Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig
close
Please choose your country:
Or choose your language:

Invitation til Inspirations- & produktworkshop 2014

Oplev Østrig på stedet, få inspiration og viden om destinationerne samt værdifulde kontakter med de lokale turistbureauer, hoteller, incomingbureauer, med flere. Vi besøger tre forskellige steder og muligheden for at få kontrakter med de mindre hoteller er stor. Kun de som er intresserede i det skandinaviske marked deltager.

Vandring ved Berliner Hütte i Zillertal, Tirol © Österreich Werbung/Peter Burgstaller

Udvid din horisont i Østrig
Det er med stor fornøjelse og glæde at Østrigs Turistbureau for fjerde gang inviterer til Østrigs Inspirations- & produktworkshop fra den 26-28. maj 2014. I år går turen til Imst i Tirol, Flachau i SalzburgerLand og Millstätter See i Kärnten.

Formålet med workshoppen er at give inspiration til produktudvikling om formiddagen, og at bringe produktudbydere og indkøbere sammen om eftermiddagen i en klassisk workshop.

Produktudbyderne, der inviteres til workshoppen er relevante destinationer, hoteller og incomingbureauer, der opfylder de behov som du, som særligt inviteret indkøber, har angivet i forbindelse med din tilmelding. Ved workshoppen anviser vi produktudbyderne til de relevante indkøbere, der sidder ved bordene.

På den måde vil vi effektivisere og konkretisere workshoppen, så du får endnu flere kontakter og endnu mere forretning ud af en deltagelse.

Deltagere fra sidste års workshop siger: ”Det er meget positive arrangementer med hurtig og effektiv kontakt til nye hoteller.” – Thomas Andreasen, Fjällferie.

”Det er godt at komme til det land, hvor det foregår. Alle på workshoppen får noget med hjem. Jeg har seks hoteller, jeg skal besøge i august, og bruger måske to.” – Heidi Maak, 65 Ferie.

”Jeg havde fire-fem meget fine samtaler. De var til gengæld rigtig brugbare og hele turen værd. De kontakter, ville jeg ikke have fået på så let vis, hvis jeg skulle have arbejdet hjemmefra. Et ekstra plus er de inspirerende oplevelser og det sociale element på sådan en tur.” – Søren Riis, Riis Rejser.

"Seks af de møder jeg havde førte til aftaler. Husene er nu med i vores vinterkatalog og flere af dem kører rigtig godt! Jeg havde stort udbytte af turen og jeg tager selvfølgelig med igen! Det er en fin måde at møde mange leverandører på kort tid, få set noget nyt og samtidig networke med kollegerne i branchen." - Ingrid Christian, Dansk Bilferie.

Følgende østrigske produktudbydere er indtil videre tilmeldt workshoppen:
Imst 26. maj 2014
TVB Imst
TVB Lech Zürs
TVB Pasnaun-Ischgl
TVB Kitzbüheler Alpen
Hotel Ramada
Travel Partner
Swarovski Kristallwelten
 
Flachau 27. maj 2014
TVB Flachau
TVB Zell am See Kaprun (inkl. Grand Hotel Zell am See, Romantikhotel Metzgerwirt og Hotel Bremer)
TVB Salzburg Stadt
TVB Schladming-Dachstein
TVB Wagrain-Kleinarl
Bergwelt Hotels
Donau Touristik
 
Millstätter See, 28. maj 2014
TVB Millstätter See
TVB Salzkammergut
TVB Osttirol Werbung
TVB Niederösterreich Werbung
TVB Bad Kleinkirchheim
Nationalpark Region Hohe Tauern Kärnten
Naturarena KärntenNassfeld
Villach Warmbad Faaker See
 

Prisen for deltagelse er kr. 3.000,- (+ moms). Prisen inkluderer alle transfers, overnatning på 4-stjernet hotel, fuld forplejning, inspirationsprogram og workshop. Ønsker du flybillet med i pakken booker vi det gerne hos Austrian Airlines. Vi tilbyder favorable priser fra Billund og København til München og retur til priser fra kr. 2000,-

Tilmelding senest fredag den 31. januar 2014 på mail til:
bo.lauridsen@austria.info eller ved at benytte tilmeldingsformularen.

Invitationen er udsendt til udvalgte rejsebureauer og touroperatører.
Der kan maksimalt deltage 15 danske rejsebureauer.

Østrigs Turistbureau håber på at se din tilmelding til vores fjerde Inspirations- & produktworkshop. Har du spørgsmål til ovenstående, så tøv endelig ikke med at kontakte os for nærmere informationer.

Med venlig hilsen
Østrigs Turistbureau
Bo Schou Lauridsen
Turistchef