International:  Danmark  Danmark | Home | Presse | B2B | Kontakt  | Skriftstørrelse: A A A | RSS RSS
 
 

Ötztal - perfekt for den aktive familie

Med 250 bjerge på mere end 3.000 meters højde og utallige krystalklare søer skaber Ötztal det perfekte sceneri for en sommerferie med eventyr, aktivitet og afslapning for hele familien.

Mountainbike i Sölden, Ötztal © Ötztal Tourismus
 

Sölden

 
 
Hold vejret kære bjergvandrere!

”Kongeruten” gennem Ötztal alperne er på i alt 400 km og bevæger sig over kolossale højdeforskelle. Der er 22 forløb med i alt 15 forskellige ruter med udfordringer til alle, der er i stand til at snøre et par støvler. Herudover er der yderlige 1.300 km afmærkede vandrestier – og 700 kilometers vildskab til mountainbikere.

Den længste dal
Tyrols længste alpedal strækker sig 67 km sydpå. Lige ved indgangen til dalen kan man opleve Haimings æblerute – i den centrale del af dalen er det de grønne enge og marker, der springer i øjnene – og i den øvre del ligger bjerglandsbyerne Vent og Obergurgl-Hochgurgl i næsten 2.000 meters højde omgivet af det blomstrende alpelandskab. Her er man tæt på gletcherne, hvilket betyder, at luften er utrolig frisk, ren og næsten fri for pollen, så området er ideelt for allergikere.

Naturens gang – og kulturens
På en guidet vandring til Ötztal naturparken er der garanti for sjældne oplevelser, blandt andet er her et fugleliv, der kan give enhver ornitolog en travl dag med kikkerten. Følg også de arkæologiske spor tilbage til  stenalderen – ikke mindst sporene af ”Ötzi Ismanden”, der helt tilfældigt blev fundet i grænseområdet mellem Ötztal og Sydtyrol. I Ötzi landsbyen kan man se, hvordan Ötzi’s daglidag var i den yngre stenalder.

Vand, vandfald, vandhunde og vovehalse
Stuiben vandfaldet er Tyrols største med et fald på i alt 159 meter. Tag vandreturen langs det imponerede vandfald, hvor man fra panorama-platforme, kommer helt tæt på det voldsomme naturfænomen. For vovehalse er der mulighed for rafting, canyoning, kayaking og canoeing på Ötztaler Ache og floden Inn. For de passionerede vandhunde og fiskere kan Piburger See tæt på Oetz anbefales – det er én af Østrigs varmeste søer! Og i Aqua Dome og Längenfeld’s Spa Center er der masser af vand for sjov for hele familien – og for helbredets skyld. Besøg også AREA 47, der er en spændende sportspark med udfordringer for hele familien.

Børnenes Drageland
Tabaluga er en lille grøn drage, som er symbolet for al ferieunderholdning i Ötztal dalen. Og her er rigeligt at tage fat på: Eventyr parker, vandland, udendørs pools, rejser tilbage til Ötzis tid, klatring og meget mere. Hver dag er der fast program for aktiviteterne, som man skal tilmelde sig dagen før – og husk, at Ötztal-kortet giver 10% rabat på alle Tabaluga aktiviteter.

Print Anbefale TilføjTilføjet
 
 

kontakt

 
Ötztal Tourismus
Gemeindestrasse 4
A-6450 Sölden
tlf: +43 57200
fax: +43 57200 201
info@oetztal.com
Ötztals hjemmeside
 

Lignende artikler

  •  
    Posthotel Kassl i byen Oetz i Ötztal i Østrig  © Posthotel Kassl

    Posthotel Kassl i Oetz

    På det 400 år gamle Posthotel Kassl i Oetz oplever du tradtion og historiens vingesus kombineret med alle moderne bekvemligheder. Selve bygningerne er klassisk tiroler byggekunst og bag facaden finder du alt inden for wellness og god kogekunst. Det hele serveret med den ægte tirolske gæstfrihed og smukke omgivelser.

    Tradition og moderne komfort
 

Ötztal Premium Card

 


En dal, et kort. Med det nye Ötzal Premium Card får du stillet en bred vifte af Ötzals lækreste og mest spændende oplevelser til rådighed - gratis allerede efter en overnatning.

Læs mere om Ötztal Premium Card.

 
 

Ötztal om sommeren

 
 
 

Feriespecialisterne

Nyhedsbrev

  • Få gratis tips og ideer til ferien, gode tilbud og deltag i konkurrencer.
  • Tilmeld nyhedsbrev