Navigation Indhold Aktiviteter i Østrig
close
Please choose your country:
Or choose your language:

Vinrejser i Østrig med austrianwine.com

Austrianwine.com - den største platform for vinturisme i Østrig er online.

 © Österreich Werbung/ Wiesenhofer

Østrigske vine er klar til at blive opdaget – fra vinmarkerne, hvor druerne modnes af solen, til vinproducenternes kældre. Årligt bliver der registreret mere end 2 millioner overnatninger i forbindelse med vin- og gastronomiturisme i den nationale turismesektor, og yderligere vækst er forventet. For at gøre de individuelle vinrejser til Østrigs smukkeste vinregioner endnu nemmere lancerede AWBM den 22. august 2013 Østrigs største platform for vinturisme. Rejsetips til hver region – fra Weinviertel til Steiermark og langs Donau-floden til Neusiedler See – er at finde på austrianwine.com under kategorien ”Wine & Travel”.

Vinturismens stigende økonomiske indflydelse
Ferietid i Østrig er unægtelig forbundet med den typiske østrigske gæstfrihed og landets kulinariske diversitet. Gourmeter fra hele verden tiltrækkes af de unikke regionale specialiteter, og der rettes især opmærksomhed mod vinen, som anses for en prima, østrigsk specialitet. ”Selvom vinrejser stadig er et nicheprodukt i Østrig, så er der tydelige tegn der peger mod vækst,” siger Petra Stolba, administrerende direktør for Österreich Werbung. ”At rejse hen hvor vinene er og nyde sådan en speciel livsstil svarer præcis til vores gæsters livssyn.”

“Netop ved at udvide vores hjemmeside austrianwine.com med den nye feature, Wine & Travel, støtter AWMB op om denne turismetrend,” siger AWBMs general manager, Willi Klinger. ”Af de i alt 131 millioner overnatninger om året, står vin- og gourmetturismen for mere end 2 millioner. Jeg estimerer at vinturismen genererer en omsætning på omkring 500 millioner Euro.”

Den nye Wine & Travel-feature er tilgængelig på engelsk og tysk, hvilket gør den anvendelig for alle gæster fra Østrig og nabolandene, fra Schweitz til Ungarn. Men også vinturister fra andre europæiske lande, inklusiv lande i Central- og Østeuropa, Beneluxlandene, Skandinavien og Storbritannien, samt oversøiske lande – inklusiv USA, Japan, Kina og Australien – skulle finde det nemmere at rejse rundt i de østrigske vinregioner med hjælp fra denne nye feature.

Omfattende databaser for maksimal oplevelse
Vinrejser til Østrig er en all-round oplevelse: det romantiske landskab, vingårde og vinkældre i synergi med god gourmet og god vin skaber populære turist- og rejseeventyr for gæster fra Østrig og udlandet.

Her spiller paletten bestående af naturlige-, kulturelle- og specialattraktioner en vigtig rolle.

Den nye onlinefeature fra AWMB – på austrianwine.com under kategorien ”Wine & Travel” – forener Østrigs bedste vingårde og vindatabaser med databaserne fra Österreich Werbung og informationer om de vigtigste gastronomiske guides, overnatningsmuligheder og alle de mangfoldige seværdigheder og attraktioner, der findes i vinregionerne.

Brugerintegration sikrer løbende opdateret og relevant information
”Wine & Travel” tilbyder interessante destinationspunkter (så som vingårde, vinoteker, hoteller og restaurationer), som kan sammensættes til en rute. En vigtig komponent er ”web 2.0”-værktøjet, hvilket tillader brugere konstant integration med alle hjemmesidefunktioner. Brugerne har mulighed for at gemme deres profiler og ruter, at uploade til eksisterende ruter, samt kommentere og rate. Hvis brugere kender til attraktive og interessante destinationer, der ikke er nævnt i Wine & Travel-databasen, kan disse foreslås og blive skabt for mange af kategorierne.

”Wine & Travel” kom online den 22. august
Wine & Travel kom online den 22. august 2013 og er klar til at blive brugt af vinrejsende over hele Danmark. Besøg ”Wine & Travel” her: www.austrianwine.com