Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Almhüttendörfer i Steiermark

Omgivet af det smukke bjerglandskab er bjerghytte landsbyerne i Steiermark det ideelle udgangspunkt for vandreture om sommeren og skiløb om vinteren

 © Hagan Lodge

Hagan Lodge
Smukt placeret for foden af Loser bjerget ved Altaussee i det idylliske og traditionsrige Salzkammergut i Steiermark ligger AlpenParks Hagan Lodge. De ca. 95 m2 store hytter kan rumme op til 9 personer. Alle 46 huse er indrettet i højeste kvalitet, på 4-stjernet niveau, og alle hytter er særdeles veludstyrede.

www.alpenparks.at

 

Hüttendorf Pruggen
Seks store og komfortable hytter med plads til 24 personer, og fem lidt mindre, men meget luksuriøse hytter, der kan rumme op til 12 personer samt et fælleshus med en lejlighed til 10 personer – alt sammen opført i sommeren 2006 og spredt udover et samlet areal på 20.000 m2. Fra den vestvendte og solfyldte terrasse har man en vidunderlig udsigt over Ennstal og til Dachstein.

www.huettendorf-pruggern.com

 

Almdorf Reiteralm
Almdorf Reiteralms 18 idylliske hytter ligger placeret rundt om det i 2006 opførte hotel ”Edelweiss”. De charmerende træhytter er alle bygget i traditionel romantisk stil og indrettet med et væld af moderne faciliteter. Størstedelen af hytterne har plads til 8 personer, dog kan to huse op til 18 personer.

www.almdorf-reiteralm.at


Almwelt Austria

Den idylliske ferieby ligger på den skønne Alm, 1.200 meter over havets overflade. De 13 hytter er opført i tre forskellige størrelser, og i forbindelse med byens hyggelige restaurant "Schnepf´n-Alm" finder man i ”Forsthaus” yderligere 12 komfortable værelser. Almwelt Austria er placeret på et vidunderligt plateau, direkte ved pisten og med den mest pragtfulde udsigt til Dachstein-massivet.

www.almwelt-austria.at

 

Hüttendorf Präbichl

De 10 hytter byder på 65 velindrettede m2 og er udstyret til 5-7 personer. Man har ved indretningen af hytterne lagt særligt stor vægt på både høj komfort og hyggelige rammer. Det er muligt at bestille friskbagt morgenbrød fra mandag til lørdag. Det nærmeste supermarked befinder sig i Vordernberg, og flere af de omkringliggende hoteller tilbyder mad og forplejning.

www.huettendorf-praebichl.at

 

Feriendorf Hinterwald-Riesneralm

Feriebyen Hinterwald er indrettet i en række hundrede år gamle landbrugsbygninger, der i dag rummer lejligheder med plads fra 2 til 8 personer. De smukt restaurerede bygninger er indrettet med respekt for de stolte østrigske traditioner med hyggelige, rustikke rum, der naturligvis også rummer alle de nødvendige moderne faciliteter som centralvarme, TV, bruser, toilet, sengetøj og bestik. Derudover står sauna, dampbad, boblebad, fitness-rum og internet til rådighed inden for en afstand af 1.100 meter, hvor man også finder grillområde, legeplads til børn, børnezoo og morgenmadsservering.

www.feriendorf-hinterwald.at

 

Almhüttendorf Turracher Höhe

Almhüttendorf Turracher Höhe består af området ”Turach” med 15 fuldt udstyrede hytter på 180 m2 og med plads op til 14 personer samt området ”Sonnleitn”, der rummer yderligere 15 hytter på 70 m2 med plads op til 6 personer.

www.almdorf-turrach.at

 

Ferienpark Kreischberg

Den familievenlige feriepark, opført i moderne træbyggeri, er placeret i et trafikfrit område og rummer 74 hyggelige enkelt-, dobbelt- og rækkehuse samt lejligheder. I alt har ferieparken 300 senge, et storslået wellness-område, en a la carte restaurant samt mulighed for afholdelse af seminarer eller andre arrangementer.

www.ferien-park.at

 

Feriendorf Hohetauern

De hyggelige træhuse er opført med respekt for miljøet og placeret i nærhed af Hotel Moscher. Alt efter behov finder man her huse, der kan rumme op til 8 personer. Alle træhytterne er indrettet med træmøbler, kogeø, køleskab, satellit-tv og sydvendt terrasse. Enkelte hytter har ligeledes brændeovn.

www.moscher.at

 

Alpendorf Lachtal

Det elegante ferieanlæg ligger direkte ved pisterne og tæt på talrige vandreruter. I 1.640 meters højde er de 64 hyggelige ferielejligheder, centeret omkring en fællesbygning, der rummer både wellness-område, restaurant og – naturligvis – masser af den velkendte østrigske hyttestemning.

www.monarchiapark.at

 

Hüttendorf Dachsteinblick

På det 24.000 m2 store areal opførte man i sommeren 2010 to store komfortable hytter, der kan rumme op til 24 personer samt 12 luksuriøse mindre hytter med plads til 10 personer.

www.huettendorf-dachsteinblick.com

 

Feriendorf Stodertraum

Det 4-stjernede Feriendorf Stodertraum ved foden af Gröbminger Hausberge Kamm og Stoderzinken består af seks feriehuse, opført i landlig stil og komplet udrustet med alle fornødenheder.

www.stodertraum.at