Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Arkitektur med eksotisk krydderi

Österreich als Kulturnation verdankt seinen Ruf nicht nur der Musik, Literatur und Bildenden Kunst. Auch die Architektur nimmt einen herausragenden Stellenwert ein. Wie ein Blick auf die Geschichte zeigt, ist auch hier wie in allen Kunstrichtungen der Austausch mit anderen Kulturen lebensnotwendig für die Weiterentwicklung. Während im Barock der italienische Einfluss sehr stark war, prägte im Historismus der „Franz-Joseph-Stil“ ausgehend von Wien die Architektur vieler europäischer Städte. In den letzten zwanzig Jahren hat Österreich neuerlich ein architektonisches Erwachen erlebt.

Moderne træarkitektur i Vorarlberg © Österreich Werbung/Peter Burgstaller
Moderne træarkitektur i Vorarlberg © Österreich Werbung/Peter Burgstaller
Statsoperaen i Wien © Österreich Werbung/Viennaslide
Statsoperaen i Wien © Österreich Werbung/Viennaslide
Salzburg by © Salzburg Tourismus
Salzburg by © Salzburg Tourismus

Der må have hersket et virvar af forskellige sprog på byggepladsen, da Salzburger Dom blev opført i 1620: Indfødte byggearbejdere, tilrejsende fra alverdens riger og lande samt en italiensk bygmester, som med livlige fagter dirigerede arbejdet. Santino Solari var dengang en travlt mand, som ikke kun var beskæftiget med byggeriet af Salzburger Dom, men også med fornyelsen af byens fæstningsanlæg. Men Solari var langt fra alene. I de følgende årtier kom en lang række berømte italienske arkitekter til Østrig for at bidrage til den særlige barokke stilart, landet i dag er så berømt for. I Wien arbejdede Filiberto LuccheseKirche Am Hof og Hofburgs Leopoldinischen Trakt; Carlo Antonio Carlone lod Stift Sankt Florian blomstre i barokkens flor og Domenico Martinelli tilførte både skønhed og værdighed til Gartenpalais Liechtenstein.

I barokken ”købte” man arkitekter på samme måde, som fodboldklubber i dag handler med spillere. Hver eneste fyrste eller biskop med respekt for sig selv og økonomien i orden byggede ”à la italianità”. Johann Lucas von Hildebrandt fra Genova havde en helt særlig status på arkitekternes stjernehimmel – og efterlod sig en perlerække af betydningsfulde bygningsværker som Belvedere, Peterskirche, Palais Schwarzenberg, Schloss Hof i Niederösterreich og Schloss Mirabell i Salzburg.

Den enestående kulturelle udveksling kom i stand bl.a. takket være Kejser Leopold I, Joseph I og Karl IV. Men fyrsterne var dog ikke kun drevet af deres kærlighed til kunst – deres motiv for at hente arkitekterne til Østrig var også mere håndgribelige politiske interesser. I sidste ende ville de nemlig vise den franske ærkerival Solkongen Louis XIV, at han ikke havde eneret på pragtfulde bygningsværker. Resultatet blev opførelsen af barokke mesterværker som f.eks. Schloss Schönbrunn. I Østrig bragte barokkens italienske arkitekter uden tvivl tiltrængt nyt blod til den østrigske arkitekturhistorie. Indtil da havde østrigerne nemlig alt for længe kogt suppe uden Middelhavets eksotiske krydderier i gryden.   

Barokken blev startskuddet til en lang udveksling af kultur, hvor Østrig selv kom til at spille en aktiv rolle med nye impulser og strømninger til resten af Europa.

Med Wienerklassikken bredte den østrigske arkitektur sig til alle områder af det mægtige Østrig-ungarske rige – herunder de såkaldte Kronländer. Østrigs indflydelse blev endnu mere tydelig i anden halvdel af det 19. århundrede. Overalt i dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn voksede byerne sig større. Igen og igen måtte bymure sløjfes, nye boulevarder og pladser blev indviet, ligesom hele nyopførte kvarterer blev taget i brug for at imødekomme hensynet til byernes stadigt voksende befolkning. Forbilledet var Wien, hvor ringvejen og pragtbygningerne manifesterede den imperiale metropols styrke. Europas bedste arkitekter arbejdede ved hoffet: Gottfried Semper, som tidligere arbejdede i Dresden og Zürich, eller danskeren Theophil Hansen, der gennem sine studier og bygningsværker i Athen havde genopdaget og nyfortolket den klassiske græske arkitektur. I samme periode gik den særlige „Franz-Joseph-Stil“ sit sejrstog overalt i byer som Prag, Brünn, Krakau, Lemberg, Triest, Agram, Pressburg og Budapest.       

Jugendstil (1890-1910) har sin oprindelse i Wien, og kunstretningen fik stor betydning for arkitekturen i både Europa og USA. Den dag i dag kan man opleve eksempler på den oprindelige wienske Jugendstil i de smukke beboelseskvartere ved Wiener Naschmarkt eller ved de karakteristiske guldkupler på Kirche am Steinhof og udstillingshuset for Wiener Secession.

I de sidste tyve år har Østrig igen oplevet en arkitektonisk vækkelse – med et væld af spændende resultater: Oplev de futuristisk udseende bygninger som Kunsthaus i Graz, kulturbygningen Lentos-Museum,Ars Electronica Center i Linz og det hypermoderne regeringskvarter i St. Pölten. Fra Vorarlberg breder sig til hele Europa en ny arkitektonisk stil inden for træhuse, der tilstræber symbiosen mellem landskabet, områdets historie og beboernes identitet - alt sammen under mottoet: „Mennesket er ikke til for arkitekturen – arkitekturen er til for menneskene!“

Arkitektoniske højdepunkter i Østrig