Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Vin & vinproduktion i Østrig

Lille produktion, men virkelig godt – sådan er østrigsk vin i international sammenhæng. Derfor når østrigske vine heller ikke ud til hele verden, men er en sjælden specialitet. Vin fra Østrig betegnes i vinverden som et yderst interessant fænomen: den må kunne findes på ethvert godt vinkort og den værdsættes i allerhøjeste grad af vinkendere.

Vin fra Østrig © Österreich Wein Marketing GMbH / Herbert Lehmann

Men hvad er det så der gør østrigsk vin så specielt? Det er der mange faktorer der ligger til grund for og samspillet herimellem er grunden til det kvalitetsboom vinen har haft indenfor det seneste årti. Helt væsentlig er vintraditionen: vinproduktion er i løbet af de sidste 1000 år i Østrigs nuværende område, blevet en helt rodfæstet tradition. Vinranker er blevet en naturlig del af landskabsbilledet, en naturlig del af kulturen og hverdagslivet. I denne sammenhæng ser man også at mange af de typiske østrigske druesorter, udelukkende anvendes i østrigsk vinproduktion og i de vinproducerende områder. De østrigske klimatiske og geologiske forhold giver de bedste betingelser for at skabe vine med karakter og personlighed.

Alt dette fordrer naturligvis også dygtige folk. Østrigske vinproducenter har gennem de seneste år været i stand til at skabe en yderst vellykket fremstilling af vin baseret på kombinationen af traditioner og moderne forarbejdelsesteknologi. ”Absolut kvalitet” lyder mottoet – og ubetinget succes var resultatet.

Mangfoldigheden i det østrigske vinlandskab skinner også igennem i de mange forskellige vintyper. Her finder du alt fra mousserende vine, fra de lette til de kraftfulde, til fantastiske hvide vine – charmerende og med masser af karaktér, røde vine der fremstår fænomenale til ikke mindst de søde vine med masser af finesser og spændstighed – ubestridt nogle af verdens bedste vine.

Vin - det perfekte akkompagnement til måltider
Gennem dens kompakte krop og klimabetingede friskhed er østrigsk vin ideelt til mad. Til retter tilberedt på forskellig vis og fra forskellige dele af verden – fra Centraleuropa over Middelhavslandende til Asien. Fra etnisk køkken til fusionskøkken.
Flere og flere toprestauranter fra verdens metropoler som New York og Tokio har vin fra Østrig på kortet og de bedste sommeliers kan overraske og begejstre deres gæster med friske, kompakte og spændstige vine der gør sig godt til selv sarte retter.
Østrigske topvine er også, i international sammenhæng, prismæssigt meget moderat i forhold til den høje kvalitet man får.

Og endelig skal man ikke glemme at vinene fra Østrig er en rodfæstet del af de herlige østrigske kulinariske traditioner. Østrig er Centraleuropas kulinariske centrum og forbinder landets ”Wienerkøkken” med gastronomiske påvirkninger fra de lande der tidligere var en del af det kejserlige monarki. De skønneste klassiske kombinationer findes i brochuren: Austrian Food & Wine. Også i samarbejde med østrigske ”Oste-Sommeliers” finder man skønne kombinationer af østrigske vine og lokale og internationale ost.


Yderligere information om vin fra Østrig kan du læse om på Österreich Wein Marketing GmbH