Wiens arkitekturhistorie
Få byer i verden kan prale af et bycentrum lige så historisk som Wiens. Der kræves derfor meget af den nye arkitektur i Wien, da det er yderst vigtigt at den indgår i naturlig dialog med de historiske bygninger. Wiens nye skyline, Donau City, samt MuseumsQuartier er imponerende beviser på, at springet ind i det nye årtusinde, og en moderne arkitektonisk tidsalder, har været succesfuld.
Umiddelbart domineres Wiens bybillede af storslåede bygninger fra barokken og ”Gründerzeit”. En sporvognstur med linje 1 eller 2 giver et imponerende indblik i den fantastiske arkitektoniske stil der blev dyrket fra 1860 og frem. Parlamentet, Votivkirche, det Kunsthistoriske Museum, det Naturhistoriske Museum, Universitetet, og Rathaus (Rådhuset) er alle imponerende, historiske konstruktioner. Et karakteristisk træk ved denne stilart er, at tidligere arkitektoniske stilarter imiteres og kombinieres. Dette er tydeligt, hvis man nærmer sig bygningerne, hvor man vil opdage græske søjler og guder, mytologiske figurer, gotiske spidsbuer, samt omkring 60 skulpturer af afdøde kendisser.
Velkendte barokbygninger som Schloss Belvedere, Karlskirche am Karlsplatz og Peterskirche i første distrikt er mere end 150 år ældre end de førnævnte. Arkitekterne bag disse arkitektoniske værker orienterede sig efter italienske og franske forbilleder. Du finder samtidig bygninger, som stammer helt tilbage fra middelalderen. Wiens mest kendte konstruktion, Stephansdom, samt byens ældste kirke, den gotiske Ruprechtskirche, er eksempler dette.
Jugendstilen
Først i forbindelse med Jugendstilen i starten af 1900-tallen blev arkitekturen i Wien selvstændig. Otto Wagner anses for den vigtigste arkitekt i denne periode, og kan skrive sit navn på mange af Wiens vigtigste bygninger, som f.eks. Postsparkasse. Desuden fik han i 1894 til opgave at lede den kunstneriske udsmykning af Wiener Stadtbahn, der stadig i dag er en del af det offentlige transportsystem i Wien.
En tur fra Gumpendorferstrasse til Währinger Strasse kan anbefales, da denne giver et godt indblik i Wagners arkitekturkunst. I løbet af de seneste 10 år er flere populære natklubber åbnet på denne strækning, hvilket gør, at en natlig udflugt kan betale sig. Sameksistensen mellem den gamle arkitektur og de moderne natklubber er yderst interessant, og bør opleves.
I nærheden af Naschmarkt ligger Wiens vigtigste Jugendstilsbygning, ”Secession”, en arkitektonisk perle bygget af Otto Wagners elev J.M. Olbrich. Secession er i dag et kulturhus med utrolig mange spændende udstillinge – et besøg værd!
Fra 1930’erne blev de offentligt opførte beboelsesbygninger for arbejdere, Gemeindebauten, en integreret del af Wiens bybillede. Nogle af disse Gemeindebauten er gigantiske bygninger og ligner tilnærmelsesvis fæstninger – hvilket også var meningen. Nogle af de mest interessante Gemeindebauten er Lassallehof, Rabenhof, Reumannhof, samt den over en kilometer lange Karl-Marx-hof.
Efter Krigen
I 1950’erne stod det for det meste på genopbygning. Det fleste som beundrer denne periode, beundrer hovedsageligt Westbahnhof. Der skulle gå omkring 20 år før der atter kunne spores arkitektoniske fremskridt i Wien – dog var disse fremskridt for det meste på et teoretisk niveau. Arkitekturduoen, Coop Himmelb(l)au, tegnede i denne periode mange futuristiske bygninger, der dog først skulle blive bygget mange år senere. De fleste – og mest kendte – blev dog ikke bygget i Østrig. Krystalpaladset i Dresden, Groninger Museet i Holland, og BMW Welt i München er eksempler på storslåede udenlandske værker. I Wien finder man Gasometer B, SEG-Apartment Haus, samt Wohn- und Bürohaus Schlachthausgasse.
Friedensreich Hundertwasser indtager en speciel plads i arkitekturhistorien. En arkitekt, der startede som kunstmaler, og som søgte et link mellem artikekturen og naturen, ved brug af uregelmæssige former og naturlige landskabselementer. Hans verdensberømte Hundertwasserhaus, som blev opført i 1980’erne, er et skævt beboelsesprojekt med 50 lejligheder. Hundertwasserhaus udskiller sig ved at dyrke de bløde linjer, dets farverige udsmykning, samt det store antal planter der findes på og i bygningen.
Omkring årtusindeskiftet opførte man MuseumsQuartier – et gigantisk kunst- og kulturcenter. Beliggende i kæmpebygninger fra barokkens tid, er dette Østrigs største kulturkompleks til dato og verdens 8. største.
De sidste par år er den ånd der herskede i ”Gründerzeit”-tiden vendt tilbage til Wien. Det begyndte med offentligt opf
ørte skoler og børnehaver i 1990’erne, hvorefter moderne beboelseskomplekser og kontorbygninger fulgte.
På grund af at Wiens nutidige arkitektur næsten altid skal tage hensyn til ”Gründerzeit”-tiden, handler det mest om at renovere og integrere. Grundet dette, har Wien udviklet en levende scene for interiørdesign, som er anerkendt verden over. Konfektvirksomheden Manners Flagship-butik ved Stephansdom, restauranter som Österreicher im MAK, samt udseendet på forskellige museer har alle fået international opmærksomhed. Projekterne strækker sig fra ”urban-cool” til det statslige.
Print
Anbefale
TilføjTilføjet
By activating theses fields, information will be sent to Facebook, Google or Pinterest in the USA and can be used and stored by these companies.
Settings
By activating theses fields, information will be sent to Facebook, Google or Pinterest in the USA and can be used and stored by these companies.