Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Wagrain-Kleinarl: kombination af udfordringer og afslapning

Wagrain-Kleinarl er et rart sted for den øvede senior, som gerne tager nogle enkelte gode udfordringer, men som også elsker andre former for afslapning i den smukke natur.

I Wagrain er der plads til både afslapning og udfordringer © Østrigs Turistbureau/Gorm Eriksen

Wagrain-Kleinarl er et rigtig godt kombinationssted for senior parret, hvor den ene part gerne vil prøve det vilde, mens den anden vil alt andet end at cykle. Den ene dag fulgtes min mand Eric og jeg sammen til Bike Park Wagrain, og tog med liften op til øvebanen, hvor vi havde et par hyggelige timer sammen.

Herefter tog jeg, Ewa, liften ned med min cykel, mens min mand havde bestilt en guide til en nedkørsel i det avancerede bjergterræn. Efter den noget krævende nedkørsel, mødtes vi på den hyggelige restaurant ved Bikecentret og fik en lækker frokost inden turen gik hjem til det dejlige hotel vi boede på.

Vandring og cykling på Grafenberg
Grafenberg i Wagrain er spændende for både vandrere og cyklister. Jeg tog liften op, mens min mand cyklede op af bjerget. Det var en virkelig hård tur opad, så det tog noget længere tid end forventet. Jeg havde vandrestøvlerne på og kunne sagtens finde smukke og krævende ruter i det naturskønne område. Selv om det er et lukket, er det nemt at finde vandreruter og det føles rart, at man møder nogle mennesker og at der er mange spændende dyr at kigge på.

Afslapning  i Wasserwelt Wagrain
Wagrain byder også på et stort udendørs badeland, som på en varm sommerdag er et godt sted at tage hen for at slappe af. Der er wellness bade både uden- og indendørs og det er nemt at finde små fredelige pladser, hvis man bare vil hvile. En klar fordel med indendørs café og bassiner, hvis det regner eller bliver koldt.

Kontakt