Gustav Klimt - Kysset

For Gustav Klimt var det ikke unormalt at arbejde i sit atelier fra morgen til aften uden en afbrydelse - og året 1907 var ingen undtagelse. Talrige skitser fyldte atelierets gulv, men Klimt klagede gentagende gange over arbejdsproblemer. For eksempel skrev han i et brev følgende: ”Jeg er enten for gammel, for nervøs eller for dum – der må være et eller andet galt.” Ikke desto mindre skulle dette år blive et af de mest produktive i kunstnerens karriere. Blandt andet færdiggjorde Klimt et af verdens i dag mest værdigfulde malerier, Portræt af Adele Bloch-Bauer I, men vigtigst af alt begyndte han at arbejde på maleriet, Kysset, som skulle vise sig, at blive et af kunstnerens og kunsthistoriens vigtigste malerier.

Inspiration
Et elskende par forenet gennem et kys var et tema der optog Klimt gennem hele hans karriere. Variationer af dette tema kan allerede findes tidligt i kunstnerens karriere. Klimts Beethoven Frieze fra 1902, som blev skabt i kunstnerens “gyldne periode”, havde mange af de elementer, der senere skulle dukke op i hans mest berømte maleri, Kysset. Klimt fandt formentlig inspiration til sin ”gyldne periode” i forbindelse med et stop i byen Ravenna, på hans rejse igennem Italien i 1903, hvor han blev introduceret til Byzantinsk Mosaik, men blev samtidig inspireret af samtidens kunstnere – f.eks. den abstrakte og dekorative stil praktiseret af den hollandske kunstner, Jan Theodor, samt teknikker praktiseret af belgieren, Fernand Khnopff.

Mange har forsøgt at identificere kvinden portrætteret i Kysset. Klimts livsledsager, Emilie Flöge, samt Adele Bloch-Bauer er blandt de nævnte, men det er aldrig blevet endeligt fastslået, hvilken person der optræder på dette fantastiske maleri.

Parret i Kysset er vist omfavnende i en blomstereng. Manden er bøjet hen over kvinden, mens hun, på sine knæ, holder ham tæt til sig, men hun afventer hans kys. Den maskuline figur er skabt af firkantede og rektangulære former, mens den feminine er domineret af bløde linjer og blomsterlignende mønstre. En gylden glorie omkranser parret, men ender ved kvindens bare fødder, hvis tæer er bøjet skarpt og fastgjort i den blomstrede eng. På samme tid fornemmer man, at parret befinder sig i en svævende, drømmende og ikke-virkelig tilstand, en fornemmelse der bliver frembragt af den guldbelagte og hypnotiserende baggrund.

Kysset, der blev vist for offentligheden for første gang i 1908, er i dag hovedattraktionen i verdens største Gustav Klimt-samling, som kan findes i det østrigske galleri, i Belvedere Paladset i Wien.