Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig
close
Please choose your country:
Or choose your language:

På sporet af ”Engenes guld”…

Roas ma! Det østrigske udtryk "Roas" betyder at rejse, bare gå ud i det blå, bare vandre fra sted til sted. Men på en ”Roas” sker alt i et behageligt tempo – masser af tid til at gå på opdagelse undervejs og mærke de mange indtryk med alle sanser.

Gastronomi - ost - Schladming, Østrig. © Christof Huber

Schladming-Dachstein

Schladming-Dachstein på kortet
"Ennstaler Steirerkas-Roas" er også meget mere end bare en vandretur fra hytte til hytte: Det er en spændende kulinarisk skattejagt, en opdagelsesrejse for alle sanser og en vidunderlig rejse gennem det oprindelige Alpelandskab.

Steirerkas-Roas – ad Alpernes grønne stier!
Ennstaler Steirerkas er Schladming-Dachsteins kulinariske vartegn. Forarbejdet på helt traditionel vis, midt i Alpernes frodige enge, er den pikant krydrede surmælksost et absolut ”must” for alle feinschmeckere. Den lokale delikatesse serveres som smørebrød eller med de særlige østrigske fladbrød, ”Steirerkrapfen” som tilbehør.

"Steirerkas-Roas" fører dig til hele syv af Schladming-Dachsteins frodige enge, hvor ”die Sennerinnen” – særlige, kvindelige mejerister – hver dag fremtryller de fremragende oste. Under betegnelsen ”Gutes vom Baurnhof” – det bedste fra gården – har netop disse lokaliteter opnået det ypperste kulinariske hædersbevis.
Omkring gårdene findes et imponerende landskab med græssende køer og blomstrende enge. De lokale fremstiller et væld af velsmagende, hjemmelavede landbrugsprodukter som det friskkærnede smør ”Almbutter”, velduftende bagværk som ”Krapfen”, hjemmelavet frugtsaft, delikate supper, hjemmebrændt snaps og meget, meget mere.

Inden du begiver dig af sted på din ”Roas”, bør du besøge Schloss Grosssölk, hvor udstillingen ”Das Gold der Almen” – Engenes Guld – viser alle de mange aspekter af ostens fascinerende historie og betydning for området.
Herefter er alle muligheder åbne…

”Uden mad og drikke…” – det skønne bjerglandskabs klare luft og vandringens fysiske strabadser kalder på forfriskninger. Mere end 50 forskellige gårde serverer i hyggelige omgivelser lokale specialiteter, herunder naturligvis også "Steirerkas" og "Steirerkrapfen”. Velbekomme!