
Han er en af de mest innovative og succesfulde landmænd i Burgenland, og han har kastet sin kærlighed på tomater i alle afskygninger. ”En fantastisk grøntsag”, siger han. Stekovic ejer en af verdens største tomatsamlinger i hele verden. Det milde klima ved Neusiedlersee, den største steppesø i Mellemeuropa, er ideel for tomaterne, for her skinner solen 300 dage om året. Stekovic bruger ganske utraditionelle metoder f.eks. vander han aldrig tomaterne, der heller ikke bliver bundet op. På den måde kommer alle aromaer endnu tydeligere frem. Umiddelbart efter høstning bliver tomaterne forarbejdet til tomatsovse, marmelade eller chutneys, som man kan købe på gården eller udsøgte delikatesseforretninger. Fra juli til september tilbyder Stekovic daglige rundture på sine marker.
Læs mere om Erich Stekovics' tomatsamling her.

