Tag osteturen over bjerget

Ved huset, der balancerer på en meget skrå bjergside
Her bor ostebonden Bernhard og hans familie hele sommeren, sammen med de 12 køer, der nusler rundt og græsser på alpen. Bernhard er kendt for sin skønne ”Alpenkäse”: En fast, lys gylden og smagfuld, men ikke stærk ost, der modnes i store runde ”Møllehjul” og skæres ud til salg og servering i lagkagestykker. Han driver det lille serveringssted, hvor vandrere sidder hyggeligt i den gamle lavloftede stue - eller udenfor under åben himmel på terrassen med kraftige træborde, røde hynder i stolene og kik til graner, enge og det evigt rislende vandløb, der for resten forsyner huset med elektricitet.

Vi har taget grusvejen herop, nede fra Mittelberg, der er dalens næstsidste by, og får øje på de rødternede duge på terrassen, da vi kommer ud af skoven. Tavlen udenfor fortæller, at her er åbent, og osten sælges for 1,10 euro pr. 100 gr. Og når man først har smagt den med en luns nybagt brød, er man altså helt frisk på at tømme minibaren på hotelværelset for øl og cola, og stuve et stort stykke ost derind. For at få en autentisk bid alpestemning og mindet om Bernhards glade køer med hjem fra ferien. Osten fås nemlig kun her, og i familiens vinterhus, nede i byen. Men han sender gerne langt, hvis man bestiller… Det er der mange, der gør.

Kleinwalsertals bønder oplever en stigende interesse for disse helt fra bunden hjemmelavede produkter. Det er tydeligt, at folk gerne vil vide mere om, hvad de spiser, og værdsætter, at der en historie bag, der tåler dagens lys: ”I de 200 år huset her har ligget her, har der været køer – og man har brugt mælken til osteproduktion. Det giver da historie, og en solid erfaring,” forklarer Bernhard roligt.

Her får du friskmalket mælk til kaffen og en skøn rustik anretning med ost, brød, god pølse og skinke fra naboens dyrehold, lidt længere oppe ad alpen. Hans svin spiser med stor fornøjelse den valle, der er til overs fra osteproduktionen, så alt hænger fint sammen. Kalve- og svinekødet bliver lavet til skinker og små pølser af Bernhards kone, Kathrin, der også er en ørn til at brødbagning og husets specialiteter: Krydret ostesuppe. Og omeletter med revet alpeost. Let mad er det ikke, men det smager så bjerggederne synger, og hvis man er på seriøs vandring, er der jo brug for energien!

Hvis der ikke er alt for travlt, er du velkommen til at smutte med om og se, hvordan der røres og gøres ved, i det store flotte ostekar i baglokalet. Her bliver den friske mælk forarbejdet og ender med at modne til forskellige styrker. Og det er den ægte vare: Køerne får intet kraftfoder med vækstfremmere eller andet ”stads”. De går bare ude på alpen og spiser hvad de finder af græs og de gode urter, der giver mælken dens karakteristiske smag.

”Og eftersom vi aldrig sprøjter engene, er mælken helt ren,” forklarer Bernhard, der gerne accepterer en lidt mindre produktion, der til gengæld er tiptop kvalitet, skabt med de oprindelige produktionsmetoder.

Prøv at se op gennem passet, her fra huset: Det var herfra de kom gående, walserne, og slog sig ned i dalen med deres dyrehold, for omkring 700 år siden. Det var seje typer – udvandrede af nød, på udkik efter nyt land, og stoppede her. De kunne vel kende godt græs, når de så det…

Nu om dage kan vi vandre for fornøjelsens skyld, og netop denne rute er en naturskøn, men ganske krævende vandretur. Du kan naturligvis nøjes med turen op til Bernhard, holde pause på terrassen, runde svinebonden for en ekstra kop kaffe og gå tilbage til dalen. Det er godt 5 kilometer i alt og mægtig hyggeligt.

Men skal der rigtig hiking på programmet, så tager man turen rundt om hele Widdersteinbjerget: Start fra Mittelberg by ved Gemstelboden, og gå op til ostebonden i omkring 1300 meters højde. Derfra fortsætter man ad vandrevej 50, der skifter til andre numre og følger bjerget rundt, til man når ud ved dalens endestation, lillebyen Bad, 4-5 timer senere..

De rigtig friske tager lige toppen med. Vandrevej 53 laver en sløjfe op til Grosser Widdersteins tinde i 2.533 m. højde, og her taler vi seriøs vandring på et niveau der kræver god kondition, balance og rigtig gode vandrestøvler. Men det er ikke klatring, dog. Om end der er stenede og svære passager. Af og til må man ned på alle 4, men egentligt udstyr er ikke nødvendigt. Udover, naturligvis, det basale som masser af vand, solcreme og skiftetøj. Der er iskolde bække undervejs til at drikke af og fylde vanddunken fra. Inklusive toppen er det en dagstur på mindst 8 timer, afhængig af, hvor mange pauser, man holder.

I 1700 meters højde, der hvor stien går om på bagsiden af bjerget, ligger Obere Gemstelhütte. Her bor en kohyrde, der serverer lidt at spise og drikke. Det er en luge i huset, hvor den helt enkle, men gode mad bliver langet ud. Snup også en ”Radler”, der er let øl med limonade. Det lyder sært, men er ikke værst når man trænger til noget andet end vand og har brug for ny energi.

Der er i det hele taget gode muligheder for at passere åbne hytter, også omme på den anden side af bjerget, men hav altid vand, lidt sødt og lidt salt i rygsækken, for en sikkerheds skyld.

Kleinwalsertal ligger i den østrigske delstat, der hedder Vorarlberg. Udover Kleinwalsertal byder Vorarlberg på fantastiske sommeroplevelser mange andre steder. Du kan finde meget mere om delstaten og alt hvad der tilbydes på www.vorarlberg.travel