Graz: Steiermarks hovedstad, også kendt som "byen med tårnet på bjerget", gælder som et ægte insidertip blandt globetrottere. Midt i byen hæver Schlossberg sig over omgivelserne, og på toppen står byens vartegn, urtårnet. Nyder du udsigten deroppefra og kigger nærmere efter, undrer du dig måske over, om uret går forkert, for i Graz er fortid og fremtid tæt forbundet med hinanden. Det viser sig særligt i arkitekturen: Gotik, renæssance, barok, modernisme... Hele tidsepoker ligger herside om side med hinanden. Den unikke arkitektur og den enorme mænge kreativitetspotentiale inden for kunst, mode og teknik har resulteret i at Graz i 2010 blev udnævnt som "UNESCO City of Design" - en titel, som kun 16 andre byer i verden har. Den gamle bykerne har desuden stået på listen over UNESCO's verdenskulturarv siden 2003.
Midt i centrum flyder desuden et af Graz' andre vartegn på floden Mur: Den kendte "Murinsel", som er både ø, skib, byplads og udsigtsplatform i ét. Om natten er den et smukt syn, når den bliver oplyst af farvet lys.