Bregenz – festspillets by

I Oberstadt findes den bedste udsigt over Bregenz. Fra dette punkt kan blikket vandre over alle tagene i Bregenz, ud på de schweiziske bjerge og udover Bodensøen. På klare dage kan du se helt til Lindau, vinbjerget ved Meersburg og over de utallige sejlbåde på Bodensøen.

Oberstadt er Bregenz' ældste del. Her går man på de charmerende brostensgader og betragter de gamle og smukke bindingsværkshuse indtil man når frem til det imponerende Herrenhaus som blev bygget i 1600-talet. Idag har gourmethotellet Deuring Schlössle til huse her. Ejeren og chefkokken Heino Huber blev i 1998 valgt til årets kok af Gault Millau, ti år senere udnævntes Schlössle til Østrigs bedste restaurant af Bertelsmanns restaurantguide. Kendte gæster som Hugh Grant og Liz Hurley har allerede nydt Hubers kogekunst. Eftersom Vorarlbergs indbyggere også gerne spiser godt og er interesseret i nye kulinariske anretninger tilbyder stjernekokken i Heino Hubers Lounge en ”introduktionsmenu”. Denne komposition består af mellem tre og ti små mundrette bidder, der gør gæsterne lykkelige, og det er til helt fornuftige priser. Retter der serveres kan være trefarvet terrin lavet af fisk fra Bodensøen, aubergine-puré med mynte, vaktelæg og crème brûlée. I vinkældern lagres der mere end 700 slags vin og personalet er veluddannet indenfor området.

Festspillet i Bregenz og gastronomien i Vorarlberg passer som hånd i handske med hinanden. Det understreger Michael Schwarzenbacher, chefkok på restaurant Mangold som ligger lige udenfor Bregenz. Ifølge Gault Millau og mange andre er Schwarzenbacher for tiden den førende kok i Bregenz.

Også Heino Huber understreger hvor vigtig festspillet er for gastronomien: ”Uden festspillet ville Deuring Schlössle ikke være mulig i sin nuværende form”. Det er ret enkelt at forstå hvorfor: hver aften tiltrækker operaforestillingerne mere end 7000 besøgende. At besøgstallet skulle nå disse cifre var nok ikke hvad man havde forestillet sig da Bregenz festspil blev grundlagt 1946. Det var dengang, i ruinerne efter anden verdenskrig, at ideen til en uge med festspil blev introduceret. Første gang det blev arrangeret spillede man Mozarts tidlige værk ”Bastien og Bastienne” på to pramme fortøjet i søen. Men efter blot få år, nærmere bestemt 1949 byggede man en træ arena og spillede for 6400 besøgende. Det er verdens største ”søscene”.

Trofaste besøgende ved Festspillet i Bregenz er Wienersymphonikerne. Stjernedirigenter som Clemens Kraus eller Karl Böhm har hjulpet med at bane vejen for fremtiden. I sommeren 1980 tog man yderligere et vigtigt skridt. Da udbyggede man den delvis moderniserede festspil scene med et fritstående festspilshus. Derved er det også muligt at spille selv når vejret er dårligt.

Jo større scenen er, desto flere besøgende og jo større mediebevågenhed. I en lang række internationale magasiner har der været bragt billeder af en skyskraber i glas i Bernsteins ”West Side Story”, et blodrødt, ildsprudlende olieraffinaderi i Verdis ”Il Trovatore” eller et overdimensioneret cafémiljø i Puccinis ”La Bohème”. Selv indenfor operaverden har udsmykningerne vakt stor røre. Det tyske tidskrift ”Opernwelt” udnævnede scenografien fra Verdis ”Maskeradebal” til årets bedste. Den bestod af et mørkt skelet som rejste sig ud over søen og grinede hadefuldt med de blottede tænder. Opmærksomheden i pressen har resulteret i en god strøm af besøgende. Med Verdis ”Nabucco” slog man ny publikumsrekord med over 300.000 besøgende.

Med kulisserne til ”Tosca” der blev opført i 2007 ramte scenograferne også præcist. ”Øjenvæggen” som blev skabt af Johannes Leiacker har et stort sammenfoldeligt øje i midten. Den har fået meget opmærksomhed. I ”Toscas” første højdepunkt, under ”Te Deum” åbner øjet sin iris og samtidig træder en hærskare af præster frem indhyllet i gul røg. Sådanne øjeblikke bryder med normale synsoplevelser, ætser sig fast og er i højeste grad spektakulært. Knapt er ”Te Deum” afsluttet før skuespillerne igen træder frem i forgrunden. Irisen forbliver åben og gennem den kan publikum nyde et blik udover Bodensø byen Lindau og dens glitrende belysning i skumringen.

Den spektakulære friluftsscene har også nået et bredere publikum. Øjevæggens tekniske muligheder spillede en rolle i James Bond filmen ”Quantum of Solace”. Over flere dage indspillede man en storslagen jagtscene sammen med hele ”Toscas” ensemble. Instruktøren Marc Forster og Bond skuespilleren Daniel Craig var meget imponerede af scenens kulisser og dens tekniske muligheder.

Videre langs strandpromenaden, som under sommaren giver en rigtig feriestemning med palmer og oleander, ligger endnu én af byens seværdigheder: Kunsthaus Bregenz (KUB). Denne glasbygning er tegnet af den schweiziske arkitekt Peter Zumthor og er hurtig blevet en naturlig del af bybilledet. KUB har allerede haft mange store udstillinger med kunstnere som Jeff Koons, Roy Liechtenstein og Franz West.

Museet og museumscafeen er godt integreret i Bregenz. Især på varme sommeraftener når asfalten stadig er varm er det en perfekt plads for en drink. Så cafégæsterne betragte festspil publikummet der forventningsfuldt går mod festspilshuset eller skateboarderne der liver tricks lige i nærheden. Samtidigt tiltrækker KUB sig alles blikke. Kunstnere som James Turrell, Michael Craig-Martin eller Karl-Heinz Ströhle udnytter alle muligheder den gennemsigtige glasfacade tilbyder. De integrerer bygningen i sine egne projekter og gør at huset stråler selv efter solnedgang.