Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig
 
 

Oste fra Bregenzerwald

I Østrigs yderste hjørne finder man det naturskønne Bregenzerwald, hvis unikke skov- og bjerglandskab er nomineret til optagelse på UNESCOS Verdensarvsliste. Men det er langt fra den eneste udmærkelse, regionen kan smykke sig med: Lokalbefolkningen er ophavsmænd til de mest vidunderlige oste, og det gav i 2005 området hædersbevisningen ”Genuss Region”

 

Bregenzerwald

 
 

Bregenzerwald kan med rette – og et godt østrigsk udtryk – kalde sig "b'sundrig", altså noget ganske særligt.

Frisk råmælk, krydret af bjergets planter
Ostene fra Bregenzerwald bliver fremstillet efter originale opskrifter, og godt håndværk og stolte traditioner har gennem generationer frembragte oste af enestående god kvalitet. Produktionen er begrænset til sommerhalvåret, hvor mælken kan leveres frisk fra områdets køer. 

- Vi arbejder alle efter traditionel halvårsdrift, dvs. på markene i dalen fra oktober til slutningen af maj, og fra juni og frem til september er vi fuldt koncentreret om osteproduktionen. Alle oste er fremstillet i harmoni med naturen, og vi tager os god tid. Vores 21 landmænd leverer råmælk to gange dagligt, direkte fra køerne, så den stadig er varm, fortæller Otto Simma, som er formand for mejeriet i landsbyen Au-Rehmen - ét af områdets i alt 17 producenter af eksklusive oste.

En stor del af den lokale befolkning er engageret i produktionen, og indbyggerne i Bregenzerwald ynder at sige, at ”det bedste græs vokser direkte på klipperne”. I hele sommerhalvåret græsser køerne på bjergsiderne, 1200 – 1800 meter over havets overflade. Her giver et væld af krydrede plantevækster den friske råmælk en karakteristisk smag, der genfindes i de prisbelønnede oste. 

- Vores enestående natur og friske bjergluft sætter helt naturligt sit præg på smagen, fortæller Otto Simma, der på sit mejeri hver dag producerer helt friske varer.

De imponerende oste er på 55-60 cm i diameter og en vægt på knap 30 kg får til at modne i ro og mag – altid ved høj luftfugtighed og konstant temperatur. Modningen af de velsmagende oste varierer fra tre måneder op til to år, alt efter hvilke smagsnuancer, der ønskes. 

- I hele processen passerer vores oste kun gennem ganske få hænder. Vi er meget stolte af vores håndværk og glædes naturligvis over, at resultaterne året rundt trækker gourmeter fra alle hjørner af verden til vores område, afslutter Otto Simma.

Print Anbefale TilføjTilføjet
By activating theses fields, information will be sent to Facebook, Google or Pinterest in the USA and can be used and stored by these companies. Settings
Activate permanently and allow data transmission
By activating theses fields, information will be sent to Facebook, Google or Pinterest in the USA and can be used and stored by these companies.
 

Lignende artikler

 

Bregenzerwald oste

 
Bergkäse fra mejeriet i Au-Rehmen:
- altid fra den bedste råmælk
- kommer fra den altid dagsfriske mælk mellem oktober og maj
- 3 styrker: 3 måneder, 6 måneder og 10 måneder

Alpkäse fra Bregenzerwald:
- altid fra den bedste råmælk
- kommer udelukkende fra mælken i sommermånederne hvor køerne står i mellem 1.200 og 1.800 meters højde

Det bedste af det bedste: Årlige prisoverrækninger ved ostepræmiering i Schwarzenberg. Se mere på hjemmesiden over den berømte Käsestrasse (Osterute)
 
 

Genuss Regioner i Østrig

 
Foto: Lebensministerium/Rita Newman

Fra de aller vestligste egne ved Bodensee til det østligste hjørne i Burgenland finder du kvalitet, specialiteter og delikatesser fra de østrigske producenter.
Her blot et lille udvalg:

Oste fra Bregenzerwald
Delikate skinker fra Steiermark
Fjeldørred fra Ausseerland
Pølsespecialiteter fra Jauntal
Mangalitza-svin i Burgenland
Pielachtaler Dirndl - kirsebær
Tennengauer Almkäse
Urter og krydderier fra Mühlviertel
 
 

Bregenzerwälder Special Ost

 
bergkäse

Læs mere om den specielle og velsmagende ost her
 
 

Besøg Salzkammergut

 
gosausee mit dachstein salzkammergut

Læs mere om de forskellige muligheder i Salzkammergut her
 
 

Links

 
 
 

Bregenzerwald Alp- og Bergkäse

 
 
 

Feriespecialisterne

Nyhedsbrev

  • Få gratis tips og ideer til ferien, gode tilbud og deltag i konkurrencer.
  • Tilmeld nyhedsbrev