Håndbold EM i Østrig 2010
Nu er nedtællingen begyndt. Herrernes Europamesterskab i håndbold finder sted i Østrig. Værtslandet byder på håndbold i flere forskellige østrigske byer mellem den 19. og den 31. januar 2010.
Gruppespil og billetter Der er stor aktivitet i Østrig op til Europamesterskabet i håndbold
. Regionen Steiermark har udnævnt 2009 til ”håndboldens år”, og i Linz, kulturhovedstad 2009, arbejder man på at finde synergier mellem sport og kultur. Flere regioner i Østrig benytter sig også af eventet til at skabe aktiviteter og få børn og unge til at interesserer sig for sporten. Der skal talentudvikles og sporten skal have nye kræfter til hele tiden.
Det officielle salg af billetter er startet, og vil du se og opleve Europas håndboldstjerner i aktion på de østrigske baner, skal du skynde dig at sikre dig en billet. Gruppespillet blev inddelt i juni måned i Wien og blev fejret på ægte galla-manér. Danmark befinder sig som eksisterende Europamestre i gruppe B, hvor vi skal møde værtsnationen Østrig. Derudover skal vi møde Island og Serbien. Vores naboer, Sverige, spiller i gruppe c.
Danmarks første kamp mod Østrig er den 19. januar.
Gruppespillet foregår fra den 19. til 23. januar 2010 i Wien, Linz, Graz, Innsbruck og Wiener Neustadt. Danmark spiller sine kampe i gruppespillet i Linz. De to vindende hold i hver gruppe kvalificerer sig til slutspillet, der foregår fra den 24. - 28. januar i Wien og Innsbruck. Semifinalen og finalen spilles i Wien den 30. og 31. januar.