Salzburg - kulturens by

Som en lille perle i de nordlige Alper i hjertet af Europa byder Mozarts fødeby, Salzburg, året rundt på et væld af oplevelser, kulturtilbud og spændende arkitektur.

 © Salzburg Info  © Salzburg Info  © Simone Rosenberg

Den gamle bymidte, Salzburger Altstadt, har fascineret besøgende i mange århundreder med sin enestående barokke arkitektur, og bydelen er i dag optaget på Unescos liste over verdens særligt bevaringsværdige kulturarv. Fra barokpaladset Schloss Mirabell og den omkringliggende Mirabellhave har man et pragtfuldt vue over Salzburgs vartegn, fæstningen Hohensalzburg fra det 11.århundrede samt renæssance-katedralen Salzburger Dom, Residenz paladset og Getreidegasse med huset, hvor Mozart blev født.

Byens rige kulturarv og maleriske omgivelser har ikke kun inspireret tidlige tiders musikere. Også i nyere tid har området betaget kunstneriske sjæle, og i 1965 var Salzburg og omegn scene for optagelserne til musicalen The Sound of Music.

Et festfyrværkeri af kulturtilbud
De mere end 4.000 årlige kulturelle arrangementer indledes med markeringen af Mozarts fødsel d. 27. januar. Siden følger påske- og pinsefestspil med kulmination i juli og august, hvor det festlige højdepunkt, Salzburger Festspiele, finder sted. Festivalen har begejstret publikum lige siden, den i 1920 blev grundlagt af komponisten Richard Strauss, digteren Hugo von Hofmannsthal og instruktøren Max Reinhardt. I oktober afholdes kulturdage, og de senere år har november dannet rammerne om en omfattende jazzfestival. Året rundes af i december med flere hyggelige jule- og adventsmarkeder, herunder det kendte ”Salzburger Adventsingen”.

Østrigs ældste café og restaurant
Et besøg i Salzburg giver også mulighed for at opleve de mange traditionsrige spisesteder som f.eks. Kaffehaus Tomaselli, der er Østrigs ældste café, eller Mellemeuropas ældste restaurant, Stiftskeller St. Peter. På Kaffe Fürst kan man hvile de trætte ben, mens man nyder de originale Salzburger Mozartkugeln, der den dag i dag bliver håndlavet af opfinderens oldebarn efter den originale opskrift.
Kulinarik i Salzburg er i det hele taget en stor oplevelse med mange variationer og inspiration fra ind- og udland.

 
 

Salzburg kontakt

 

Tourismus Salzburg GmbH
Auerspergstraße 6,
A-5020 Salzburg
Tlf: 0043 662 88 98 7-0
Fax: 0043 662 88 98 7-32
Send en mail til Salzburg By her
www.salzburg.info

 
 

Feriespecialisterne

Danmark
Tel.: 8088 6784 (toll-free)
FAX: 33 73 08 90
austria@austria.info

Norge
Tel.: 8001 9748 (toll-free fra fastnet telefon)
FAX: 33 73 08 90
austria@austria.info

Nyhedsbrev

Få gratis tips og ideer til ferien, gode tilbud og deltag i konkurrencer.
Tilmeld nyhedsbrev