Please choose Language or Country
or
Ikke langt fra Salzburgs centrum ligger bryggeriet Stiegl - Østrigs ældste af slagsen. Det kan dokumentere sin eksistens helt tilbage til 1492 og endda bryste sig af, at selveste Mozart har drukket deres øl.

Paracelsus; læge, alkymist, astrolog, mystiker og filosof i Salzburg, udtrykte sig i sin tid klart om øl med sætningen: ’Øl er en guddommelig medicin’.
Hans bryggeri fremstiller 8 ølsorter, alle opkaldt efter Paracelsus selv. Bryggeriet består af flere huse, og i midten i gården i ligger der en restaurant. Desuden ligger der også et stort museum og naturligvis en souvenirbutik.

I museet kan du læse om, høre og opleve øllets og bryggeriets historie og se, hvordan reklamer og etiketter har ændret sig i årenes løb. Alting er på fire sprog (tysk, engelsk, fransk og italiensk), og museet er smykket med mange interessante citater, fx den tyske filosof, Immanuel Kant: ’At drikke øl er et godt måltid’.

Når du kommer ud fra museet, ender du praktisk nok direkte i restauranten. Her kan du både spise og drikke godt til rimelige priser.

For at komme til bryggeriet skal du blot tage sporvognen (nr. 1) fra Salzburg centrum til Braueriplatz (Bryggeripladsen) eller bus 27 til Kendlerstrasse, cirka 10 minutter. Med taxi koster den lille tur ca. 9 euro.

Hvis du køber et Salzburger Card, kan du rejse gratis med bus og tog, og selv entréen til museet indgår også. Derudover får du også lov til at prøvesmage tre af bryggeriets egne øl eller en ’radler’, som er en tørstslukkende øl blandet med sodavand i forskellige smagsvarianter.

Mere information findes på Stiegls hjemmeside(på tysk)

 

 

Bildrechte

Österreich Werbung betreibt unter den Hauptdomains www.austria.info bzw. www.austriatourism.com Websites, die in erster Linie der Bewerbung Österreichs als Fremdenverkehrsland dienen.