Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig
 
 

Vandre med floden uden bagage

Bregenzerache er det vigtigste vandløb i Bregenzerwald. På den fire dage lange vandrepakke ”Achroute” følger hobbyvandrere en del af forløbet fra Sulzberg til Au. Det hele foregår afslappet og ubesværet, for bagagen bliver bragt fra hotel til hotel med en transportservice, mens man kun har det allermest nødvendige med på turen.

 © Christoph Lingg
 

Bregenzerwald

 
 

Efter den første overnatning i Vitalhotel Linde**** i Sulzberg starter vandrerne på den første etape tidligt på dagen, for den første dagsetape fra Sulzberg til Andelsbuch tager ca. seks timer. Undervejs ser man Achschlucht med sin uberørte natur og den smukke skov på skråningerne.
I nærheden af Langenegg prydes vejen af forskellige kunstobjekter, der harmonerer med det blomstrende landskab langs flodbredden. Den store buebro af stål og beton, der spænder over dalen i 90 meters højde er ligeledes et imponerende syn.
Efter ca. to timer ankommer man til den gamle banegård “Lingenau-Hittisau”, som blev grundlagt i 1910. Herefter går ruten videre langs de gamle skinner via Egg og slutter i Andelsbuch. Her overnatter man enten i Pension Barbara eller i Gasthof Löwen.

På andendagen begynder etapen med et besøg af Stausee Bezegg. Her er der mulighed for at stikke tæerne i den opstemmede sø, inden det går videre opad bakke (780 m) mod Bezau på Achdammweg, der går til Reuthe. På klipperne står den ældste kirke i Bregenzerwald fra det 15. århundrede, som man når at hilse på, inden man ganske kort forlader Bregenzerache.
Ved broen Klausbrücke er man tilbage på hovedvejen og fortsætter ad Zimmerauweg indtil bymidten af Mellau og ned til bjergbanens dalstation.
Videre i Schnepfau ser man en imponerende slugt, som vandet har gravet i løbet af tiden. Den idylliske strækning er den sidste del af den ca. 5 ½ timers lange dagsvandring til Au, hvor der overnattes på Hotel Adler**** eller på Verwöhnhotel Schiff****, hvor de trætte vandrere helt sikkert falder dybt i søvn.

Pakken “Entlang der Bregenzerache durch den Bregenzerwald“ kan bookes på www.bregenzerwald.at

Print Anbefale TilføjTilføjet
By activating theses fields, information will be sent to Facebook, Google or Pinterest in the USA and can be used and stored by these companies. Settings
Activate permanently and allow data transmission
By activating theses fields, information will be sent to Facebook, Google or Pinterest in the USA and can be used and stored by these companies.
 

Lignende artikler

  •  
     © Nationalpark Hohe Tauern

    Vandring langs vilde floder

    At vandre langs vandløb er en behagelig nydelse, uanset hvilken vej man vælger. Uden at skulle klare alt for store stigninger, oplever man den pragtfulde flora omkring bredderne, og de imponerende vandfald undervejs er sande naturskuespil, der kan opleves fra de gode vandrestier – med en forfriskende let regn som bonus.

    Tag med på vandreeventyr langs vandet i Østrig
 

Østrigs temaveje

 
schallaburg melk romantikstrasse lackinger
Oplev Østrigs mangfoldige og unikke udvalg af forskellige temaveje og -ruter! Lad dig inspirere af nedenstående liste.

Großglockner Hochalpenstraße:
Natur- og vandreoplevelser i de højeste luftlag.

Österreichische Romantikstraße:
Romantisk og betagende rute fra Salzburg til Wien.

Waldviertler Textilstraße
Tekstilproduktion og -historie i højsædet.

Steirische Holzstraße
Alt om træ, byggeri og håndværk.

Schlösserstraße
Slotssightseeing i verdensklasse.

Steirische Apfelstraße
Æbler, æbler og atter æbler!

Südsteirische Weinstraße
Vinrute for vinentusiaster. Oplev alt i lokal supervin på nært hold!

Moststraße in Niederösterreich
Historiske frugtplantager og mostfremstilling omkring Wien.

Käsestraße Bregenzerwald
Et smagseventyr i de forskellige østrigske kvalitetsoste fra nær og fjern.

 
 

Feriespecialisterne

Nyhedsbrev

  • Få gratis tips og ideer til ferien, gode tilbud og deltag i konkurrencer.
  • Tilmeld nyhedsbrev