Tirol - et mindeværdigt øjeblik
Perfekt sne, mere end 3500 perfekt preparerede pister i forskellige sværhedsgrader og et moderne og effektivt liftsystem er bare nogle af de forhold, der gør skidestinationerne i Tirol helt uforglemmelige.
Tirol er en utrolig varieret ferieregion om vinteren. St. Anton am Arlberg, Innsbruck, Stubai, Achsensee, Alpbachtal Seenland, Wildschönau, Wilder Kaiser, Kitzbüheler Alpen Brixental og Kitzbüheler Alpen St. Johann in Tirol er alle sammen anbefalelsesværdige ferieområder med masser af vintercharme. Tirol byder nemlig på rigtig gode sneforhold, og flere end 3.500 velholdte pister i alle sværhedsgrader at prøve kræfter med. Derudover råder hele Tirol over et fintmasket net af moderne og effektive skilifte, så det er nemt og hurtigt at komme op på toppen af sin yndlingspiste.
I Tirols bjerge er skisporten toneangivende, og det store udvalg gør, at alle vintersportsentusiaster uanset formåen og erfaring føler sig hjemme. De charmerende skihytter runder en perfekt dag i sneen af, og findes der bedre end at slappe af på en solterrasse og nyde den klare friske bjergluft efter dagens dont? Eller hvad med at rykke indenfor og varme hænderne ved kakkelovnen, hvor der dufter af lokale kulinariske specialiteter og emmer af den kendte tirolske gæstfrihed? Efter en oplevelsesrig dag på pisterne, kan man passende fejre de mange vellykkede nedkørsler med Après Ski, hvor ligesindede og glade mennesker lader dagen gå på hæld i festligt lag.
Yderligere information om booking og attraktive tilbud finder du hos:
Tirol Info
Maria-Theresien-Straße 55
6010 Innsbruck
Tel.: +43 512 72720
E-mail: info@tirol.at
Pakker og tilbud fra Tirol
www.dk.tirol.at - Tirols danske hjemmeside