Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Alpine traditioner

Hvis man tror, at Østrigs imponerende bjerge er en lukket, isoleret verden - ja så tager man fejl. Beboerne i bjergene har altid levet i tæt kontakt med de omkringliggende områder og kulturer. Mange befolkningsgrupper i Alperne var oprindeligt bønder og säumer. Säumerne var de første speditører i Alperne. I hundredvis af år transporterede de på ryggen af ​​heste varer som salt, vin, snaps, men også guld og sølv i de hårdføre bjergpas.

Bjerghytte i Zillertal Alperne, Tirol © Österreich Werbung/Peter Burgstaller
Bjerghytte i Zillertal Alperne, Tirol © Österreich Werbung/Peter Burgstaller
Grossglockner alpevej i SalzburgerLand © Großglockner Hochalpenstraße
Grossglockner alpevej i SalzburgerLand © Großglockner Hochalpenstraße
Krimml vandfaldene i SalzburgerLand © OeAV Sektion Warnsdorf/Krimml
Krimml vandfaldene i SalzburgerLand © OeAV Sektion Warnsdorf/Krimml

Det vestlige Østrigs første bosættere foretrak de højtliggende, svært tilgængelige bjergplateauer, fremfor de dengang ofte sumpede, svært fremkommelige og mudrede dale. Man kunne forledes til at tro, at de høje bjerge i tidlige tider udgjorde en uoverkommelig barriere, men menneskene indtog tidligt bjerglandskaberne og skabte grundlaget for en livlig handel med folkeslag fra Middelhavsområdet. Beviset for, at mennesket helt tilbage i den ældre stenalder bevægede sig på tværs af bjergene, fandt man, da „Ötzi“ i 1991 dukkede frem af isen fra en gletcher, 3200 meter oppe i Ötztaler Alpen. Undersøgelser har nemlig bevist, at Ötzi for 5.300 år levede af handel i området omkring Gardasøen. 

Alpekulturens traditioner
Lige siden Ötzi bevægede sig mellem de frodige dale og gennem den skiftende bjergvegetation, har Alpernes beboere udviklet traditioner, der knytter sig til deres helt særlige levemåde. Traditionerne er tæt forbundet med kvægavl, der fra tidernes morgen var det økonomiske grundlag for bosætterne i bjergområderne. Forårets vandring mod Almen og efterårets vandring tilbage til dalene er en af Alpernes mest levende traditioner. Den dag i dag bliver køerne i forsommeren drevet op på de frodige græsgange af hyrderne – for igen at hente dem tilbage til dalen i midten af september. Særligt nedstigningen fra Almen giver østrigerne en kærkommen anledning til en lang række festlige traditioner, hvor køerne bliver smykket med kranse af alperoser, grene fra bjergfyr eller silkeblomster.

I fodsporene på den oprindelige befolkning
En stor del af Alpernes oprindelige befolkning var bønder eller ”Säumer”. Som säumer måtte man eje enten en hest, et muldyr, en okse eller et æsel, idet säumerne var Alpernes første speditører. I århundreder transporterede de salt, vin, snaps, men også guld og sølv, over de svært fremkommelige alpepas på deres lastdyr. Vandrer man ad säumernes gamle ruter, kan man genopleve denne gamle alpetradition, f.eks. i Hohe Tauern, der byder på den korteste, men også mest ufremkommelige forbindelse mod syd. En af säumernes ældste og mest spektakulære veje finder man i Salzburger Pinzgau, og ruten går forbi Krimmler vandfaldene – Europas højeste vandfald. Når man har lagt det brusende gletchervand bag sig, når man via en pragtfuld bjergdal med udstrakte Alm-enge frem til det over 600 år gamle Krimmler Tauernhaus. Det var tidligere en vigtig base for säumerne, og den velbevarede originale kro er i dag fredet.

En anden fredet bygning i Alperne er Berliner Hütte i Zillertal Alpen – en såkaldt Schutzhütte, den første fredede af sin slags i Tirol. Berliner Hütte blev åbnet i 1879 og har siden starten været bestyret af Alpenvereinsektion Berlin – en tysk forening, dybt forankret i Alperne og det alpine liv. Indvendigt er Berliner Hütte et pragteksemplar på Zillertals håndværkskunst. Hytten, der ligger ved en gammel säumer-rute, blev ved århundredeskiftet udvidet, så den ikke længere kun var et ly for säumerne, men også midtpunkt for den nyopståede alpeturisme. Stedet fik eget postkontor, skomagerværksted og mørkekammer til fotografer. Det tager ca. tre timer at vandre fra Jenbach til Berliner Hütte. Her 2.044 meter over havoverfladen kan man nyde den imponerende udsigt over de mange enorme bjergtinder, inden man vandrer videre eller begiver sig ned ad bjerget igen.    

Alpernes formodentlig ældste säumer-rute kan man i dag mere mageligt overvinde i sin bil – nemlig Großglockner-Hochalpenstraße. Da man i starten af 1930’erne byggede den imponerende vej over passet, gjorde anlægsarbejdets arkitekt Franz Wallack en mærkværdig opdagelse: Han konstaterede, at der allerede fandtes en vej gennem det ufremkommelige område. På rutens højeste punkt ved Hochtor i 2.504 meters højde fandt man i forbindelse med byggeriet en lille bronzestatue klædt i løveskind. Statuen beviste, at man havde fundet kelternes ældgamle handelsrute over Tauern – den korteste forbindelse mellem Salzburg og den keltisk-romerske Juvavum og Aquileia ved Adriaterhavet. I perioden fra maj til og med oktober kan man mulighed køre over Tauernkamm langs Østrigs højeste bjerg Großglockner. Man kan tage turen i bil, på motorcykel eller på cykel, hvis man er i god form. De, der indlægger en pause ved Hochtor, kan nyde udsigten og tænke på, at der her allerede for 3.000 år siden blev fragtet jern, salt, tin, træ, hør, uld og sko til beboerne ved Middelhavet.