International:  Danmark  Danmark | Home | Presse | B2B | Kontakt  | Skriftstørrelse: A A A | RSS RSS
 
 

Vandring på Grafenberg i Wagrain

Grafenberg ved Wagrain byder om sommeren ikke kun på en stor naturlegeplads, men også på naturvandring i et grønt bjergterræn. På sådan en vandretur kan man få sig nogle unikke og meget smukke naturoplevelser.

Bjergvandring i den smukke natur på Grafenberg i Wagrain © Österreich Werbung
Terrænet på Grafenberg er meget varieret
 

Grafenberg Wagrain

 
 

Hvis man ikke er naturmenneske på forhånd, så kræver det en meget stålsat vilje at undgå at blive det, når man er i Østrig. Alle kroppens sanser og fibre er i brug, og alle antenner er ude.  Alt det derhjemme i Danmark, arbejde, forpligtelser eller hvad man nu har på hjernen, er pist borte. Tilbage er dyb koncentration om oplevelserne i den smukke natur. Vores destination hedder Sonntagskogel, der ligger 1.849 meter over havet. Vi, det vil sige en dansk familie på 4, er taget på en dags naturvandring. Med os er den lokale guide Maria Bucher, som kender bjergstierne her bedre end de fleste. Hun er født i Wagrain og har levet hele sit liv her.

Dagen er startet i Grafenberg-banen, der har bragt os op i terrænet. Lige her ved toppen af gondolen ligger den populære naturlegeplads Wagraini's Grafenberg.  Her har rigtig mange danske turister med mindre børn også fundet vej til. Men Grafenberg er så meget mere end trækarruseller og rutchebaner.

350 km. stisystem
Området her er en del af Salzburger Almenweg, et 350 km. langt stisystem velegnet til vandreture og unikke naturoplevelser.  Og man skal ikke vandre langt højere oppe, før bjergluften er så klar, at man tror man er med i en 3D-naturfilm. Her er kun 8 grader varmt, men trods shorts og bare ben, ænser vi det egentlig ikke. Og hvad der for et bymenneske fra et fladt land umiddelbart synes som en ganske anonym bjergside med bevoksning, viser sig at rumme det smukkeste univers i flora og fauna, og vi er heldige at Maria kan hver en millimeter på fingrene.

Min familie og jeg traver i gåsegang på den smalle og tit ujævne sti så stille som muligt i håb om at få et glimt af et af de mange dyr, der har deres liv her. Rådyr, vilde kaniner, ræve og murmeldyr – for slet ikke at tale om sommerfugle, sorte firben eller ørne.

Smukke panoramaer

Vi oplever det ene smukke panorama efter det andet. Imens kan vi godt mærke, at det går sveddryppende meget opad mod Sonntagskogel. Men det fylder mindre på denne naturoplevelse. Maria udpeger den ene farvestrålende blomst efter den anden, arnika, blåbær, røllike, den smukke Edelweiss, ensian og johanniskraut (hypericum). Og så er der myretuerne! ”I kan altid finde hjem ved at navigere efter myretuerne. De vender nemlig altid mod syd”, fortæller Maria. Vi er nu mest til at navigere efter kort – og efter Maria.

Frokost på Maurachalm
Vi når toppen af Sonntagskogel med det store kors. Og herefter går ruten videre over til frokoststedet Maurachalm hos familien med det indviklede efternavn Gschwandtl. Her er al skinke, brød, smør, pølse, ost og suppe hjemmelavet. På almen er der ingen strøm, så al maden er lavet på brændekomfur. Der er kun strøm kortvarigt hver aften, når de cirka 10 tilhørende køer skal malkes. Efter denne pause i stærkt originale omgivelser går vi videre over Salzburger Almenweg og tilbage mod Grafenbergbanen hvor vi kom fra, endnu engang overvældede af de smukke kig. Selv teenage-børnene synes at nyde sådan en slags vandretur. Prøv at tage dem med, og se hvad der sker!

 

Print Anbefale TilføjTilføjet
 
 

kontakt

 
Wagrain Turistkontor
Markt 14
5602 Wagrain
tlf: 0043-6413-8448
fax: 0043-6413-8449
info@wagrain.info
www.wagrain.info
 

Lignende artikler

 

Hvem skriver?

 



Journalist Metha Loumann har rejst rundt i det vestlige Østrig med mand og to døtre på 11 og 14 år. Familien er her samlet foran et historisk hus i Kleinwalsertal efter en vandretur med indsamling af krydderurter.

 
 

Grafenberg - sådan

 


Booking
Ikke nødvendigt. Men tjek lige turistbureauet ud inden turen.

Pris
16,50 Euro pr. voksen med Grafenbergbahn tur retur.Barn op til 14 år 9,60 Euro. Tjek banens åbningstider. Der er enkelte lukkedage. Liftturen er gratis, hvis du har købt et Wagrainer-kort! Afhængig af jeres tid, kan I også vandre op selv.

Sådan finder du rundt på egen hånd
Medbring et kort

Du medbringer selv

Vandrestøvler, tøj efter vejret og godt humør

Forudsætninger
Ingen

Læs mere om bjergvandring i Wagrain.

 
 

Feriespecialisterne

Nyhedsbrev

  • Få gratis tips og ideer til ferien, gode tilbud og deltag i konkurrencer.
  • Tilmeld nyhedsbrev