Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Saalfelden - Leogang for børn

Bike Park Leogang er stedet for cykelentusiaster, så hvis I skal kunne cykle sammen med børn, skal de være øvede og modige – det er seriøst krævende terræn. Er ungerne ikke til cykler, er der heldigvis andre ting de kan foretage sig.

I Saalfelden Leogang er der mange aktiviteter for børn om sommeren  © Østrigs Turistbureau/Gorm Eriksen

Saalfelden - Leogang

Saalfelden - Leogang på kortet

Bike Park Leogang er stedet for cykelentusiaster, og børn skal være øvede for at kunne tage liften fra dalen og op at køre på selve bjerget. Vores drenge på 6-7-8 år fik lidt lektioner nede i dalen, men de kom aldrig op på bjerget på deres cykler. Hvis I skal kunne cykle sammen med børn, skal de være øvede og modige – det er seriøst krævende terræn i Leogang, og det er livsfarligt uden udstyr, guide og erfaring. Mens jeg, Gorm, tog 3-4 dage i streg på bjerget, hyggede ungerne sig med min kone og farmor.

Aktiviter for børn
Leogang er fyldt med mange gode spændende oplevelser. Både på bjerget og omkring byen. Ungerne tog liften op, og vi mødtes alle til frokost på bjerget. Her brugte de mange timer i den sansepark, der var på midterstationen. Sanseparken er en omfattende naturlegeplads med vandlege og urtesmagsprøver.

Når det regner
Leogang kan være kedeligt når det regner og er koldt. Legepladserne ligger på bjerget og vi havde 2 dage med regn. Vi tog ungerne med i vandland i byen ved siden af, og nød et par dage i varmen.

Når solen skinner
I Leogang ligger der et skønt udendørs vandland. Det er billigt, sjovt og lige noget for ungerne. Desuden har området et par restauranter, hvor man fisker sin egen mad i en put ’n take sø. Vi havde den skønneste aften og hev 5 ørreder, som blev tilberedt på en grill på restauranten.

Kontakt