Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Tirolske oplevelser i vand

St. Anton er ikke kun skiløb og bjergfærd. Om sommeren leverer det våde element stærke udfordringer.

Rafting i St. Anton, Tirol. © Metha Loumann

St. Anton am Arlberg

St. Anton am Arlberg på kortet

I St. Anton er der lyden. Man kan høre lyden overalt. Denne brusende, insisterende og vedholdende lyd af vand.  Det er lyden af Rosanna. Floden, der er grundlaget for det liv, der blev skabt i den lille tirolske bjergby for flere hundrede år siden. Det er den, der tager mod alt smeltevandet om foråret, når vinterens skiløb er slut. Og det er også Rosanna, der byder på eventyr af den vildere slags. Tag nu for eksempel tubing!

Iført våddragt, hjelm og åre sætter man sig med bagdelen ned i en gummiring, der mest minder om et glat traktordæk. Herefter skubber man sig med dødsforagt ud fra Rosannas bred lige øst for St. Anton, lige ud i den brusende flod. Og nu er lyden altså virkelig høj! 

Rosannas bjergvand er kun 6 grader varmt, selv på en varm julidag. Så det er koldt at få gjort våddragten våd, og koldt at få hænderne ned i vandet.

Harry Wolf er manden, der har ført os ud i vandet.  Hærdebred østriger, som har været i dette vand så mange gange, at en tubing-tur på den brede, brusende flod kun er endnu en arbejdsdag for ham.

Det er det ikke for os andre.
Instruktionen fra Harry lyder, at vi bare skal lade os glide med strømmen, og når der kommer en stor sten, skal vi ”bare” padle uden om. Hvis det ikke lykkes at padle uden om, skal vi ”bare” bumpe ind i stenen - med ryggen til, for fødderne hænger jo ud over kanten - og derefter skal vi ”bare” glide videre.

rste kæntring
Så er scenen sat. Der er gået under 60 sekunder, da den første tubing-båd i gruppen kæntrer. Båden støder på en sten, kanter sig op til lodret, vender sig på hovedet og føreren går under – med hele kroppen i det seks grader varme vand. Der er lavt på denne del af floden, så man kan sagtens bunde.  
Teenage børnene sidder i deres egen gummiring og er eet stort smil fra øre til øre. De kæntrer også og falder i vandet, men er lynhurtigt på benene igen, glider tilbage i båden og synes, det er enormt skægt. Det er straks værre for den voksne del af gruppen…. 

Jeg selv sidder der og tuber og er vældig kæphøj. Jeg har tid til at nyde synet af bjergene og naturen og den fantastiske fornemmelse af at bevæge sig hurtigt og glat nedad den brusende flod.
Jeg har ikke evner til at padle uden om de store sten, men det gør ikke noget. Jeg har fundet en teknik, der gør at jeg bare bumper ind i de store sten, der rager op, og stille glider ned af dem igen.

Næste kæntring
Men ikke denne gang! Båden glider så højt op ad den glatte sten, at den vender sig på hovedet, og før jeg ved af det, ligger jeg og roder rundt under vandoverfladen, og skal finde ud af hvad, der er op og ned i dette urolige, gråblå vand. Jeg kan ikke få fodfæste i de løse sten på bunden, og panikken begynder at brede sig.  Der ligger man så. Godt, der er en snor i båden, så den ikke bare glider fra mig i den stærke strøm.

Efterhånden bliver det ren rutine at ryge i vandet.  Men styre båden, DET kan jeg ikke. Så er det godt, at Harry er padlet i forvejen og kan trække én ind til siden.
Måske skulle man overlade scenen til et yngre publikum…

Harry Wolf, vores tubing – og raftingchef bestyrer til dagligt Arl.rock, som er St. Antons nye multisports- og klatrecenter lige ved siden af banegården, og som gør St. Anton til et slaraffenland for aktivitets-freaks.  Arl.rock danner udgangspunkt for ture ud i terrænet og her er vanvittig mange muligheder for både indendørs og udendørs sportsgrene.

I det vådskoede departement kunne vi også have valgt en kano- eller kajaktur eller canyoning. I den tørskoede afdeling er der paragliding, klatring, vandring, cykling - for blot at vælge nogle få.