Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Ferie i Wien, Graz, Steiermark

Steiermark i Østrig © 65 Ferie Pris per person
fra kr. 4.895,-
Datoer og priser (afrejse 5 dage fra):
  • 13/8 – 2014 – fra kr.  4.895,-
  • 27/8 – 2014 – fra kr. 4.895,
 
Inkluderet i prisen:
  • Fly København-Wien t/r
  • Skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn - hotel t/r
  • Transfer mellem Wien og Graz
  • 2 nætter på Hotel Post***, Wien
  • 2 nætter på Hotel Das Weitzer****, Graz
  • 4 x morgenmad
  • 1 x frokost
  • 1 x heuriger-frokost
  • Byrundtur med bus i Wien
  • Byvandring i Wien
  • Byvandring i Graz
  • Gumpoldskirchen
  • Drikkepenge
  • Dansk rejseleder på hele turen

Tilbud gyldigt fra 13.08.2014 indtil 27.08.2014Book tilbuddet herFlere tilbudBestil katalog

Kort beskrivelse

Vi bor to nætter i den prægtige kejserby Wien og to nætter i provinsidyllen Graz. I Wien kan man glæde sig over den fantastiske arkitektur, og musikelskere kan altid finde en koncert med musik af bysbørnene Strauss og Mozart. Graz er hovedstaden i provinsen Steiermark. Byen er på UNESCOs liste over verdenskulturarv og lægger stor vægt på det kulinariske. Den er Østrigs næststørste by, men er alligevel meget overskuelig. I begge byer bor vi få minutters gang fra det historiske centrum. I påsken er det almindelig hverdag skærtorsdag og langfredag. Deltag på en ekstraudflugt ad Steiermarks vinrute inklusive vinsmagning, frokost og besøg på en græskarkerneoliemølle - en særlig steiermarksk specialitet.
 
Dagsprogram
1.dag: Wien med byrundtur i bus
Vi tager formiddagsflyveren til Wien og lander midt på dagen. På den efterfølgende byrundtur med bussen kører vi bl.a. ad Wiener Ring med de mange imposante bygninger som parlamentet, Burgtheater, universitetet og de store museumsbygninger. Frokost undervejs. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet midt i Wien.

2. dag: Byrundtur til fods
Rejselederen viser rundt i det centrale Wien. Vi kigger inden for i Stephansdom, kommer forbi Hofburg og Staatsoper, flere kirker og ikke mindst adskillige caféer og konditorier. Resten af dagen er til egen disposition.Vi kan anbefale at gøre som wienerne selv - gå på café og nyde et stykke apfelstrudel og "ein Melange", kaffe tilsat oppisket, varm mælk. Wien er og bliver kaffen og kagernes hovedstad! 

3. dag: Graz
Straks efter morgenmaden kører vi med bus til Graz, Østrigs næststørste by. Den gamle bykerne er én af Centraleuropas bedst bevarede. På en byvandring med rejselederen kommer vi forbi både nyt og gammelt, herunder det nye kunstmuseum, der ligger lige ud til floden Mur. Fra det meste af centrum kan man se byens vartegn Uhrturm på toppen af bjergknolden Schlossberg midt i byen. Det er frivilligt at gå med derop, men udsigten kan anbefales. Der er elevator og tovbane mod betaling. Om aftenen kan man spise på én af restauranterne eller nyde en drink, mens solen går ned bag bjergene.
Vi bor 2 nætter på Hotel Das Weitzer, tæt på den gamle bydel og med floden Mur som nabo.

4. dag: Fridag eller ekstraudflugt ad vinruten i Steiermark
Nyd dagen i hyggelige Graz. Der er mange gode butikker, caféer og restauranter i centrum. Eller deltag på en heldagsudflugt til Steiermarks vinområde.

Ekstraudflugt: Vinruten i Steiermark
Steiermarks bølgende bakker er særdeles velegnede til frugt- og vinavl, og Steiermark kaldes ofte for Østrigs grønne hjerte. På en oplevelsesrig udflugt ad Steiermarks vinrute kører vi nogle steder med den ene side af bussen i Slovenien og den anden i Østrig. De karakteristiske fugleskræmsler "Klapotetz" følger os hele vejen gennem det slyngede landskab. Vi skal naturligvis også besøge en vinbonde og smage hans høst. Frokosten er en såkaldt Brettljause, en kold servering med brød og pålæg. Her i Steiermarks "Toskana" er græskarkerneolie en anden specialitet. Vi besøger en græskarkerneoliemølle og får en rundvisning inklusive smagsprøver på denne særlige olie, som er god i salater. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Graz.

5. dag: Heuriger-frokost 
Med bus kører vi tilbage mod Wien. Uden om byen ligger Wienerwald og masser af vinmarker. I Gumpoldskirchen spiser vi frokost på en typisk heuriger, hvor bonden serverer sin egen vin. Sidst på eftermiddagen flyver vi retur til København efter 5 oplevelsesrige dage.
 
Hotel Post***
Atmosfærefyldt, ældre hotel med en rigtig god beliggenhed tæt på gågaderne og Stephansdom. Værelserne er forskelligartede, men indeholder alle bad, toilet, hårtørrer, radio, tv, telefon, sikkerhedsboks og internet.

Hotel Das Weitzer****
Godt 4-stjernet hotel, meget centralt i Graz. Værelser i forskellige størrelser og indretning, men alle med bad, toilet, tv, telefon og gratis trådløst netværk. På hotellet findes restaurant, café, loungebar, fitnessrum og dampbad.
Sommer i Steiermark © 65-Ferie
Sommer i Steiermark © 65-Ferie
Sommeren er skøn i Steiermark © 65 Ferie
Sommeren er skøn i Steiermark © 65 Ferie
Uhrturm i Graz © 65 Ferie
Uhrturm i Graz © 65 Ferie
Wien set fra hustagene © 65 Ferie
Wien set fra hustagene © 65 Ferie
Schönbrunn slottet i Wien © 65 Ferie
Schönbrunn slottet i Wien © 65 Ferie

Kontakt

Tilbage til tilbudsoversigten