Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig
 
 

Den Spanske Rideskole i Wien
Insidertips fra Østrigs Turistbureau

På den Spanske Rideskole i Wien kan man opleve de verdensberømte Lipizzanere udføre deres imponerende ridekunst. De stolte traditioner har overlevet igennem mere end 400 år.

 

Wien

 
 
Lipizzaneren er Europas ældste avlede hesterace og har fået deres navn efter et kejserligt stutteri i nærheden af Trieste. De verdensberømte, spanske heste bliver trænet på Hofburgslottets Vinter Rideskole i en hippodrom, der oprindelig var forbeholdt kejserfamilien. Om morgenen trænes de koreograferede bevægelser, der senere bliver udført perfekt ved aftenens galla. Engang havde alle Europas herskere disse heste i deres stalde. Hestene var højt værdsatte til ceremonielle begivenheder som f.eks. parader, konkurrencer og de blev også brugt til militære felttog. Traditionen med den intensive træning af Lipizzanere har dog kun overlevet i Wien. Den Spanske Rideskole er den eneste institution, som har praktiseret klassisk ridekunst lige siden renæssancen. 

En hest kaldet Professor
Lipizzaner hestene bliver opdrættet på Piber Stutteriet i Steiermark. De unge hingste, som udviser de bedste springegenskaber og den største udholdenhed, udvælges til træning på Den Spanske Rideskole. De påbegynder en fireårig uddannelse i Wien, hvor den højeste prioritet er hestenes velbefindende, og alle dyr behandles individuelt af respekt for deres forskellige personligheder. Gennem en specifik træning af hestenes muskler bliver de naturlige bevægelser perfektioneret. En hest har fuldendt sin træning efter seks år og når de intelligente hvide hingste er færdiguddannede, så får de titlen: Professor. Til gengæld tager det tager mellem ti og tolv år at uddanne en rytter. De første fire til fem år som lærling på rideskolen handler om at træne den korrekte positur i sadlen på en professorhest. I 2008 optog man for første gang kvinder på Den Spanske Rideskole og i dag er både britiske og australske kvinder under uddannelse på skolen. 

Ballet for hvide heste
Til gallaforestillingen ser publikum, hingstene demonstrere de mest krævende øvelser, som piruetter, passager, piaffe og andre vanskelige spring. Gangarter, passager og spring, der alle er et særkende for skolen. Selvfølgelig udført til tonerne af klassisk østrigsk musik. Efter pas de deux (en dans, hvor to heste spejler hinandens bevægelser) er det tid til aftenens højdepunkt: Skolens kvadrille. Kvadrillen er meget vanskelig: Otte Lipizzanere udfører en præcis koreograferet dans, hvor de og deres ryttere udfører en ”Ballet for hvide hingste”. Hver enkel detalje er imponerende – den barokke ridehal fra 1729, de historiske uniformer og den komplette tillid mellem rytter og hest, som kun kommunikerer gennem kropssprog. Et besøg på Den Spanske Rideskole er at opleve et perfekt stykke levende kunst.

Vil du opleve dette fantastiske show eller vide mere, så besøg den Spanske Skoles hjemmeside.
Print Anbefale TilføjTilføjet
By activating theses fields, information will be sent to Facebook, Google or Pinterest in the USA and can be used and stored by these companies. Settings
Activate permanently and allow data transmission
By activating theses fields, information will be sent to Facebook, Google or Pinterest in the USA and can be used and stored by these companies.
 

Lignende artikler

  •  

    Wien: Arkitektoniske højdepunkter

    Uanset om man befinder sig i Wiens historiske bymidte, på de omkringliggende vingårde eller langs Donau floden – er der rig lejlighed for arkitektoniske oplevelser. I Wien lever den moderne arkitektur nemlig side om side med de historiske bygninger.

    Wiens fantastiske arkitektur
 

Oplev en forestilling på den Spanske Rideskole

 
spanische hofreitschule

Vil du gerne ind og se en fantastisk forstilling med de berømte Lipizzanere? Køb din billet her.
 
 

Historien om de verdensberømte Lipizzanere

 
Reiter Gruppenphoto Spanische Reitschule

Læs mere om Lipizzanere og Den Spanske Rideskoles historie her.
 
 

Events & arrangementer i Østrig

 

Fra kunst og kulinarik til musik og mode:
i vores løbende opdaterede arrangementskalender kan du søge og finde spændende og berigende events og arrangementer i hele Østrig.

Kig gerne hele listen i gennem - der er sikkert noget lige for dig!

Se arrangementskalenderen her

 
 

UNESCO - Klassisk ridekunst

 

 
 

Wiesen Festivaller

 
Læs mere om de mange forskellige festivaller her.
 
 

Feriespecialisterne

Nyhedsbrev

  • Få gratis tips og ideer til ferien, gode tilbud og deltag i konkurrencer.
  • Tilmeld nyhedsbrev