Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig
close
Please choose your country:
Or choose your language:

Kultur- og temaruter

Ikke mange lande har en så vidtrækkende kulturel mangfoldighed som Østrig, hvor vidt forskellige stilarter inden for arkitektur, folkekultur og -skikke har gennem århundreder har flettet sig ind i hinanden. Vælger man at følge et bestemt tema på sin rejse rundt i Østrig, vil man konstant blive overrasket over, hvor mange nye indtryk man kan opdage, opleve og smage.

Vingård i Sydsteiermark © Österreich Werbung  Peter Burgstaller
Vingård i Sydsteiermark © Österreich Werbung Peter Burgstaller
Melk Abbey © Österreich Werbung/Homberger
Melk Abbey © Österreich Werbung/Homberger
Riegersburg i Steiermark © Österreich Werbung  Popp & Hackner
Riegersburg i Steiermark © Österreich Werbung Popp & Hackner

De vidunderlige ”Weinstraßen” - vinruter - i Steiermark har længe været en af vinkendernes mest velbevarede hemmeligheder. Det sydlige Steiermarks charme kombineret med den udsøgte steiriske vin og kraftfulde husmandskost – her er både noget for øjet og for ganen. En ligeså vidunderlig oplevelse er vinruterne i Burgenland, hvor man i modsætning til Steiermark kan smage de delikate rødvine.

For historieinteresserede med hang til at mærke stemningen fra forgangne århundreder vil det bedste valg være at følge en af de temaruter, der bevæger sig gennem Østrigs historie. Langs ”Steirisch-burgenländischen Schlösserstraße” - Steiermark og Burgenland’s Slotsrute – ligger 18 borge og slotte fra forskellige historiske epoker som perler på en snor. De mange fæstninger befinder sig på et så forholdsvis areal af en ganske simpel årsag: Den sydøstlige del af Østrig lå engang på grænsen til Romerriget, og de mægtige bygningsværker tjente som beskyttelsesmur mod fjenderne fra øst. Fæstningerne beskyttede området godt. De fleste borge og slotte faldt aldrig i fjendens hænder – heller ikke den 850 år gamle og respektindgydende Riegersburg, som ligger direkte ud til afgrunden på en 482 meter høj udslukt vulkan og ligner noget, der kunne være taget ud af et eventyr. Riegersburg var engang kendt som „kristendommens mægtige fæstning”, men i dag kan den let forceres og erobres med en svævebane, og borgens porte står vidt åbne for besøgende. Som i så mange andre af Østrigs borge og slotte, bliver fæstningens historie vakt til live med talrige fantasifulde arrangementer og udstillinger. Hekseudstillingen viser de historiske torturinstrumenter, der får hårene til at rejse sig på hovederne af både store og små. Også Valborgsaften og på sommerens fuldmåneaftener breder uhyggen sig, når forestillinger levende gengiver heksenes og troldmænds dystre gerninger.

Det var i langt højere grad politisk tæft end eventyrlig magi, der gjorde, at Habsburgerne i 600 år sad tungt på herredømmet i Europa. Vil man begive sig i deres spor, kan man følge „Straße der Kaiser und Könige“. Kongernes gamle vej fra Frankfurt am Main til Budapest skærer tværs igennem det østrigske land – Donaumonarkiets tidligere base – og fører langs Donau til de engang mægtige kultur- og herskermetropoler med deres barokke slotte, klostre og pragtfulde residenser. Undervejs kan man opleve mange overraskelser. F.eks. ved kun de færreste, at Habsburgerne fik indrettet 16 storslåede rum i Augustiner Chorherrenstift St. Florian for på passende vis at kunne gøre ophold her på deres rejser. Enns - Østrigs ældste by - er langt fra så kendt som f.eks. det imponerende Benediktinerstift Melk, men ikke desto mindre bliver enhver, der besøger byens centrum, fortryllet af den vidunderlige middelalderlige charme. Vil man rejse endnu længere tilbage i tiden, skal man blot følge Transromanica, det gamle Roms historiske handelsvej fra Tyskland over Østrig og helt til Portugal -  eller man kan rejse ad Via Claudia Augusta, den første rigtige vej over alperne. Det er på alle måder fascinerende, hvad datidens mennesker allerede dengang kunne fragte over bjergene: Olie fra Spanien, vin fra Kreta samt friske østers og krydderier fra Asien. Nogle af gæstgiverierne langs Via Claudia Auguste tilbyder gæsterne at smage på særligt udvalgte specialiteter fra det romerske køkken.

Det er ikke kun Østrigs tidligere herskere, som har sat deres præg på landet. Mange af de østrigske temaruter knytter sig til jævne folks ædle håndværk, f.eks. kan man på HolzstraßeTrævejen - i det skovrige område Murau lære om betydningen af de lokale træsorter som byggemateriale, energiforsyning, materiale til fremstilling af musikinstrumenter eller som genstand for den skabende kunst. I Bregenzerwald i Vorarlberg vidner Käsestraße – Ostevejen - om, hvordan mejerier, bondegårde, restauranter og ostebutikker er forbundet gennem den århundreder gamle tradition for fremstilling af ost. Uanset om man interesserer sig for håndværkskunst, historie, smagsoplevelser eller en vidunderlig kombination af det hele, bør man afsætte god tid, når man rejser ad Østrigs mangfoldige temaruter. For selvom turen på kortet blot går fra punkt A til punkt B, kan der sagtens udfolde sig en helt ny verden undervejs.