Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Almhüttendörfer i SalzburgerLand

Salzburgerlands små landsbyer tilbyder al den komfort du har brug for samt muligheden for aktiv ferie både om sommeren og vinteren: Alle hytter er placeret i de berømte skisportssteder i Salzburg, hvor du også kan vandre om sommeren.

Farms in Salzburg © SalzburgerLand Tourismus / Foto: Hutter

Salzburgerland

Salzburgerland på kortet

Tauernchalets i Großarl

Hytterne ligger kun få hunderede meter fra Skischaukel Großarl/Dorfgastein (Ski Amadé) og byder med deres optil 110 m2 på rigelig plads til 6-10 personer. Den rustikke og luksuriøse indretning i klassisk østrigsk stil, sørger for en helt speciel stemning. Kombinationen af den hyggelige træhytte med kamin, moderne luksus som egen sauna og Hohen Tauerns imponerende bjerglandskab garanterer en uforglemmelig ferieoplevelse.
www.tauernschalets.com

Feriendorf Holzlebn

Alle feriebyens skihytter råder over rummelige spise- og opholdsarealer, kamin samt sauna og dampbad med hvileområder. Lejlighederne er indrettet med kærlig hånd og har med deres 90-175 m2 plads til 4-14 personer. Om vinteren er der fra huset direkte adgang til pisterne: Den nærtliggende øve-lift for børn, egen kælkebakke, børnezoo samt boblebad, massage og solarium i hovedbygningen fuldender de mange muligheder.
www.holzlebn.at

Almlust i Flachau

Ferieområdets centrale beliggenhed gør skiferien endnu bedre: Skiliften er kun 10 minutters gang væk, og den gratis skibus holder praktisk talt lige uden for døren. I umiddelbar nærhed finder man fem restauranter og ved receptionsbygningen ligger et supermarked. De eksklusive skihytter, komfortable lejligheder og rummelige værelser kan rumme 4-10 personer og opfylder ethvert behov. Med eget svømmebad, klatrebane, adventure-center og skiskole kan Almlust tilbyde et væld af aktivitetsmuligheder for alle aldre.
www.almlust.at

Almdorf Flachau

Kunstfærdigt udførte trætage, smukke vægge af gamle træstammer og mange andre skønne detaljer giver allerede ved første øjekast et vidunderligt indtryk af hytterne. Her føler man sig hjemme - her er romantik og rustik idyl. Alle soveværelser har eget badeværelse, og brændeovn, sauna samt en hyggelig opholdstue og et velindrettet køkken er standard for alle hytter. Ferieområdet befinder sig direkte ved pisterne. Naturskønne vandreruter, langrendsløjper og en oplyst kælkebakke sørger for et særdeles varieret udbud af sjove vinteraktiviteter i Flachau.
www.almdorf-flachau.at

Alpenchalets Flachauer Gutshof

De smukt indrettede alpehytter ligger kun fem minutter fra skilifterne og bymidten. Alle luksushytterne råder over egen sauna, åben kamin og mange andre skønne detaljer, der samlet skaber de bedste rammer for skiferien.
www.flachauer-gutshof.at

Bio Paradies Steinalmdorf i Leogang

På mere end 150.000 m2, direkte ved skipisterne, for foden af Leoganger Steinberge byder Steinalmdorf på 4-stjernede ferieoplevelser. Vintermagien begynder med den uimodståelige duft af friskbagt økologisk morgenbrød – serveret i hytterne - og slutter med en tur i hytternes egen sauna. Ved indretningen af hytterne har man med respekt for miljøet og naturens egen balance lagt vægt på at anvende naturlige materialer.
www.steinalmdorf.at

Bergdorf Pristeregg i Leogang

Bergdorf Priesteregg i nærheden af skiområdet Saalbach Hinterglemm Leogang overrasker med hyggeligt indrettede hytter i 1.100 meters højde. Hver hytte råder over sin egen sauna, fritstående wellness-badekar og jacuzzi på terrassen. Aftensmaden kan man nyde på det nærtliggende hotel Huwis Alm, eller man kan vælge at få serveret de mange lokale delikatesser direkte i hytten.
www.priesteregg.at

Wood Ridge Luxury i Werfenweng

De canadiske træhuse i feriebyen Wood Rigde bærer alle navne som Wild Moose (vild elg), Black Bear (sorte bjørn) og Little Beaver (lille bæver). I rolige – men meget centralt beliggende – omgivelser får skisportsfans masser af hjemlig hygge og let adgang til skiområdets mange oplevelser. Hytterne er af forskellige størrelse, så uanset om man rejser som par eller flere familier samlet, er her rigeligt plads til alle. Et væld af særlige tilbud som økologisk morgenmad, brænde til kakkelovnen, tørring af skistøvlerne, udendørs boblebad, internetforbindelse og sauna fuldender den luksuøse oplevelse i herlige omgivelser.
www.woodridge.at

Hüttendorf Maria Alm

De 20 bjerghytter midt i Steinernen Meer ligger direkte ved skipisterne og er indrettet med egen sauna og infrarød-kabine.  Fra panoramabaren, der også kan bruges til kursus-arrangementer har man en mageløs udsigt udover Hochkönigs imponerende bjerglandskab. I byens bageri kan gæsterne hente kurve med morgenbrød, mens vinkendere kan nyde en smagsprøve i hytten eller i den lokale vinkælder.
www.huettendorf.at

Stallergut i Maria Alm

I 1.000 meters højde ligger de fire hyggelige skihytter – alle opført i traditionel stil med smukke træbjælker og udstyret med egen kakkelovn. Hytterne befinder sig ved siden af en piste og er et ideelt udgangspunkt for alle Hochkönigs mange vinteraktiviteter. Romantikere kan nyde en stille stund i det skønne ”Hexenhäusen”
www.stallergut.com

Almdorf Schlögerberger i Lungau

Skihytterne ligger i 1.300 meters højde og byder på et fantastisk vue over Lungau. De særdeles veludstyrede hytter er indrettet med hyggelig stue, funktionelt køkken med alle moderne bekvemligheder og egen sauna eller infrarød-sauna.  Ad en trætrappe har man adgang til soveværelserne under taget, hvor også brusebad og toilet befinder sig. Stedets restaurant ved skiliften byder på den vidunderlige og styrkende østrigske frokost – ”Jause"
www.almdorf-lungau.at

På bondegården: Sonnleitn-hytterne i Abtenau

En ferie i en af de fire Sonnleitn-hytter – ”verdens mindste hotel” – kan kombineres med Sonnleitns mangfoldige aktivitetsprogram. Bliv klogere på det oprindelige liv som bjergbonde på Østrigs mange gårde – f.eks. hvordan man laver ost, bager brød, arbejder i stalden eller anvender rygeovnen.
www.sonnleitn-abtenau.at

Økologi i Naturdorf Oberkühnreit i Neukirchen ved Großvenediger

De 10 skihytter har op til 8 behagelige sengepladser og ligger højt over Salzachtal, ved Wildkogels solrige bjergryg, omgivet af Hohen Tauerns vidstrakte bjerglandskab. Perfekt til ferie for hele familien. Alle hytter er bygget af træ og indrettet med møbler, fremstillet af naturlige materialer. Efter en lang dag på ski venter det vidunderlige sauna-område med masser af afslappende nydelse for krop og sjæl.
www.naturdorf-neukirchen.at

Feriehof Oberreit i Bruck ved Glocknerstraße

Feriehof Oberreit består af fire hyggelige skihytter og en hovedbygning med information, wellness- og fritidsaktiviteter samt mulighed for kulinariske oplevelser. Hytterne er indrettet med smukke træmøbler og brændeovn. Lige uden for døren er det muligt at kælke eller spille ”Eisstock”. Skiområdet Zell am See-Kaprun ligger kun få minutters kørsel herfra.
www.oberreit.at