
I Bregenzerwald er udvalget af skitouring-ruter så stort, at du med garanti finder en rute, der passer netop dig. Lette, middel og svære ruter med alt fra to til fem timers touring op i bjerglandskabet fører dig derhen, hvor de store oplevelser starter.
Passende udrustning som touringski og lavinesikkerhedsudstyr kan lejes i skibutikkerne i dalen, og de erfarne bjerg- og skiførere, som kender området bedre end nogen anden, kan man booke på de forskellige skiskoler. Desuden udbyder skiskolerne også regulære kurser i skitouring, så man kan få teknikken på plads eller få pudset formen af. Og hvis man have et specifikt kursus i lavinesikkerhed i forbindelse med skitouring, kan man tage på en ’SAAC Basic Camp’ i to dage, hvor man lægger grundlaget for, at man senere hen selv kan ’skitoure’ uden guide. SAAC-kurserne er gratis, og du finder mere information og tilmeldingsmuligheder her.
Hvis du er nybegynder i skitouring-verdenen, vil vi herfra anbefale Bregenzerwalds Hirschberg-rute, som slanger sig i gennem et tidligere skiområde og derfor er lidt mere lettilgængelig og overskuelig. Man starter i dalen og følger den tidligere Hirschberg-nedfart opad, og efter de første 100 højdemeter - som ligger meget udsat i forhold til solen og derfor somme tider mangler sne hist og her – ændrer landskabet sig, og forholdene for den videre fart opad bliver særdeles gode. Når man kommer længere op, kan man selv vælge mellem at fortsætte ad Hirschberg-ruten eller at prøve kræfter med den stejlere FIS-rute. Hvad end man vælger, ender man ved bjergstationen i 1436 meters højde, og her bliver ens kraftanstrengelser opad belønnet med en imponerende panoramaudsigt og ruter tykt belagt med pulversne, så langt nedad øjet rækker. Helt sikkert anstrengelserne værd.
Til de mere erfarne og rutinerede skitouring-entusiaster, har Bregenzerwald også en masse tilbud, som bestemt vil kunne stimulere deres behov. Vi har samlet nogle af de bedste i spalten til højre, så du kan booke en skræddersyet skitouring-ferie, hvor alt er klappet og klart efter et par klik. Desuden er der også et par rigtig gode tilbud til nybegyndere, som for relativt få penge kan gøre sig de første spændende erfaringer med skitouring.
Kort sagt: hvis du er til offpiste og eventyr i de uberørte landskaber, så vil Bregenzerwald med garanti ikke skuffe dig!
Tjek Bregenzerwalds hjemmeside for flere informationer eller kontakt Bregenzerwalds turistbureau.

Bregenzerwald i Vorarlberg er kendt for sin brede palet af muligheder for sublim skitouring. Fagkyndige guides fører både nybegyndere og øvede gennem de uberørte snelandskaber til de smukkeste udsigts- og nedfartspunkter. Tag med!
Offpiste- og natureventyr i Bregenzerwald