Vandring, hiking, trekking - kært barn har mange navne. Helt sikkert er det at bjergene i Østrig er skabt til dette formål. Og det der ikke er skabt fra naturens side, har østrigerne hjulpet lidt til med. Dvs lift og gondoler tager dig op i terrænet. Afmærkede stier og ruter fører dig derud hvor pusten tages fra dig og den smukke smukke natur og udsigt får dig til at glemme alt om hverdag, arbejde og pligter.
At vandre langs vandløb er en behagelig nydelse, uanset hvilken vej man vælger. Uden at skulle klare alt for store stigninger, oplever man den pragtfulde flora omkring bredderne, og de imponerende vandfald undervejs er sande naturskuespil, der kan opleves fra de gode vandrestier – med en forfriskende let regn som bonus.
Tag med på vandreeventyr langs vandet i ØstrigLangt væk fra hverdagens hektiske trummerum ligger Østrigs mange landsbyer i bjerge og dale. Her kan man opleve naturen med alle sanserne, genfinde sig selv og opleve nye eventyr hver eneste dag. Østrigs vandrelandsbyer er de ideelle basislagre for en vandreferie uanset ambitionsniveauet.
Tag med på vandring i ØstrigI Østrig kan man tage på vandreeventyr på flerdagesture uden at man af den grund skal se bort fra rent tøj eller en god seng at sove i. Med konceptet ”vandring uden bagage” står bagagen klar i målet efter hver dagsetape i et hotel efter eget valg.
Vandreoplevelser uden oppakning
