Den perfekte vandretur

Langt væk fra hverdagens hektiske trummerum ligger Østrigs mange landsbyer i bjerge og dale. Vandrelandsbyerne ånder fred og idyl og er de ideelle basecamps for alle, der vil opleve nye, spændende eventyr med alle sanser.

Omkring 50 feriesteder og regioner i hele Østrig har dedikeret sig til vandringen – endda med økologi i højsædet. Kendetegnende for dem alle er, at de hver især byder på et omfattende tilbud af vandreruter i flere forskellige sværhedsgrader. Vandrestierne er alle sammen tydeligt skiltet, men derudover er der ikke blevet pillet ved naturen. Stierne fører vandrere op til frodige enge, sætere og hytter, hvor hjemmelavede og egnstypiske specialiteter venter de sultne bjergbestigere.

Hvis man vil lære lidt, mens man får motion og oplever den betagende natur, kan man tage på en vandretur med en uddannet vandreguide. Henover sommeren er der daglige ture, hvor man ikke kun får set den særlige natur, men også lærer den lokale kultur at kende. Nogle af turene arrangeres også som emnevandringer og er meget populære. Der venter helt sikkert spændende afveksling, når det går af sted for at finde krydderurter, for at malke køer eller når kun månen oplyser ruten på en nattevandring. 

Der findes et hav af guidede ture eller vandreforslag, men hvis man hellere vil tage af sted på egen hånd, er der ligeledes altid hjælp at hente i vandrelandsbyerne. Vandrekort er som regel gratis, og også de lokale værter kommer gerne med spændende forslag til en oplevelsesrig tur. Her får man ikke kun fif om de bedste ture, men også insiderviden til ture, der ikke umiddelbart fremgår af det gængse kortmateriale.

Alle vandrestierne omkring vandrelandsbyerne er inddelt i tre sværhedskategorier, så man altid kan finde den rette udfordring alt efter dagsform, formål eller lyst. Vandrestierne spænder fra let vandring, hvor almindelig kondition og påklædning er tilstrækkelig til højalpine klatringer, der kræver det rette udstyr og god fysisk form. Vandrekortene giver værdifuld viden om de enkelte strækninger og indeholder desuden tidsangivelser for de enkelte vandringer, så det er lettere at planlægge dagen.

Men uanset om man har tilbragt dagen med en hyggelig travetur i bjergene eller har klatret op ad lodrette bjergsider, så er landsbyens restaurationer klar til at stille sulten med økologiske, lokale herligheder. Her findes alt fra den familievenlige bondegård til femstjernede luksushoteller. Men lige meget, hvilken overnatningsmulighed man vælger, så er en god nattesøvn garanteret efter en lang dag med frisk bjergluft mættet af oplevelser.

 
 

Links

 
 
 

Feriespecialisterne

Danmark
Tel.: 8088 6784 (toll-free)
FAX: 33 73 08 90
austria@austria.info

Norge
Tel.: 8001 9748 (toll-free fra fastnet telefon)
FAX: 33 73 08 90
austria@austria.info

Nyhedsbrev

Få gratis tips og ideer til ferien, gode tilbud og deltag i konkurrencer.
Tilmeld nyhedsbrev