Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig
 
 

Tirol: Arkitektoniske højdepunkter

Sommer i Tirol overrasker med en gletsjerlignende, futuristisk konstruktion i Innsbruck – men bygningsværket er blot ét eksempel på områdets nyskabende arkitektur, der skaber en fascinerende kontrast til de mange middelalderlige bygninger.

 © Christoph Lackner, TVB Innsbruck
Hofburg i Innsbruck
 

Tirol

 
 

Ved nærmere eftersyn viser den imponerende konstruktionen i Innsbruck sig at være – ikke en gigantisk isskulptur – men derimod endestationen for Hungerburgbahn. Bygningen er tegnet af Zaha Hadid, som også stod bag det elegante re-design af byens skihop-anlæg, Bergisel Sprunschanze. Med Hungerburgbahn har den berømte arkitekt sat nye internationale standarder for nytænkende arkitektur, hvor de besøgende under opstigningen kan lade sig betage af den spektakulære panoramaudsigt. Man glemmer helt, at konstruktionen bag svævebanen faktisk er et enestående, teknologisk mesterstykke, der tilpasser sig den komplekse rutes skiftende hældninger.

Gotisk, renæssance og barok arkitektur i Innsbrucks centrum
Velankommet tilbage i dalen, er man kun ganske få skridt fra Innsbrucks maleriske centrum: Innsbrucks ”Innenstadt ligger idyllisk mellem de tirolske Alper, og på trods af sin beskedne størrelse rummer området et væld af storslåede bygninger. Overalt kan øjet lade sig fornøje over historiske huse i gotisk, barok og renæssance stil. Helblinghaus er en af samlingens absolutte perler - med karnappens enestående barokke facade og det berømte ”Goldene Dachl”, gyldne tag, som kejser Maximilian 1. lod opføre af præcis 2.657 forgyldte kobberfliser. Ligeså intens som man kan opleve den charmerende atmosfære i Innsbrucks hjerte - ligeså tydeligt kan man fornemme den sprudlende livsglæde blandt beboerne i denne enestående by, midt i det betagende tyrolske bjerglandskab.

Et spændende indblik i kejsernes liv
Også medlemmerne af det østrig-ungarske fyrstehus Habsburg værdsatte Tirols skønhed. De grundlagde således den fyrstelige residens Hofburg i Innbruck, hvor de perfekt restaurerede kejserlige gemakker giver et interessant indblik i dagligdagen for kejserinde Maria Theresia og kejserinde Sisi: Overdådigt udsmykkede ovne af porcelæn, vægbeklædninger af den fineste silke, smukt opdækkede borde – alt dette og meget mere gør nu historien om fyrsternes liv lyslevende for de besøgende.

En særlig attraktion finder man på Bergisel, hvor også den førnævnte Bergisel-Sprungschanze tiltrækker mange besøgende. "Tirol Panorama” er en spændende historisk panoramarejse, der i 2010 blev flyttet til det nybyggede "Museum am Bergisel ". På 1.000 kvadratmeter kan man her gå på opdagelse i en fascinerende 360-graders udstilling om tirolernes kamp for frihed.

Moderne arkitektur i bjergene
I Tirol er bjergene en del af livet, og de imponerende bjerglandskaber har altid sat et umiskendeligt præg på befolkningens liv og traditioner. Men den moderne arkitektur er også blevet en del af de tirolske bjerge: Side om side med de oprindelige, rustikke bjerghytter byder nu også de mere moderne, sofistikerede Stüdlhütten på overnatningsmuligheder for vandrere og bjergbestigere. Et af de bedste eksempler er Stüdlhütte på Grossglockner, der er placeret 2.800 meter over havets overflade. Med det smukt buede tag er bygningen formet som tværskåret ellipse, og den store flade pegende mod sydvest sikrer maksimal udnyttelse af solens naturlige stråler – miljørigtig energi og spændende arkitektur på højeste niveau.

Arkitekturen bag det nybyggede Festspielhaus i Erl er harmonisk tilpasset de omkringliggende tirolske bjerge. Om sommeren, når opsætningerne løser ad staben i det nærtliggende, lyse Passionsspielhaus, træder bygningen med sin mørke facade i baggrunden og synes næsten opslugt af den omkringliggende skov. Om vinteren derimod træder den markante arkitektur frem i en helt ny position – midt i det lysende hvide snelandskab. Erls Festspielhaus rummer i øvrigt verdens største orkestergrav – og er dermed nærmest et symbol på Tirols særlige arkitektur, der forener de højeste bjerge og de dybeste kløfter. 

Print Anbefale TilføjTilføjet
By activating theses fields, information will be sent to Facebook, Google or Pinterest in the USA and can be used and stored by these companies. Settings
Activate permanently and allow data transmission
By activating theses fields, information will be sent to Facebook, Google or Pinterest in the USA and can be used and stored by these companies.
 

Lignende artikler

  •  

    Wien: Arkitektoniske højdepunkter

    Uanset om man befinder sig i Wiens historiske bymidte, på de omkringliggende vingårde eller langs Donau floden – er der rig lejlighed for arkitektoniske oplevelser. I Wien lever den moderne arkitektur nemlig side om side med de historiske bygninger.

    Wiens fantastiske arkitektur
 

Tirol: Arkitektonisk iøjnefaldende bygninger

 

Kaufhaus Tyrol
Innsbruck

Bergrestaurant Rifflsee Sunna Alm
Pitztal

Brizerhaus 
Ramsau im Zillertal

Kristallhütte
Kaltenbach im Zillertal

Congress Centrum
Alpbach

ASI Lodge
Steinberg am Rofan

Parkhotel
Hall in Tirol

Naturhotel Waldklause
Längenfeld

Grandhotel
Lienz

Schlosshotel Post „Edelfreisitz Sprengenstein“
Imst

 
 

Events og Arrangementer

 

 © austrianviews.at

 
 
Liszt Festival Raiding
25.01.2013 - 22.10.2013

Hohenems Schubertiade
26.04.2013 - 08.10.2013

Passionsspiele Erl
26.05.2013 - 05.10.2013

Schwarzenberg Schubertiade
14.06.2013 - 08.09.2013

SommerSzene
20.06.2013 - 06.07.2013

 
 

Lav din egen Østrig-side

 


Nu kan du få din helt egen samling af informationer om Østrig. Surf gennem hjemmesiden og hver gang du støder på noget, du synes er spændende, klikker du på  punktet ”Tilføj” i bunden af artiklen. Herefter generes din personlige liste med artikler og informationer.    

 
 

Nyhedsbrev

 
newsletter
Én gang om måneden udsender vi de nyeste ferietip, den aktuelle konkurrence og tips til hvad ferien i Østrig kan byde på - sommer og vinter!
Få Nyhedsbrevet fra Østrigs Turistbureau
 
 

Feriespecialisterne

Nyhedsbrev

  • Få gratis tips og ideer til ferien, gode tilbud og deltag i konkurrencer.
  • Tilmeld nyhedsbrev