Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Almhüttendörfer i Tirol

Tirols hytte landsbyer kombinerer moderne komfort med traditionel tirolerstil. Placeret midt i det varierede bjerglandskab, er hytterne ideelle til en afslappende eller aktiv ferie.

 © Reither Almen

Reither Almen

Det eksklusive ferieområde består af otte traditionelle tyrolske huse i udkanten af Reith i Alpbachtal. Den unikke arkitektur, de rustikke træbjælker og træpaneler har deres helt egen hjertevarme sjæl. Den tyrolske charme og hytternes hyggelige stemning bliver fuldendt af de mange smukke træudskæringer, de elegante træmøbler og de pragtfulde malede glaspartier.
www.reither-almen.at

Hüttendorf Oberstalleralm

Oberstalleralm er en lille ferieby med bare 16 træhuse, beliggende uendeligt smukt på skråningen, 1.864 meter over Innervillgraten. Hytterne ejes af bjergbønder og bliver udlejet individuelt, ligesom de er udstyret og indrettet forskelligt. Det er først og fremmest relativt enkelt indrettet boliger, der kun bliver lejet ud i sommerhalvåret.
www.hochpustertal.com

Almhüttendorf ”Anno Dazumal”

Højt oppe i Tuxertal, i det lille henrivende område Tux-Lanersbach, findes et helt specielt feriemål: Alpebyen ”Anno Dazumal”. En hyggelig ferieby med højeste serviceniveau beliggende midt i landsbyen, ved siden af kirken. Her mærker man det oprindelige bjergliv, de stolte traditioner, de mange historier og selve sjælen i den vidunderlige bjergdal. Fra hytternes vinduer og fra balkonen har man et pragtfuldt udsyn over Tuxers bjerglandskab med de majestætiske gletsjere. På hotel Ratschkarls terrasse kan man i ro og mag fordøje feriens mange indtryk og oplevelser.
www.annodazumal.at

Hüttendorf Ladizium

Hüttendorf Ladizium ligger bare 300 meter fra skiområdet Serfaus-Fiss-Ladis, og når sneforholdene er gode, kan man stå på ski hele vejen fra pisterne til overnatningsstederne. De rummelige hytter er alle indrettede med alpin-charme og råder over to eller tre soveværelser, bad, hyggelig stue med åben kamin samt et fuldt udrustet køkken, egen sauna og boblebad i det fri. Udover økologisk morgenmad byder stedets restaurant også på en perlerække af originale tyrolske delikatesser. Her er mulighed for at slappe af med en vidunderlig massage eller samle kræfter i terrassens behagelige liggestole. Forretninger og restauranter ligger inden for 10 minutters gåafstand, mens afstanden til badesøen Überwasser er på 2 km og svævebanen til langrendsløjperne bare er 800 meter væk.
www.ladizium.at