Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig
close
Please choose your country:
Or choose your language:

Gustav Klimt jubilæumsår 2012

"Den som gerne vil vide mere om mig, bør betragte min kunst mere indgående." - Gustav Klimt. I 2012 ville Gustav Klimt, en af de mest betydningsfulde østrigske kunstere og foregangsmand for jugendstilen i Wien, være blevet 150 år, og Wiens kunstverden fejrer ham med udstillinger i verdensklasse.

Klimt The Kiss © Osterreich Werbung, Bartl
Wien Museum
Udstilling: Klimt - Kunstsamling Wien Museum - Fra den 16. maj – 16. september 2012.
Her vises museets omfattende samlinger af Klimts kunstværker, som Emilie Flöge-portrættet, Totenmasken, samt plakater, prints, og Egon Schieles tegninger af den afdøde Gustav Klimt. Der fokuseres på Klimts ca. 400 tegninger, som for første gang præsenteres samlet.

Belvedereslottet
Udstilling: Gustav Klimt/Josef Hoffmann – Modernismens pionerer – Fra den. 25 oktober 2011 – 4. marts 2012.
Belvedere har verdens største samling af Gustav Klimt-værker. Denne udstillingen fokuserer på samarbejdet mellem Gustav Klimt og Josef Hoffmann, som var arkitekt og medgrundlægger af ”Wiener Werkstätte”. Udstillingen viser bl.a. hvordan de to kunstnere har influeret hinanden.

Det Kunsthistoriske Museum
Udstilling: Gustav Klimt i det Kunsthistoriske Museum – Fra den. 14. februar – 6. maj 2012.
Denne Klimt-udstilling er dedikeret til kunstnerens værker fra perioden 1886 – 1897. Der vil være fokus på 13 af Klimts mest berømte malerier, som vil blive fremvist i kunstmuseets imponerende trappeopgang.

Albertina
Udstilling: Klimts tegninger – Fra den 13. marts – 17. juni 2012.
Omkring 170 tegninger giver et omfattende indblik i denne del af Gustav Klimts kunstneriske historie. Albertina vil præsentere værker fra alle af Klimts stilperioder.

Leopold Museum
Udstilling: Gustav Klimt – En tidsrejse – Fra den 24. februar – 11. juni 2012.
Udstillingen præsenterer et udvalg af Emilie Flöges efterladenskaber. Emilie Flöge var en velkendt designer og modeskaber, som boede i Wien sammen med Gustav Klimt.


künstlerhaus k/haus
Udstilling: Klimt und das künstlerhaus – Fra den 6. juli – 2. September 2012.
Denne udstilling dokumenterer Klimts involvering i künstlerhaus. Han var en del af k/haus fra 1891 – 1897.

Museum für Volkskunde (Det Etnografiske Museum)
Udstilling: Objekt i fokus: Emilie Flöges tekstilsamling – Fra den 24. maj – 14. oktober 2012.
Her vises for første gang Emilie Flöges tekstilmønstre. Emilie Flöge var Gustav Klimts livspartner, og ejede omkring århundredeskiftet en modebutik i Wien, hvor hun designede tøj.

Klimt Villa
Klimts sidste bolig, som ligeledes blev brugt som atelier. Dette er det eneste af kunstneres arbejdsværksteder som stadig eksisterer, og det giver et autentisk indblik i Klimts liv og arbejde. Klimt Villa åbner for første gang efter omfattende renovering i sensommeren 2012.

Österreichisches Museum für angewandte Kunst/Gegenwartskunst – MAK
Museet viser Klimts 9 skitser/tegninger af Stoclet Paladset i Bruxelles. Her vises desuden værker af Josef Hoffmann, Kolo Moser og andre betydningsfulde kunstnere, som var en del af Wiener Werkstätte. Wiener Werkstätte var en kunstnersammenslutning, som Gustav Klimt var medstifter af.