Please choose Language or Country
or

SkiWelt uden for pisterne

Iglobyer, hundeslæde og kælketure er blot noget af det I kan foretage jer sidst på dagen, når I er færdige med at stå på ski. Der er selvfølgelig mulighed for alle aktiviteter hele dagen, hvis man mere er til sjove aktiviteter udenfor pisterne.
Bliv eskimo i snesko og byg en iglo
Tag med på den ugentlige iglotur iført snesko og gå i eskimoernes fodspor i Brixental. Med ekspertbistand kan hele familien bygge sin egen iglo med ”byggematerialer”, der kun består af sne, is og vand. Turen starter kl. 9.00 ved turistinformationen i Kirchberg og går gennem det uspolerede landskab, åbne vidder og sneklædte skove.
Tilmelding senest aftenen før. Snesko og stave kan lejes på stedet.

På kælk hele aftenen
SkiWelt Wilder Kaiser – Brixental går aldrig i stå – heller ikke efter mørkets frembrud, hvor liftene stadig kører, hvis vejret vel og mærke tillader det. Nogle lifter kører endda helt frem til kl. 22 hvor det er muligt at få fantastiske oplevelser på pisterne og en enestående udsigt ned mod dalens lys. Nogle aftener kan man endda kælke videre til efter midnat.

En landsby af iglooer
Midt i skiterrænet ligger ALPENIGLU®, som er et oplagt mødested - for eksempel i snebaren. Her er også en igloo-lounge, forskellige udstillinger samt konkurrencer – og så kan man leje hele byen til fester, bryllupper eller forretningsmøder. Men man kan også nøjes med at være to til en ”candle light dinner” og overnatning i en iglo.

Hundeslæde og hestetrukne slæder
I Söll er der ”slædehunde-dage”, hvor man får chancen for at køre med en original hundeslæde. Lidt mere fredeligt og romantisk er det måske med en tur i en hestetrukken slæde gennem det smukke vinterlandskab.

 

Wörgler Vandland
Var det noget med en tur på L2 – vandrutsjebanen med dobbelt loop og en raketfart på op til 65 km/t - så er det bare med at komme af sted til Wörgler Vandland.


Kontaktinformationer til Skiwelts turistkontorer:

SkiWelt WilderKaiser - Brixental

Telefon: +43 5333 400
E-mail: office@skiwelt.at

Tourist board Wilder Kaiser
Telefon: +43 50509
E-mail: office@wilderkaiser.info

Holiday region Hohe Salve
Telefon: +43 5332 76007
E-mail: info@hohe-salve.com

Tourist board Kitzbüheler Alpen – Brixental
Telefon: +43 5357 2000
E-mail: info@kitzbuehel-alpen.com

Videos: SkiWelt - med hest og hund

image copyrights

The main purpose of the two main domains www.austria.info and www.austriatourism.com is the promotion of Austria as a holiday destination.