Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig
close
Please choose your country:
Or choose your language:

Aloisia Bischof, bryllupsbageren

I Burgenland findes der en gammel skik "Hochzeitsbäckerei", der gør Burgenland til et paradis for folk med en sød tand. Samtidig har det gjort hobbykokken Aloisia Bischof til Østrigs mest berømte bagerinde inden for kager og kiks.

Südburgenland er en rolig region præget af store vinbjerge, kæmpe skove og idylliske landsbyer. Men man skal ikke tage fejl af det rolige ydre, for ser man efter, opdager man en region fyldt med særpræg og charme, der ved hvordan man holder storartede fester.

De mange fester og skikke skyldes den usædvanlige sammensætning af befolkningen med masser af forskellige kulturelle præg. Burgenland (der var en del af Ungarn indtil 1921) ligger i skæringspunktet mellem Ungarn, Slovakiet, Slovenien og Østrig og er en smeltedigel af forskellige nationer og traditioner og samtidig et imponerende eksempel på fredelig sameksistens. Det ses tydeligt på de mange to-spogede skilte samt på de mange folkelige skikke.

Traditionelt bryllupsbag
En af de skønneste traditioner, der ikke findes andre steder i Østrig, er den såkaldte ”Hochzeitsbäckerei”. Indtil for få år siden mødtes brudeparrets mødre i brudens hus for at bage store mængder kiks i flere uger under kyndig vejledning af en ”Hochzeitsbäckerin”. For ifølge skikken får alle bryllupsgæsterne en pakke med søde lækkerier med sig hjem (Bschoat-Pinkerln). Da der typisk er rigtig mange gæster inviteret til et burgenlandsk bryllup, skal der bages tilsvarende mange kiks.

Det noget usædvanlige navn hænger formentlig sammen med den måde hvorpå, gaven blev båret hjem før i tiden. Da man stadigvæk gik hjem til fods fra et bryllup, bandt man pakken (Pinkerl) sammen med vandrestaven og bar den over skulderen. Ligesom dengang gælder det stadigvæk – jo flottere og større pakken er, des bedre husker gæsterne brylluppet.

Unikke opskrifter
Bryllupsbagerne, der tidligere drog fra bryllup til bryllup, rådede derfor over et enormt repertoire af opskrifter og den kollektive fremstilling af kiks blev organiseret meget nøje og professionelt. Således var der kvinder, der udelukkende rørte dejene, nogle der skar kiks ud mens andre samlede kiksene til små kunstværker. For bryllupskiksene skal ikke kun smage godt, de skal ligeledes være noget for synet.

Aloisia's Mehlspeiskuchl i Badersdorf
Den store indsats havde sin pris, og skikken var derfor ved at uddø i løbet af de sidste år, men så kom Aloisia Bischof heldigvis. Aloisia er født i 1948 og allerede i hendes folkeskoletid hjalp hun sin mor og tante, der begge var kendte bryllupsbagere. Den forførende duft har af de nybagte kiks har hun aldrig givet slip på. "Der findes traditioner, der bare ikke må forsvinde“, siger kvinden fra Südburgenland. Da hun næsten var fyldt 50 besluttede hun sig derfor for at gøre sin hobby til sit hovederhverv. Hun tog eksamen som konditormester og åbnede "Aloisia's Mehlspeiskuchl" i sin hjemby Badersdorf. Her fremstiller hun udelukkende de traditionelle kiks og søde sager. Og det skulle vise sig at være en ganske god beslutning, for efter kun godt og vel 10 år er den tidligere hobby-kok blevet til Østrigs mest kendte bryllupsbager.   I dag er Aloisia Bischof chef for 15 bagere, der fremstiller 200 kilo kiks hver eneste dag. I de klassiske bryllupsmåneder fra maj til september bliver det endda til endnu mere. Kiksene sælges udelukkende her i butikken, så Badersdorf tiltrækker mange folk fra nær og fjern, der enten skal giftes eller blot vil smage på lækkerierne. "Aloisia's Mehlspeiskuchl" ligger på hovedvejen og er ganske let at finde – man skal blot holde øje med det hus, hvor der parkerer flest biler ude foran. Derudover bør man medbringe lidt tålmodighed, for selvom forretningen har åbent fra 8 til 20 hele ugen, er der ofte kø. 

Usædvanlige ingredienser
De dygtige bagere fremstiller over 60 forskellige slags kiks, og langt de fleste opskrifter er overleveringer og gamle bagetraditioner, og mange af kiksene er ret komplicerede at lave. Ofte indeholder de desuden usædvanlige eller dyre ingredienser, og det er ganske overraskende, for det sydlige Burgenland var ellers en ret fattig region i flere århundreder. Ifølge Aloisia Bischof skyldes det, at mange kvinder arbejde hos de velhavende adelsfamilier i Ungarn eller Wien for at ernære deres familier. Her lærte kvinderne de usædvanlige opskrifter at kende.  På den måde holder den lille landsby Badersdorf stadigvæk fast i de lækkerier, som de velhavnede adelsfamilier for længst har glemt alt om. Og der er gang i den i bageriet, hvor store bageplader ryger ind og ud af ovnen, mens store røremaskiner fremstiller cremet fyld, der siden hen forsvinder mellem lag af kiks. Her drysses chokoladedrys henover små kiks, mens små skumruller får sødt fyld osv.  Men hvad er så de allermest populære kiks? ”Formentlig er det Husarenkrapferl", siger Aloisia Bischof, "eller Vanillekipferl. Og naturligvis nøddestænger. Og Orangenkrapferl." Hvis man ikke kan bestemme sig, hvilke kiks man helst vil prøve, får man en blindsmagning af Aloisia Bischof, for har man først været her en gang, vender man altid tilbage igen til huset med de mange søde fristelser.