Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Det østrigske imperium

Die Habsburger waren während ihrer jahrhundertelangen Vormachtstellung in Europa nicht nur ausgesprochen baufreudig, sondern auch ebenso reiselustig – was sich nicht zuletzt an der Vielfalt imperialer Bauten zeigt. Ob Graz, Innsbruck oder Wien: Im ganzen Land ist das Erbe der imperialen Vergangenheit Österreichs spürbar. In Wien wandelt der Besucher in der gesamten Innenstadt auf den Spuren des Kaiserhauses. Und eines der prunkvollsten Schlösser der Welt steht hier: Schloss Schönbrunn. Doch Österreich hat noch viel mehr Imperiales zu bieten. Die Reise auf den Spuren der Habsburger führt durch das ganze Land.

Hofburg kejserlejlighed i Wien © Hofburg Kaiserappartements
Hofburg kejserlejlighed i Wien © Hofburg Kaiserappartements
Kejservilla og park i Bad Ischl  © Kaiservilla
Kejservilla og park i Bad Ischl © Kaiservilla
Schloss Hof i Marchfeld, Niederösterreich © Lois Lammerhuber
Schloss Hof i Marchfeld, Niederösterreich © Lois Lammerhuber

Uanset om man befinder sig i Graz, Innsbruck eller Wien, mærker man tydeligt arven fra Østrigs imperiale historie – naturligvis allermest i hovedstaden Wien, hvor man ved et besøg på et af de mange historiske Kaffeehäuser næsten kan dufte den kejserlige stemning. I hele den indre by bevæger man sig i kejserfamiliens fodspor: Augustinerkirche ved Josefplatz var engang skueplads for Habsburgernes overdådige bryllupper, mens Kapuzinerkirche tjente som sidste hvilested for de kronede statsoverhoveder. De fleste besøgende i Wien drages mod de storslåede slotte som f.eks. Schloss Schönbrunn, der med sine 1.441 sale og rum er noget ud over det sædvanlige. Kejserfamiliens prægtige saloner og værelser trækker hvert år omkring 1,5 millioner besøgende til, og de mange omkringliggende kunstfærdigt anlagte parkanlæg er i sig selv et besøg værd. Det er ikke kun feriegæster, der besøger slottene – også de lokale beboere benytter flittigt parkerne, hvor de spadserer op til Gloriette og Wiens smukkest beliggende Kaffeehaus eller tager en afstikker til verdens ældste zoologiske have. Her i slotsparken kan man også opleve den årlige sommerkoncert med Wiener Philharmonikerne – en ganske særlig musikoplevelse med fri entré og en imponerende lysende kulisse – nemlig det smukt oplyste slot.     

I det imponerende Wiener Hofburg kan man besøge kejserfamiliens gemakker i Kaiserappartments. Ikke mindst et besøg i Silberkammer giver en spændende indblik i den kejserlige hverdag, hvor bl.a. Habsburgernes ekstravagante taffelkultur medførte enorme udgifter ved et hof, der husede op mod 5.000 mennesker. „Sisi Museum“ giver fascinerende indsigt i privatlivet for den berømte - og af østrigerne højtelskede - kejserinde Elisabeth, kaldet Sisi. Ud over kejserindens påklædnings- og tårnværelse er her også udstillet en rekonstruktion af de klæder, hun bar ved sin polterabend, hendes morgenkåbe og dødsmaske. De mange effekter er stumme vidnesbyrd om et liv, der fik en brat og brutal afslutning, da Sisi blev myrdet af en italiensk anarkist i 1898. Kejserinden er siden blevet genstand for en omfattende romantisk mytedannelse, og hendes liv er beskrevet både i bøger og på film.

Selvom det næppe kan måle sig med de luksuøse fester ved det kejserlige hof, kan man stadig opleve et strejf af tidligere tiders ekstravagance, når man i dag afholder barokfester på slottets terrasse ud mod Donau. Det overdådige slot var oprindeligt en „fyrstelig belønning“, skænket af Habsburgerne til Prinz Eugen af Savoyen som tak for besejringen af fjenden ved den tyrkiske belejring af Wien i slutningen af 1600-tallet. Ved årtusindeskiftet var bygningerne i synligt forfald, og hele slottet gennemgik en omfattende renovering, så det i dag er bragt tilbage til tidligere tiders glans.           

Ligeså velholdt er Kaiservilla i Bad Ischl, hvor den kejserlige familie tilbragte deres somre. Knap havde sommeren gjort sit indtog, før Habsburgerne drog mod Salzkammergut – og alle, som havde de fornødne midler, gjorde præcis der samme. Traditionen startede, da det dengang stadig barnløse kejserpar Franz Karl og Sophie af Bayern efter anvisning af deres læge var taget hertil på kurophold. Senere tilbragte deres søn kejser Franz Joseph og hans kone Elisabeth tilbragte mange somre på slottet Kaiservilla i Bad Ischl, og i dag er slottet åben for besøgende i sommermånederne - stadig indrettet som dengang, det blev brugt af kejserfamilien. Det kejserlige og kongelige hofbageri Zauner leverede allerede i kejsertiden delikat bagværk til datidens krævende ganer – og i dag er det utænkeligt at besøge Bad Ischl uden også lige at lægge vejen forbi „Zauner“.            

Habsburgerne opholdt sig også i Tirol, men nok mere af politisk nødvendighed end af lyst. Kejser Maximillian I. benyttede i det 15. århundrede „Alpernes Hovedstad“ Innsbruck som residens, fordi byens placering gav ham det bedste udgangspunkt for en ekspansion mod Vesteuropa. En seværdighed fra denne periode er „Goldene Dachl“ - Det Gyldne Tag - opført omkring år 1500 som hofloge med udsigt over byens vigtigste plads. Goldene Dachl blev hurtigt Innsbrucks vartegn. Kejserens gravmonument i Innsbrucker Hofkirche anses i dag for at være et af den mellemeuropæiske renæssances mest betydelige kunstværker.        

Et godt tip: Herzoghof i Graz – her havde Habsburgerne som landsfyrster i Steiermark deres administration. Hele bygningens facade – over 220m² - er dekoreret af barokmaleren Johann Meyer med freskoer, der forestiller guder fra den græsk-romerske mytologi. I både kunst og arkitektur havde Habsburgerne en udsøgt smag, som man den dag i dag kan nyde i fulde drag.

For mere information om historien om Habsburgerne