Please choose Language or Country
or

Privatliv og brugsbetingelser

Brugsbetingelser


1. Generelt

Østrigs Turistbureau har hjemmesider under hoveddomænerne www.austria.info og austriatourism.com, hvilke hovedsageligt har til formål at reklamere for Østrig som et turistmål. Endvidere refererer austria.info til den hjemmeside, som kan tilgås ved at gå ind på siden eller en anden URL, som leder videre hertil. austriatourism.com refererer til den hjemmeside, som kan tilgås ved at gå ind på siden eller en anden URL, som leder videre hertil. Alle brugere henstilles til at læse følgende brugsbetingelser samt øvrige juridiske tekster grundigt igennem. Brugerens godkendelse af brugsbetingelserne og de øvrige juridiske tekster, som er anført nedenfor (f.eks. privatlivspolitik, meddelelse om ophavsret, linking og framing), er et ufravigeligt krav for brug af hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com. Brug af denne hjemmeside betyder, at brugeren accepterer brugsbetingelserne samt alle øvrige juridiske tekster. Såfremt brugeren ikke godkender brugsbetingelserne, forbydes yderligere brug af hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com. En overtrædelse af samtlige eller dele af de bestemmelser, der er indeholdt i nedenstående brugsbetingelser og øvrige juridiske tekster, fører til øjeblikkelig og automatisk ophævelse af bemyndigelsen til at bruge hjemmesiden. I tilfælde af sådanne overtrædelser forbeholder Østrigs Turistbureau sig retten til ethvert krav (f.eks. [...] krav i forbindelse med garanti og/eller skadeserstatning) over for den/de relevante bruger(e).

2. Ophavsret

Brugen af hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com tillades udelukkende til oplysningsformål af både privat og professionel beskaffenhed. Alt indhold på hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com er ophavsretligt beskyttet, uanset om indholdet er gratis eller kan tilgås mod betaling. Såfremt der skal betales for indholdet (f.eks. download af undersøgelser mod betaling), foreligger der specifikke bestemmelser, som fastlægger, til hvilke øvrige formål der forefindes rettigheder. Enhver gengivelse, uddeling, udlejning, udlån, offentliggørelse eller enhver anden brug kræver udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Østrigs Turistbureau og er udtrykkeligt forbudt uden en sådan tilladelse. En undtagelse gælder, når en specifik bestemmelse udtrykkeligt fastlægger det modsatte. Overtrædelse af denne bestemmelse kan især medføre konsekvenser inden for varemærkeret, ophavsret og konkurrenceret. Østrigs Turistbureau forbeholder sig udtrykkeligt alle rettigheder inden for ophavsret og brugsret i forbindelse dermed (rettigheder til at anvende arbejdet og tilladelse til at anvende arbejdet) for det indhold, der findes på hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com. Alle brugere henstilles til at læse ophavsretmeddelelsen

3. Databeskyttelse

Advertising Austria lægger stor vægt på en omhyggelig håndtering af personoplysninger. Af denne årsag følger Østrigs Turistbureaus privatlivspolitik det princip, at oplysninger forbliver fortrolige, og lægger i særdeleshed vægt på beskyttelse af personoplysninger. Alle brugere henstilles til at læse bestemmelserne angående beskyttelse af datasikkerhed.

4. Garanti

Østrigs Turistbureau kan ikke garantere, at hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com altid og til hver en tid kan tilgås. Tekniske fejl og/eller vedligeholdelsesarbejde samt andre årsager (f.eks. en relancering af hjemmesiden) kan medføre, at hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com er midlertidigt utilgængelige eller utilgængelige over en længere periode. Østrigs Turistbureau påtager sig ikke noget ansvar for en specifik rådighed eller tilgængelighed for hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com. Østrigs Turistbureau garanterer ikke, at indholdet på hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com er nøjagtigt, fuldstændigt, legalt, objektivt eller aktuelt. Dette gælder i samme grad for produkter ogtjenester, der tilbydes på hjemmesiderne, herunder dertil hørende beskrivelser og priser. Østrigs Turistbureau kan til hver en tid og uden forudgående varsel foretage ændringer, modifikationer samt sletning af hjemmesiden i sin helhed og af det indhold, der findes derpå.

5. Erstatningsansvar

Østrigs Turistbureau og de personer eller virksomheder, som er forbundet med Østrigs Turistbureau, er på ingen måde erstatningsansvarlige (f.eks. for tabt fortjeneste, resultatløse udgifter, erstatning grundet datatab, indtjeningstab, krav baseret på berigelse, juridisk bistand eller omkostninger til oprettelse af kontrakt). Denne ansvarsfraskrivelse gælder i særdeleshed alle skader, der er forårsaget gennem brug af hjemmesiden, gennem en midlertidig eller permanent manglende evne til at bruge hjemmesiden (nedetid), gennem hjemmesidens eller dens indholds begrænsede tilgængelighed, gennem en fejlagtig præsentation af indhold, gennem præsentation af indhold fra en tredjepart eller gennem visning af hyperlinks på austria.info og austriatourism.com.
 
Såfremt beskadigelse af hardware og eller/software eller af andre data opstår grundet brug af hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com eller deres indhold, pådrager Østrigs Turistbureau sig intet erstatningsansvar. Brugeren anerkender, at de tjenester, der udbydes af Østrigs Turistbureau, også udbydes sammen med tredjepartsnetoperatørers inddragelse. Tjenesternes tilgængelighed afhænger derfor af den tekniske tilvejebringelse af eksterne netværkstjenester. Østrigs Turistbureau påtager sig ingen forpligtelse til at holde disse tjenester fri for afbrydelser og for at være tilgængelige på alle tidspunkter. Brugeren er bevidst om, at Østrigs Turistbureau ikke har nogen indflydelse på muligheden for internetadgang, overførselshastighed og tilgængelighed samt stabilitet i netværksforbindelser og -adgang. Østrigs Turistbureau er berettiget til at afbryde tjenesten i en rimelig varighed af interne årsager såsom vedligeholdelse.
 
Der kan være en midlertidig begrænsning af tjenester, især grundet force majeure, strejker, lockout og myndigheders anvisninger samt grundet tekniske ændringer i Østrigs Turistbureaus systemer eller grundet andre foranstaltninger, som er nødvendige for at opnå en korrekt og forbedret funktion (f.eks. vedligeholdelse, reparation osv.). Brugeren opnår ingen krav grundet dette, men Østrigs Turistbureau vil stræbe efter hurtig problemløsning. Brugeren er berettiget til at bruge Østrigs Turistbureaus tjenester på eget ansvar og for egen regning og er forpligtet til kun at bruge passende tekniske enheder som for eksempel passende computere, modemmer osv. Brugeren er også forpligtet til kun at bruge tjenesterne i overensstemmelse med retsregler og standarder og til at afholde sig fra upassende brug af tjenesterne. Hvor tjenesterne er gratis, forbeholder Østrigs Turistbureau sig retten til med forudgående varsel og til enhver tid at levere disse mod betaling. Der er ingen omstændigheder, som foranlediger en berettigelse til tilvejebringelsen af gratis tjenester.
 
På internetportalen udbyder Østrigs Turistbureau også og i særdeleshed brugertjenester (f.eks. oplysninger), som er overbragt, oprettet eller på anden måde tilvejebragt af tredjeparter. Østrigs Turistbureau gør, hvad der er muligt, for ikke at krænke tredjeparters rettigheder, i særdeleshed for eksempel rettigheder til ophavsret, udnyttelse, varemærke og andre brugsrettigheder gennem internetportalens drift. Østrigs Turistbureau garanterer dog ikke, at de tjenester, som anvendes af brugere (f.eks. oplysninger), ikke er genstand for tredjeparters rettigheder, i særdeleshed for eksempel rettigheder til ophavsret, udnyttelse, varemærke og andre brugsrettigheder. Erstatningsansvar for dette fraskrives. Såfremt Østrigs Turistbureau tilbyder gratis softwaredownload (f.eks. pauseskærm) på hjemmesiden, påtages der intet erstatningsansvar for deres funktionsevne. Der påtages i særdeleshed intet erstatningsansvar for erstatning (for følgeskader), som opstår grundet brug af softwaren (f.eks. skade på styresystemet).
 
Østrigs Turistbureau bestræber sig på at sikre, at de prisoplysninger, der indeholdes på denne hjemmesiden, er nøjagtige, fuldstændige og aktuelle. Idet Østrigs Turistbureau modtager priserne fra tredjeparter, har de dog ikke mulighed for at undersøge deres nøjagtighed. I særdeleshed er specifikationerne genstand for periodiske ændringer. Østrigs Turistbureau påtager sig derfor intet erstatningsansvar for, at de prisoplysninger, der indeholdes på denne hjemmeside, er nøjagtige, fuldstændige og aktuelle.
 
Denne generelle ansvarsfraskrivelse gælder uanset grundlaget for det fremsatte krav, både for mindre uagtsomhed samt for grov uagtsomhed hvad angår virksomhedsledere. Ansvarsbegrænsning gælder for krav både i og uden for kontraktforhold.

6. Ændringer

Østrigs Turistbureau er til enhver tid berettiget til at ændre, tilpasse og opdatere disse betingelser samt øvrige juridiske tekster, uanset form og uden forudgående varsel. Den nuværende version af disse brugsbetingelser er bindende. Alle brugere af hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com bør gennemgå disse brugsbetingelser samt de dertil hørende juridiske tekster for derved at holde sig ajour med eventuelle modifikationer. Alle brugere af hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com erklærer udtrykkeligt, at de accepterer, at den aktuelt gyldige version gælder brugere, så snart de besøger siden igen, og de har ingen indvendinger mod den aktuelle version af brugsbetingelserne eller øvrige juridiske tekster, dette udtrykkeligt og skriftligt.

7. Hyperlinks


Østrigs Turistbureau påtager sig intet erstatningsansvar for linkede hjemmesider og deres indhold. De oplysninger, der præsenteres på hyperlinks på hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com, er en gratis tjeneste, der leveres af Østrigs Turistbureau. Østrigs Turistbureau har ingen indflydelse på design eller modifikationer af de linkede sider og deres indhold. Såfremt hyperlinks på austria.info og austriatourism.com refererer til tredjeparters indhold, udgør disse ikke en vurdering af det linkede indhold. Østrigs Turistbureau påtager sig i særdeleshed intet erstatningsansvar for, om et sådant indhold er nøjagtigt, fuldstændigt, legalt, objektivt eller aktuelt. Adgang til de oplysninger, der opnås gennem hyperlinks på austria.info og austriatourism.com, er brugerens eneansvar. Alle brugere henstilles til også at læse betingelserne angående linking og framing. Såfremt brugere bemærker, at et link refererer til juridisk problematisk indhold, bedes de informere Østrigs Turistbureau via e-mail på datenschutz@austria.info om det relevante link, således at det kan fjernes så hurtigt som muligt, hvor dette måtte vise sig nødvendigt.

8. Juridiske tekster

Alle øvrige juridiske tekster på austria.info og austriatourism.com, som der henvises til i disse brugsbetingelser, er en væsentlig del af disse brugsbetingelser og er underlagt de vilkår, der er defineret i deres bestemmelser, såfremt de ikke indeholder mere specifikke bestemmelser. Der kan foreligge mere specifikke bestemmelser, f.eks. i tilfælde af betalt indhold for brugsret.

9. Værneting / Opfyldelsessted / Gældende ret

Hvis brugeren er en virksomhedsleder, har den kompetente domstol for kredsen i Wien enekompetence i alle tvister. Hvis brugeren er en forbruger i forbrugerbeskyttelseslovens forstand, gælder dette kun, såfremt han/hun har bopæl, sædvanligt opholdssted eller arbejdsplads i denne kreds. Opfyldelsessted for alle rettigheder og forpligtelser er Østrigs Turistbureaus hovedkvarter. Alene Østrigs materielle ret med udelukkelse af FN salgskonventionen (CISG) og national lovkonfliktsbestemmelser gælder.

10. Individualitet / Øvrige forhold

Såfremt individuelle bestemmelser i brugsbetingelserne er ugyldige eller virkningsløse, berører dette ikke aftalen i øvrigt; i dette tilfælde betragtes de aftaler, som er retskraftige, og som kommer nærmest Østrigs Turistbureaus oprindelige målsætning, for indgåede. Såfremt skriftlig form er påkrævet, opfylder en overførsel pr. fax eller e-mail dette krav.

11. Ophavsretsmeddelelse

Ophavsret på eget indhold
Alle oplysninger, der vises på hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com (f.eks. tekst, grafik, videoer, musik osv.), er varemærkebeskyttet/ophavsretsbeskyttet til fordel for Østrigs Turistbureau. Det er derfor ikke tilladt at downloade, gengive eller udbrede hjemmesiden helt eller delvist. I særdeleshed ejes retten til at gengive, udbrede, udleje, udlåne, levere og udsende indholdet, uanset form, kun af Østrigs Turistbureau eller tredjeparter. Krænkelse af immaterielle rettigheder vil medføre sagsanlæg.
 
Ophavsret på tredjepartsindhold
Østrigs Turistbureau driver tjenester på hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com, hvilket indebærer brug af tredjepartsindhold (f.eks. tekst, grafik, videoer, musik, logoer), f.eks. indhold fra reklamepartnere og indhold fra samarbejdspartnere. Dette indhold kan ses af alle brugere. Enhver anden brug af multimediefiler og -tekster uanset slags kræver forudgående udtrykkeligt samtykke fra ophavsmanden eller den bemyndigede bruger. Ophavsmanden eller den bemyndigede bruger forbeholder sig alle rettigheder til multimediefilerne og -teksterne. Østrigs Turistbureau informerer ophavsmanden eller den bemyndigede bruger om krænkelse af ophavsretten, når Østrigs Turistbureau bliver bevidste derom. I alle tilfælde påtager Østrigs Turistbureau sig intet erstatningsansvar for tredjeparters krænkelse af ophavsretten. Den enkelte partner (f.eks. reklamepartner, samarbejdspartner) holder Østrigs Turistbureau skadesløs for alt erstatningsansvar.

12. Linking & Framing

Links fra andre hjemmesider til austria.info og austriatourism.com
Østrigs Turistbureau tillader (hyper)links på følgende betingelser: de må på ingen måde ændre indholdet på hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com, en anerkendelse af oprindelsen for alt indhold skal fuldt ud garanteres, og austria.info og austriatourism.com skal repræsenteres som linkede hjemmesider i deres helhed. Visningen af indholdet på hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com gennem brug af frames er ikke tilladt. Linking af hjemmesider til indhold, som er stødende, anstødeligt, uforeneligt med god moral eller på anden måde er kontroversielt/ulovligt forbydes også. Indholdet af de hjemmesider, som linker til hjemmesiderne austria.info og austriatourism.com, skal være i fuld overensstemmelse med al gældende lovgivning (f.eks. ophavsret, reklameret, privatlivsret og strafferet). Frem for alt må disse hjemmesider ikke repræsentere deres relation til Østrigs Turistbureau på en forfalsket, ukorrekt og ulovlig måde. Et samarbejde med og/eller støtte af Østrigs Turistbureau, uanset typen, kan kun ske, såfremt Østrigs Turistbureau på forhånd udtrykkeligt og skriftligt har indvilliget deri. I særdeleshed kræver brug af Østrigs Turistbureaus virksomhedsidentitet (f.eks. logoer) Østrigs Turistbureaus forudgående godkendelse. Østrigs Turistbureau forbeholder sig alle rettigheder i tilfælde af ulovlige links.

Links fra austria.info og austriatourism.com til andre hjemmesider
Når der linkes til andre hjemmesider, tillægger Østrigs Turistbureau stor vægt på det forhold, at eksternt indhold på de linkede hjemmesider på ingen måde modificeres, at anerkendelsen af oprindelsen for tredjepartsindholdet forbliver intakt, og at den linkede hjemmeside vises i sin helhed. Når der vises tredjepartsindhold, åbnes et nyt browservindue i det enkelte tilfælde, og der anvendes ingen framingteknik. Østrigs Turistbureau accepterer intet ansvar for legaliteten af indholdet på eksterne hjemmesider, som linkes til Østrigs Turistbureau. I særdeleshed accepterer Østrigs Turistbureau intet ansvar for efterfølgende ændringer af deres indhold. Medtagelsen af en hjemmeside, der er formidlet eller drives af en tredjemand, på den internetportal, der drives af Østrigs Turistbureau, udgør ikke en godkendelse eller en garanti hvad angår de tjenester, der tilbydes eller er indeholdt deri, i særdeleshed til eventuelt tilbudte oplysninger, varer eller tjenester. Når Østrigs Turistbureau gennem links refererer til hjemmesider, som ikke drives af Østrigs Turistbureau, udgør dette kun en ekstra service for brugere, således at de kan få adgang til sådanne hjemmesider. Østrigs Turistbureau påtager sig dog intet ansvar og/eller erstatningsansvar for indholdet på sådanne hjemmesider i sådanne tilfælde.

 

Persondatabehandling


1. Generelt

Østrigs Turistbureau lægger stor vægt på den enkelte kundes privatliv. Behandlingen af personoplysninger finder derfor sted under gældende forordninger om databeskyttelse, i særdeleshed dem i loven om behandlingen af personoplysninger (DSG 2000) og telekommunikationsloven (TKG 2003). Alle medarbejdere på Østrigs Turistbureau er forpligtet til at overholde datafortroligheden i overensstemmelse med § 15 i DSG 2000.

2. Databehandling på denne hjemmeside

Når denne hjemmeside besøges, gemmes der data, som vi anvender til analytiske formål. Disse data anvendes udelukkende internt og deles ikke med tredjeparter.
Lagringen af besøgendes data tjener specifikt følgende formål:
  • analyse af sidebrug til markedsundersøgelser og optimering af hjemmesidens indhold
  • justering af hjemmesidens indhold efter de besøgendes behov
  • fornyet markedsføring af brugerønsker til reklamefremstød for ferier i Østrig
  • Forbedring af brugervenlighed og betjening
Når der anmodes om brochurer og informationsmateriale, eller når der sker tilmeldinger til ÖW's nyhedsbrev, gemmes de data, der er påkrævede for ordrebehandlingen.
Følgende afsnit beskriver, hvilke data, der gemmes, og hvordan de indsamles.

3. Lagring af adresseoplysninger for ordrer og tilmeldinger

Når du anmoder om brochurer og informationsmateriale eller tilmelder dig vores nyhedsbrev, gemmes dine data, således at vi kan udføre ordrerne og leveringerne. Disse data slettes efter levering.
Såfremt du ønsker at fortsætte med at modtage invitationer og information fra os, kan du bruge en yderligere valgmulighed. Hvis du vælger denne, forbliver dine data lagret hos os, således at vi også fremover kan holde dig orienteret om interessante tilbud inden for dine interesseområder. Du kan naturligvis til hver en tid ophæve dette samtykke.
Data, som vi indsamler under ordrebehandlingen, vil aldrig blive anvendt til at oprette individuelle brugerprofiler eller til at spore vores kunders netsurfingvaner. Dine kontaktoplysninger anvendes udelukkende af os til behandling af dine ordrer.

4. IP-adresser

For enhver anmodning på en hjemmeside sendes den besøgendes IP-adresse til webserveren. Dette er nødvendigt af tekniske årsager for derigennem at kunne sende svaret til den rette modtager.
IP-adresserne tildeles af internetudbyderne, så snart deres kunder opretter forbindelse til internettet. Udbyderne holder rede på, hvilken IP-adresse deres kunder til enhver tid har anvendt. Teoretisk set kan man derfor fastlægge den individuelle besøgendes identitet gennem en anmodning til internetudbyderen.
Af sikkerhedsmæssige årsager (f.eks. for at afværge hackerangreb) gemmer vi IP-adresserne for alle besøgendes anmodninger. Den log, der frembringes, anvendes dog udelukkende til at spore sikkerhedsbrud og konsulteres udelukkende i tilfælde af en mistanke. IP-adresserne gemmes ikke permanent men ryddes efter højst 4 uger.

5. Cookies

Cookies er meget små filer, som skrives fra en hjemmeside til en besøgendes computer. De kan ikke bruges til at læse øvrige data på computeren. Hjemmesider anvender cookies til at genoprette tidligere brugerindstillinger og til at spore historikken for besøgendes forespørgsler.
Østrigs Turistbureau anvender cookies til bedre at kunne justere tilbudene på austria.info og austriatourism.com til vores kunders behov og til at strukturere indholdet af vores hjemmesider bedst muligt. Oplysningerne anvendes også til yderligere forbedring af navigationsstrukturen på austria.info og austriatourism.com og til at designe den på en mere brugervenlig måde.
Det er muligt, at yderligere cookies placeres af forskellige andre udbydere, hvis yderligere tjenester tilbydes på vores hjemmesider. Vi har ingen indflydelse på disse udbydere og anvender ikke deres cookies til egne formål.
I samarbejde med mediebureauet MEC tracker vi lige nu, i gennem en pixelintegration, og frem til 17.4.2016 de besøgende på austria.info. Dette gøres for at opnå endnu mere viden omkring de besøgende og gennem disses adfærd at kunne målrette vores markedsføring til disse og personer med en lignende adfærd. Ønsker du ikke at blive tracket, kan MEC slette dine data.
Som standard accepteres alle cookies af internetbrowseren. Du kan dog instruere browseren om ikke at acceptere cookies eller om at slette dem automatisk efter hver internetsession. Se venligst de rette instruktioner på din browserproducents supportsider.
Du kan også deaktivere cookies fra forskellige reklameudbydere via følgende hjemmeside (tysk):
Your Online Choices – Preference Management

6. Twyn

Østrigs Turistbureaus hjemmesider gør brug af målretningsteknologi fra twyn group IT solutions & marketing services AG (www.twyn.com). Disse anvendes til at dirigere en målrettet reklameindsats til vores besøgende på hjemmesiderne tilhørende twyns reklamepartnere.
Indsættelsen af disse reklamemidler sker på baggrund af cookies og en analyse af din tidligere brugeradfærd på vores hjemmeside. De indhentede data lagres udelukkende anonymt.
Gennem din fortsatte brug af denne hjemmeside indvilliger du i proceduren til analyse af brugen af denne hjemmesiden som ovenfor beskrevet.
Du kan standse twyns sporing og målrettede reklameindsats på følgende hjemmeside:
http://et.twyn.com/
Her kan du finde et link, som lader dig deaktivere visningen af individualiseret reklamering. Denne annullering udføres af vores private "opt-out"-cookie. Virkningen forbliver kun permanent, hvis du ikke sletter denne cookie fra din browser.

7. Modus Operandi for sociale mediers plugins

Plugins for de sociale netværk Facebook, Google+, Twitter og Pinterest er integreret på siderne for Austria Tourism. Du kan genkende disse plugins på deres logoer nederst på den tilsvarende side.
Den normale drift for disse plugins er ikke i overensstemmelse med vores opfattelse af databeskyttelse og privatliv, idet en direkte forbindelse mellem din browser og serveren for platformens udbyder for det sociale medie etableres, hver gang du besøger vores sider, hvilket ikke er tydeligt for den besøgende. Vi anvender derfor totrinsløsningen, som er designet af heise online, og som kun overfører data til udbyderne af netværksplatformene, såfremt de besøgende har givet deres samtykke.
Knapperne for sociale mediers platforme på vores sider er i begyndelsen deaktiverede og etablerer ikke kontakt med servere for Facebook, Google+, Twitter og Pinterest. Kun når du klikker på disse knapper og dermed angiver dit samtykke til at kommunikere med netværksplatformene bliver de aktive og etablerer forbindelsen. Du kan så overføre din anbefaling med et klik mere.
Du kan få yderligere oplysninger om heise onlines tokliks-løsning på nedenstående link (tysk):
www.heise.de/

Ved at klikke på den aktiverede anbefalingsknap modtager netværksplatformenes udbydere oplysning om, at du har besøgt vores side med din IP-adresse. Hvis du for eksempel klikker på Facebook "Like"-knappen, mens du er logget på din Facebook-konto, kan du linke indholdet på vores sider til din Facebook-profil. Dette gør det muligt for Facebook at tildele dit besøg på vores hjemmeside til din brugerkonto. Vi gør opmærksom på, at vi som udbydere af siderne ikke er i besiddelse af viden om indholdet af de overførte data og netværksplatfor-menes udbyderes brug deraf. For yderligere oplysninger kan du se de relevante sociale mediers platformes persondatabehandling:
Facebook: https://facebook.com/policy
Google+: http://google.com/privacy
Twitter: https://twitter.com/privacy
Pinterest: https://about.pinterest.com

8. Behandling og overførsel af personoplysninger

Vi behandler normalt ikke dine personoplysninger uden dit samtykke. Vi opbevarer dine personoplysninger i overensstemmelse med de gældende lovbestemte tidsbegrænsninger.
En overførsel af dine personoplysninger til tredjeparter finder kun sted med dit samtykke og i det omfang, det måtte være nødvendigt for at opfylde dine behov. Undtagelser er overførsler, der er nødvendige for din sikre brug af vores hjemmesider. Overførslen af data til proces-sorerne (tjenesteudbyderne) finder principielt kun sted til de virksomheder, som stiller tilstrækkelig garanti for en retmæssig og sikker brug af data.

9. Ret til oplysninger

I henhold til bestemmelserne i loven om behandlingen af personoplysninger fra 2000 har du ret til at indhente oplysninger om dine personoplysninger, som vi behandler. Du kan få oplysninger om spørgsmål angående databeskyttelse og kan håndhæve denne og øvrige rettigheder for berørte personer (berigtigelse, ophævelse, tilbagekaldelse, indsigelse) ved at sende en e-mail til: datenschutz@austria.info

10. Retten til tilbagekaldelse og indsigelse

I henhold til bestemmelserne i loven om behandlingen af personoplysninger fra 2000 har du til hver en tid ret til at tilbagekalde dit samtykke til at bruge dine personoplysninger. I dette tilfælde vil vi ikke anvende dine data og sletter dem i overensstemmelse med eventuelle lovbestemte opbevaringsfrister.
Hvor loven ikke tager højde for brugen af dine personoplysninger, har du endvidere ret til at gøre indsigelse mod brugen af dine data som følge af en krænkelse af dine tilsidesatte og berettigede fortrolighedsinteresser. I et sådant tilfælde sletter vi dine data i overensstemmelse med en eventuel lovbestemt opbevaringsfrist inden for otte uger.

11. Registrering og DVR-nummer

Østrigs Turistbureau er registreret hos de østrigske databeskyttelsesmyndigheder og i databehandlingsregistret. På grundlag af denne registrering blev Østrigs Turistbureau tildelt databehandlingsnummer (DVR-nr.) 0008133.

12. Google Analytics

Østrigs Turistbureaus hjemmesider anvender Google Analytics til webanalyser. Gennem brug af denne analysetjeneste lagres cookies også på din computer.
De genererede oplysninger, herunder de besøgendes IP-adresser, sendes til en server i USA og lagres der. Østrigs Turistbureau anvender funktionen "_anonymizeIP()" af årsager, der relaterer sig til privatlivet, således at de overførte IP-adresser kun behandles i forkortet form og udelader en direkte reference til enkeltpersoner.
Google vil muligvis videregive disse oplysninger til tredjeparter, hvor dette er lovpligtigt, eller hvor tredjeparter behandler dataene på vegne af Google. Yderligere oplysninger om Google Analytics kan ses online på http://www.google.com/analytics
Østrigs Turistbureau anvender Google Analytics' funktioner til at analysere sidebrug, f.eks. i form af anonyme evalueringer og grafik på sidevisninger og -besøg samt til fornyet markedsføring, rapporter om indtryk på Google Displaynetværk, integrering af DoubleClick Campaign Manager og Google Analytics-rapporter om præstationer, alt efter demografi og interesser.
Ved at bruge denne side indvilliger du i behandlingen af de data, som Google indsamler om dig på den måde og til de formål, der er beskrevet ovenfor.

Du kan standse Google Analytics' sporing fuldstændigt ved at klikke på nedstående "Deaktiverings"-knap.
For at gøre denne indsigelse permanent, skal din browser acceptere cookies.
Alternativt kan du gøre indsigelse mod dataindsamlingen via en Google Browser-Plugin.

image copyrights

The main purpose of the two main domains www.austria.info and www.austriatourism.com is the promotion of Austria as a holiday destination.