Friedensreich Hundertwasser

Man støder på to ting i Friedensreich Hundertwassers arkitektur. For det første er facaderne ikke til at overse: Farverige, legende, uregelmæssige og deres stil er ikke til at forveksle med noget andet. De er et berusende farvefelt i bybilledet, men også træhytterne og beplantningen på taget er noget man ikke glemmer foreløbigt.

Inde i selve byggeriet, endda nogle gange før, støder man på den anden af de to bemærkelsesværdige ting: Gulvet, som uvilkårligt snor og drejer sig, og derigennem afføder en overrasket opmærksomhed hos den besøgende. Lige præcis dette er et af formålene med dette ”natur- og mennekseretfærdige” byggeri. Den sædvanlige rette vinkel mangler, da Hundertwasser mente at den ”sterile, rationelle byplanlægning”, med dens rette linier gjorde mennesket til en slave af en ”dødbringende monotomi”.

Den excentriske kunstner formulerede et bundt af manifester, essays og taler i ”Arkitektur boykot” manifestet om Adolf Loos’ manifest ”Ornament og forbrydelse”, som går ind for individuel frihed for befolkningen i udformningen af deres hjem og meget mere. For kravet om menneskets tredje hud (arkitekturen) demonstrede Hundertwasser nøgen i München i både 1967 og 1968.

Friedrich Stowasser, som var hans katolske dåbsnavn, overlevede nazidiktaturet på trods af sin jødiske mor i Wien, og var sågar i Hitlerjugend. Akademiet for Billedekunst i Wien droppede han efter tre måneder, og på Ecole des Beaux Arts i Paris holdt han kun én dag. I stedet blev han inspireret på længere og nogle gange helt eventyrlige rejser rundt i hele verden, hvor han konstant malede og udviklede nye teorier. I 1962 fik han sit store internationale gennembrud ved Biennalen i Venedig. Fra da af rejste, arbejdede, boede og skrev han tværs over hele verden, og trådte stærkt frem som en fortaler for økologi og menneskerettigheder med sine taler og plakatkampagner.

Friedensreich Hundertwassers udstillinger er store succeser, og hans malerier betragtes som enestående. I sin umiskendelig stil har han lavet skibe, huse, frimærker, mønter, en Bibel, et leksikon, et forbrændingsanlæg og meget mere.
Selvom specielt hans arkitektur er kritiseret af mennesker verden over, er den uden tvivl for længst blevet en publikumsmagnet i Østrig, ja faktisk er den blevet til et kendetegn.

Hundertwasser seværdigheder i Wien:

• Hundertwasserhaus i Wien, 1983-1986, Kegelgasse 36-38
• Kunst Haus Wien, 1989-1991, Untere Weißgerberstraße 13, med permanentudstilling af hans værker.
• Udflugtsbåden MS Vindobona, 1995-1996
• Forbrændingsanlæg Spittelau, 1988-1992
• Pavilion ved DDSG Blue Danube Ponton Wien, 1992-1994
• Kalke-Village, Wien, 1990-1991

Hundertwasser seværdigheder i Bundeslandene

• Mierka Getreidesilo Krems, 1982-1983
• Rupertinum Salzburg, 1980-1987
• St. Barbara Kirke Bärnbach, 1987-1988
• Dorfmuseum Roiten, 1987-1988
• Tekstilfabrik Rueff og husnumre i Muntlix, 1988
• Motorvejsrasteplads Bad Fischau, 1989-1990
• Springvandet i Zwettl, 1992-1994
• Thermendorf Blumau (Badeland), 1993-1997
• Østrig brønden i Zell am See, 1996-2003

 Hundertwasser hjemmeside