Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Vandring uden bagage

I Østrig kan man tage på vandreeventyr på flerdagesture uden at man af den grund skal se bort fra rent tøj eller en god seng at sove i. Med konceptet ”vandring uden bagage” står bagagen klar i målet efter hver dagsetape i et hotel efter eget valg.

Hiking in Mayrhofen / Tirol © Österreich Werbung

Mange af Østrigs ferieregioner tilbyder denne komfortable form for ferie, hvor man får set noget nyt hver dag, mens man vandrer.

Vorarlberg
I Vorarlberg findes der flere forskellige vandreture af forskellig længde. For begyndere kan det anbefales at lægge ud med en to-dages vandring f.eks. fra Schwarzenberg til Au. Turen fører forbi idylliske alpegræsgange, græssende køer og forbi mange regionale specialiteter som f.eks. frisklavet ost. Er man til større udfordringer findes der også ture, der strækker sig over flere dage, og hvor det bl.a. går op og ned af bjergsider med Montafons mange bjerglifte.
www.bregenzerwald.at

Tyrol
I Tyrol står valget mellem guidede ture, eller om man hellere vil gå på opdagelse på egen hånd. I naturparken Karwendel i den nordlige del af Kalkalperne går turen igennem naturreservatet i hele fem dage under kyndig vejledning af en turguide. Vil man hellere af sted i eget regi, kan Adlerweg fra Walchsee til Achsensee anbefales. På førstedagen får man udleveret kortmateriale og vandrestokke, hvorefter turen igennem dale og højdedrag kan begynde.

Salzburger Land
I Salzburger Land findes en bred variation af vandremuligheder. Særligt spændende er vandringer igennem de fascinerende bjergslugter med de bragende vandfald som højdepunktet. På Saalachtaler Rundweg kan hele familien være med, og på et stykke af Via Alpina på alpernes højdedrag (strækningen er over 5.000 km fra Triest i Slovenien til Monaco) kan man opleve Hochkönig, den fantastiske udsigt over bjerge og dale samt nyde de mange regionale specialiteter.
www.salzburger-saalachtal.info
www.hochkoenig.at

Steiermark

Steiermark byder på lidt af hvert. Panoramaweg 100 f.eks. byder på en fantastisk udsigt hele vejen igennem de landlige områder, marker og skove. Dachstein Rundwanderweg derimod fører rundt om bjerget Dachstein. Turen tager ni dage og fører forbi en ubeskrivelig natur med barske klipper, gletsjeris og blomstrende enge. På nogle etaper er det nødvendigt at pakke til to dage, da overnatningen foregår i en bjerghytte – det er den ideelle tur for alle, der vil snuse til langtidsvandring.
www.haus.at
www.steiermark.com


Oberösterreich

I Oberösterreich findes flere forskellige ture, der alle har det tilfælles, at de fører forbi ruiner af tidligere tiders borge og slotte. Turen starter som regel i byen Freistadt og slutter i Grein. Inden ankomsten møder man flere velholdte borge med udsigttårne, hvor man kan skue udover Donaudalen.
www.muehlviertler-kernlan.at


Niederösterreich

I Niederösterreich foregår vandringerne forbi og igennem skove, det såkaldte sydlige skovområde. Her findes flere spændende ture, der varer fra tre til syv dage. Niederösterreich er det perfekte sted at starte, hvis man gerne vil gøre de første erfaringer med langtidsvandring.
www.waldviertel.or.at
www.suedlicheswaldviertel.at