International:  Danmark  Danmark | Home | Presse | B2B | Kontakt  | Skriftstørrelse: A A A | RSS RSS
 
 

Uden ski i SkiWelt Wilder Kaiser - Brixental

Iglobyer, hundeslæde, kælketure og meget mere er noget af det i kan opleve og foretage jer enten hen under eftermiddagen og aftenene når i er færdige med at stå på ski eller i løbet af dagen hvis benene trænger til en pause fra skiene.

 © Skiwelt Wilder Kaiser
 

SkiWelt Wilder Kaiser - Brixental

 
 
Bliv eskimo i snesko og byg en iglo
Tag med på den ugentlige iglotur iført snesko og gå i eskimoernes fodspor i Brixental. Med ekspertbistand kan hele familien bygge sin egen iglo med ”byggematerialer”, der kun består af sne, is og vand. Turen starter kl. 9.00 ved turistinformationen i Kirchberg og går gennem det uspolerede landskab, åbne vidder og sneklædte skove.
Tilmelding senest aftenen før. Snesko og stave kan lejes på stedet.

På kælk hele aftenen
SkiWelt Wilder Kaiser – Brixental går aldrig i stå – heller ikke efter mørkets frembrud, hvor lifterne stadig kører, hvis vejret tillader det. Helt frem til kl. 22 kan man få fantastiske oplevelser på pisterne og en enestående udsigt ned mod dalens lys. Og nogle aftener kan man endda kælke videre til efter midnat.

ALPENIGLU® landsbyen
Midt i skiterrænet ligger ALPENIGLU®, som er et oplagt mødested - for eksempel i snebaren. Her er også en igloo-lounge, forskellige udstillinger samt konkurrencer – og så kan man leje hele byen til fester, bryllupper eller forretningsmøder. Men man kan også nøjes med at være to til en ”candle light dinner” og måske overnatning i en iglo.

Hundeslæde og hestetrukne slæder
I Söll er der ”slædehunde-dag”, hvor man får chancen for at køre med en original hundeslæde. Lidt mere fredeligt og romantisk er det måske med en tur i hestetrukken slæde gennem det smukke vinterlandskab.

Wörgler Vandland
Var det noget med en tur på L2 – vandrutsjebanen med dobbelt loop og en raketfart på op til 65 km/t - så er det bare med at komme af sted til Wörgler Vandland.

Kontaktinformationer til Skiwelts turistkontorer:

SkiWelt WilderKaiser - Brixental
Telefon: +43 5333 400
E-mail: office@skiwelt.at

Tourist board Wilder Kaiser
Telefon: +43 50509
E-mail: office@wilderkaiser.info

Holiday region Hohe Salve
Telefon: +43 5332 76007
E-mail: info@hohe-salve.com

Tourist board Kitzbüheler Alpen – Brixental
Telefon: +43 5357 2000
E-mail: info@kitzbuehel-alpen.com
Print Anbefale TilføjTilføjet
 

Lignende artikler

 

Feriespecialisterne

Nyhedsbrev

  • Få gratis tips og ideer til ferien, gode tilbud og deltag i konkurrencer.
  • Tilmeld nyhedsbrev