
Mere end 6.000 kilometer særlige cykel- og mountainbike stier, masser af spændende tilbud og aktiviteter og det velfungerende lokale samarbejde giver alle muligheder for uforglemmelige oplevelser på to hjul langs områdets vidunderlige seværdigheder og små charmerende landsbyer.
På Tauernradweg - rundt om Salzburgerland
Tauernradweg har sit udgangspunkt for foden af Krimmler vandfaldets brusende strømme, og herfra fører den 270 kilometer lange cykelsti dig gennem alle kroge af det naturskønne Salzburg. Langt størstedelen af stien løber ad særlige cykelstier eller mindre landeveje, og langs hele ruten finder du et væld af spændende attraktioner, som f.eks. den imponerende Liechtensteinklamm og den historiske borg Hohenwerfen.
Overalt møder du enestående service med et væld af tilbud målrettet cyklister - enkelt overnatninger uden ekstra beregning, aflåst opbevaring af cyklerne, alle typer reparationer, velsmagende lokale specialiteter og salg af de praktiske Salzburgerland Card. Vil du bare cykle ubesværet af sted, tilbyder mange af hotellerne transport af din bagage til din næste overnatning (9,50 € pr. del). Alle tilbud og de mange attraktioner langs Tauernradweg er nøje beskrevet i en praktisk folder, der let kan rummes i cykeltaksen. Folderen kan bestilles her.
Mozart-Radweg: På to hjul i Mozarts fodspor
Mozart-Radweg fører dig i alt ca. 450 km fra Salzburgerland til Bayern og Tyrol, og langs hele ruten kan du opdage og udforske musikgeniets leve- og arbejdssteder. Den behagelige rute løber gennem overvejende fladt terræn, kun afbrudt af lettere kuperede strækninger og enkelte stigningerne mellem Inn-dalen og Salzburg. Udgangspunktet for ruten er Salzburg by, hvor Mozart blev født og boede det meste af sit korte liv. Herfra tager cykelstien dig langs den gamle Ischlerbahn til Mozartbyen St. Gilgen, forbi de mange søer i Salzburger Seenland og videre til Bayern. Også Waidring, Lofer og Bad Reichenhall byder på særlige Mozart-attraktioner, inden turen går tilbage til udgangspunktet i Salzburg.
SkulpturenRadweg SteinbergRunde
I tæt samarbejde med kommuner i både Salzburg og Tyrol har LeogangerKinderKultur skabt det unikke kunstprojekt, "SkulpturenRadweg SteinbergRunde”. Mellem 2007 og 2012 har skolebørn og internationalt anerkendte kunstnere udsmykket den ca. 75 km lange "SteinbergRunde" med fantasifulde skulpturer. Mere end 25 forskellige skulpturer smykker nu ruten og tilfører det smukke bjerglandskab ved Loferer og Leoganger en ganske enestående ekstra dimension.
På E-Bike gennem SalzburgerLand
Intet andet sted i Østrig finder du så mange tilbud til de særlige Movelo’er, som i SalzburgerLand. En Movelo er utrolig behagelig måde at opleve verden fra cykelryg. En næsten lydløs elmotor tilfører cyklen ekstra fart hver gang, du træder i pedalerne, og uanset terrænet glider du ubesværet af sted uden at få sved på panden. I SalzburgerLand finder du særlige E-bike områder ved bl.a. Nationalparken Hohe Tauern, Zell am See-Kaprun, Saalbach Hinterglemm, Saalfelden Leogang, Flachau og i selve Salzburg by.

Få mere ud af din sommerferie med de fordelagtige sommerkort-tilbud fra de forskellige østrigske regioner.Vi har samlet dem i én artikel, så du kan udsøge dig det kort, der passer netop dig og din ferie allerbedst.
Find dit sommerkort