mange spændende børnesteder i Kitzbüheler Alpen. Vi besøgte f.eks. en dyrepark som er et overskueligt rart sted med fritgående dyr. Stedet hedder Wildpark Aurach og er noget af det smukkeste og naturligste sted, man kan besøge dyr. Det er absolut et besøg værd. Ungerne blev kørt derop i bil, mens jeg lokkede farfar over 1000 højdemeter på vej derhen. Efter at have kørt i 35 graders varme var han ikke lige til at se på dyr, da vi kom frem.

Hexenwasser Naturlegeplads
Hexenwasser er i Østrig kendt som på samme måde som vores Tivoli, og der tog hele familien forbi. ”Parken” er en kæmpe naturlegeplads med vandløb, vandkunst og dæmninger. Man kan sagtens bruge en hel dag der, og så længe ungerne har nok tørt tøj med, kan de nærmest ikke få nok.

 

Kontakt