Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig

Hjelmpligt for børn i Østrig

Vi skal passe på de små hoveder i sneen. Herhjemme er det helt normalt at børnene har hjelm på når vi cykler, står på rulleskøjter og meget mere. Derfor skal vi også passe på hovedet når vi er på ski. Og i Østrig er der hjelmpligt for børnene.

Skiferie med børn © Tiroler Zugspitz Arena
I Danmark er det efterhånden - og heldigvis for det - et særsyn at se et barn uden hjelm når vi cykler, står på rulleskøjter, skater og meget mere. Vi er blevet gode til at passe på vores hoveder når vi er aktive. På ski er det næsten et 'must' at falde en gang i mellem, for falder man ikke, udfordrer man ikke sig selv nok - siger et gammelt skilærer-ordsprog...
Dermed ikke sagt at man skal køre med hovedet under armen, men selv det i det mest stille og uskyldige fald kan man slå sit hovede. Derfor er det vigtig at stå på ski med hjelm. Og de voksne er ansvarlige for at passe på deres børns hoveder - derfor er det i Østrig blevet lovpligtig at alle børn under 16 år skal bære hjelm på pisterne. 
Hjelm indgår ofte gratis ved leje af skiudstyr på skisportstederne.

Husk også altid en god solcreme mod solen. Og både på en gråvejrsdag og når solen skinner fra en skyfrihimmel kan vi blive solskoldede pga. genskinnet fra den hvide sne.