Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

SalzburgerLands MTB eldorado

Er du på udkig efter alsidige mtb-oplevelser og udfordringer på alle niveauer, så finder du det i Saalfelden Leogang. Her er lette, korte og hårde ruter, vanskelige singletrails og spændende downhill-strækninger. Europas største og mest velrenommerede Bike Park ligger også her.

I Bike Park Leogang i Østrig kan både erfarne og uøvede mountainbikere prøve kræfter med de mange trails © Bike Park Leogang/Aledilulo

Saalfelden - Leogang

Saalfelden - Leogang på kortet

I dalene omkring Saalfelden Leogang er der 720 kilometer mountainbikeruter og 480 kilometer cykelruter, hvor du rigtigt kan udfordre dig selv på både korte og lange strækninger. Har du brug for træning står rutinerede cykel-guides fra f.eks. Bikeschule Elements Outdoor Sports klar og tager med på alt fra sveddryppende ture op ad Asitz eller de mere afslappende dagsture på Skulptur-ruten.

Bike Park Leogang
I Saalfelden Leogang finder  du også Europas største og mest velrenommerede Bike Park. Siden åbningen i 2001 har parken udviklet sig til et action-spot for mountainbikere med hang til downhill-, freeride og dirt-jump. Med sine dual-ruter, fourcross, dirtline og Northshore Park er der her ideelle betingelser for enhver MTB-fan. I 2010 blev en del af Mountainbike Worldcuppen for første gang afholdt i Bikepark Leogang, og i 2012 er Bikepark Leogang blevet udvalgt som ramme for UCI’s Mountain Bike & Trials World Championships.

Oplev området på El-cykel
Hører du til de mere magelige, så er Saalfelden Leogang en af de største El-cykel områder i verden og tilbyder behagelige cykeloplevelser for alle aldersgrupper. Man kan køre 70 kilometer på en opladning, men skulle batterierne miste kraften undervejs, kan man hurtigt få dem skiftet på et hotel eller i en sportsforretning, der er en del af udlejningsordningen. På denne måde får selv langsomme eller knap så konditionsstærke cyklister samme muligheder som formstærke ryttere og kan i ro og mag nyde det storslåede landskab.

Cyklistvenlige Bikehoteller og velassorterede Bike Shops
Cyklister og mountainbikere kan med stor fordel lade sig indkvartere på et Bikehotel i nærheden af Bikepark Leogang. De ansatte her er ofte uddannede cykel-guides og hjælper gerne gæsterne med at planlægge den perfekte cykelferie. Cykelforretningerne i Saalfelden Leogang tilbyder udlejning af de nyeste cykelmodeller og passende udrustning til rimelige priser.

Cykelsjov selv for de yngste gæster
Der er også plads til de mindste og børn fra seks år og op har gode muligheder for at snuse til fornøjelsen ved en aktiv cykelferie. I Kids-Mini-Bikepark er der udover tre forskellige cykeltrails også en sej Sommer-Tubing rutsjebane.

Kontakt