Österreich Werbung
Austrian National Tourist Office
Font size: A A A | din landsside:
 
www.austria.info
 
     Oversigt       Norsk

hjem > Ferietips > Aktiv Ferie


Tilmelding af Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de gode tilbud lige i mailboksen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Service
Danmark:
80 88 67 84
Norge:
80 01 97 48


Øvrige portaler

tilbage tilbage

Snowboard spots

Du drømmer om halfpipes og freeride? Så skulle du tage og komme til os. Uanset om det er regular eller goofy style, hard eller soft, alpint eller cross -– vi holder lige meget af alle boardere.


Da de første boardere for ca. ti år siden dukkede op på skipisterne, kunne de være sikre på at få et venligt, men dog også af og til lidt spottende smil, der sagde: Hvad vil de dog her?

De første boardere løb jo på vand, sporten kommer fra Hawaii, hvor der er bølger, der er næsten lige så store som vores bjerge. Fra Hawaii kom surfing til Californien, og derfra bragte Beach Boys det i tresserne hele verden rundt.

Så kom skateboardet og derfra var der ikke langt til den idé, at prøve det på en bjergside med dyb sne i stedet for på en cool bølge på Hawaii.

Boardere, det er de mennesker, som har forenet den - egentlig ubeskrivelige - følelse af en letfodet dans i lynende hvid pulversne med bølgesurfingens elegance til en helt ny måde at bevæge sig på.

Boardere har deres eget sprog, de kalder deres graciøse sving i pulversneen for „powder turns“ og de dristige spring for „backside 360 indy grab“, „switch backside“ eller „backside air“.
Og en „cab 900“ er et spring, hvor boarderen efter afsæt fra rampen, "jump", drejer tre gange om sin egen akse.

Vi ville være dårlige værter, hvis vi ikke havde reageret på denne udfordring. For selv om boarderne er lige så begejstrede for pulversne som klassiske skiløbere, er de ikke så meget til alpin romantik.
De elsker hip-hop og farverigt tøj, de drikker energy drinks i stedet for jagerte og tager deres bærbare computere med på vinterferie, så de kan surfe på internettet om aftenen.
De tager deres mobiltelefoner med på pisten og forventer, at der er gode modtageforhold, og efter en dag på pisten står den på chillout på diskoteket.


Overnatning


 
About Us | Jobs | Press | Contact | Imprint/Disclaimer

© 2008 by Österreich Werbung - All rights reserved.