Harpiks fra Niederösterreich

Insidertips fra Østrigs Turistbureau

Den østrigske fyr er langt mindre følsom over for det kolde klima end dens sydlige slægtninge. Rødderne er plantet i den reneste muld og kan modstå lange perioder med tørke. Dermed kan den østrigske fyr overleve under forhold, som intet andet træ ville kunne tåle, og de kan være helt op til 800 år gamle. Træerne vokser sig høje og majestætiske på Alpernes kalkstensskråninger eller klamrer sig små og vejrbidte til klipper og bjergkamme. 

Harpiksens storhedstid
Om sommeren breder der sig en liflig, frisk og harpiksagtig duft i skovene, når de meget harpiksholdige træer begynder at ”svede”. Klare dråber samler sig på stammerne, og æteriske olier krydrer luften. De gamle romere brugte harpiksen som lim og aftershave, og også kelterne indsamlede harpiksen for mere end 2.000 år siden. 1.800 år senere blev Pech, som østrigerne kalder harpiks, regionens guld. De vandafvisende og klæbende egenskaber gjorde harpiksen velegnet som råmateriale i en lang række produkter: Farvestof, lak, smøremiddel, skopudsecreme og papir, ansigtscreme og medikamenter og sågar i tyggegummi fandt man det. For omkring halvtreds år siden blev ogharpiks udkonkurreret som råmateriale og blev næsten fuldstændig erstattet af mineralsk olie. 

Harpiks til violiner og naturkosmetik
I dag samles harpiks kun fra maj til november i området mellem Baden og Neunkirchen, knap en times kørsel fra Wien. Her høster otte harpiksindsamlere stadig harpiks fra den østrigske fyr - af kærlighed til de gamle håndværk, og i et enkelt tilfælde for at leve op til en ed, afgivet til bedstefaderen, som ønskede den gamle tradition videreført. Høsten afsættes til et harpiksdestilleri i regionen - Hernstein Harpiksværket – i sig selv en sjældenhed. Her bliver fyrretræsharpiksen destilleret til terpentin og harpikssyre. Der produceres også naturkosmetik, medikamenter, æteriske olier og røgelse. Fra Wien eksporterer Petz Kolophonium raffineret harpiks til violiner til hele verden, særligt Japan, Kina og England. Når harpiksen stryges på violinbuens hår, får instrumentet en enestående klang og resonans.  

Et træ med øjne og mund
Ved den traditionelle metode fjerner man et stykke af træets bark og skraber i træets splintved. Herefter flyder harpiksen - træets balsam. Man skærer to render i træet, som leder harpiksen fra højre og venstre ind mod midten til en Pechhäferl – en opsamlingskop, der sættes fast i en af træstammens fure. Når processen er overstået, og koppen fjernes, ser det ud som om, træet har to øjne og en mund. På den måde kan man føle, hvordan træerne stirrer én ind i øjnene - som tavse vidner fra harpiksproduktionens storhedstid.   

Nyttige links
Gutenstein Skovmuseum
Hernstein Harpiksmuseum